Overvældet af nyheder

Nyhedsmæthed og polarisering – det er nogle af symptomerne på vor tids medielandskab. Men bag disse symptomer ligger konkrete strukturelle problemer, vi kan forstå og forholde os til. 

Så nu trækker vi vejret dybt ned i maven og konfronterer flodbølgen af tidens skræmmende tendenser. Man skal forstå et problem, før man kan begynde at løse det. Og for at gøre modstand mod dystopien vil problematiske tendenser i denne tekst blive parret med enten et godt råd eller en konstruktiv bemærkning.

Information overload

Den nuværende administration i Det Hvide Hus har gjort ”informationsoversvømmelse” til et bevidst politisk redskab. Ved konstant at producere kontroversielle udtalelser og beslutninger bliver det umuligt for medier og offentlighed at fokusere på én sag ad gangen. Resultatet er en udmattet befolkning, der mister overblikket og gradvist opgiver at følge med. Magthaverne i Danmark forsøger også at præge mediebilledet med spindoktorer og magtfulde rådgivere. Dog er det tætteste, vi kommer på informationsoversvømmelse, formentlig, når Lars Løkke afholder pressemøder på 3 timer og 43 minutter. Vi må knibe os i armen og være taknemmelige for, at vi ikke lever i det amerikanske demokrati.

De gigantiske techgiganter

Det fyldte ikke meget i medierne herhjemme, men sidste år udelukkede Meta alle canadiske nyhedsmedier fra sine platforme. Canadiske aviser måtte se til, at den primære kilde til både trafik og indhold pludselig var væk. Når nyhedsmedier baserer deres økonomi på sociale medier og Google Ads, bliver de ekstremt sårbare. Er det her, man også skal nævne, at techgiganterne begrænser forskeres adgang til data, hvilket gør det sværere at analysere mediernes samfundspåvirkning? Det skrev Information d. 2/09/2025. Vi har overladt mediernes infrastruktur til private virksomheder, hvis eneste loyalitet er over for aktionærerne.
Men hvad kan du stille op mod techgiganterne? Hold en avis eller download en nyhedsapp. Og på et mere politisk plan kan du ærgre dig over, at vi sagde farvel til Margrethe Vestager, der som næstformand i EU-kommissionen rent faktisk gjorde modstand mod techgiganterne.

Desinformationens desorientering

I informationsoverfloden bliver det sværere at skelne mellem pålidelige kilder og manipulation. Desinformation spredes hurtigere end faktatjek, og tvivlen på mediernes troværdighed gør befolkningen modtagelig overfor konspirationsteorier og alternative ”sandheder”. Når alle kilder fremstår lige troværdige – eller utroværdige – mister samfundet sit fælles fundament for rationel debat.

Det er ikke gratis at hitte rede på sandheden. Derfor er mit råd til dig at betale for dine nyheder. 

Bad news, now

”If it bleeds, it leads” – det gamle journalistiske mundheld beskriver en fundamental sandhed: Krig, korruption og katastrofer sælger aviser og genererer klik. Og når man sammenholder det med mediernes klassiske rolle som demokratiets vagthund, er spalterne disponeret for at blive fyldt med katastrofer og skandaler.

Resultatet er et mediebillede, der systematisk overrepræsenterer konflikter, skandaler og kriser. Positive udviklinger og konstruktive løsninger får ikke samme opmærksomhed fra medierne, fordi de ikke giver samme engagement.

Mediernes digitale transformation har medført en kultur, hvor hastighed trumfer grundighed. Nyhedsorganisationer konkurrerer ikke længere kun om at have de bedste historier, men om at have dem først. Medierne efterlades i et ræs, hvor de konstant og forhastet skal levere sensationelle nyheder, som til sidst opleves som støj.

I Danmark ser vi dog solstrålehistorier, hvor medier viser eksempler på, at konstruktiv og dybdegående journalistik stadigvæk er en rentabel forretningsmodel. Ingen nævnt, ingen glemt.

Forståelige reaktioner, du bør undgå

Når nyhedsstrømmen bliver for overvældende, reagerer mange med apati. ”Jeg kan ikke overskue det mere,” bliver en naturlig reaktion på konstant bombardement med dårlige nyheder. Denne tilbagetrækning fra det offentlige rum er forståelig, men demokratisk problematisk.

Selvom jeg også til tider flirter med apatien, så må vi ikke lade os friste. For vi overlader magten til dem, hvis empati aldrig eksisterede i forvejen, eller til dem, som har specifikke interesser i at påvirke den offentlige debat.

En anden reaktion, når man ikke kan overskue nyhedsstrømmen, er at søge hen til medier og kilder, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger. Særligt i USA ser vi, hvordan folk skaber deres egen mediemenu, der aldrig udfordrer deres verdensanskuelse. Et dansk eksempel kunne være: “Jeg får mine nyheder fra Instagram, eller jeg lytter bare til Her går det godt.” Algoritmerne på sociale medier forstærker tendensen ved konstant at vise os indhold, der ligner det, vi allerede har engageret os i. Resultatet er polariserede samfund, hvor grundlæggende fakta bliver til meningsspørgsmål.

Du ved ikke altid selv, hvad der er relevant for dig. Derfor bør du vælge nyhedskilder, som tør vise dig det, du ikke vil se. 

En sidste bemærkning

Lad os tage det lidt upopulære ord ”objektivitet” frem. Pudse det lidt af – ja, vi kan godt se, at det er blevet banket af relativismen. Og ja, det er da også en smule red flag at påstå, at nogen som helst kan være 100 % objektive, men … Der var engang, hvor vi faktisk brugte ordet, når vi skulle beskrive den journalistik, vi tilstræbte. Et ord, som kan uddybes med andre dyder såsom upartiskhed, uafhængighed, gennemsigtighed, grundighed, troværdighed. Og så længe vi kan diskutere, om noget er mere objektivt end andet, så er der grund til at påstå, at objektivitet faktisk findes. Let's make objektivitet great again.

Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Overflod”.