3 min. læsning
Kan man være religiøs ateist?
Af Emil Børty Nielsen, Postdoc. Center for Videnskab og Tro, Leder af Center for Kristen Apologetik,
5. juni 20235. jun. 2023
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.
Religion uden Gud er ikke let læsning. De fire essays, som bogen indeholder, stiller
store krav til læserens filosofiske kompetencer. Det er alligevel værd at give sig i kast med bogen, da den indeholder en lang række spændende ideer, der bryder med den sædvanlige skelnen mellem gudstro og ateisme.
Dworkins hovedanliggende er at hævde, at man kan være religiøs ateist. Kernen i en religiøs livsanskuelse er troen på eksistensen af værdier. Den religiøse tror på ”livets iboende mening og naturens iboende skønhed.” Disse kvaliteter er altså ikke en illusion, fremkaldt af vores biologi, men et møde med en virkelighed, lige så virkelig som sten og træer. Mere teknisk kaldes positionen moralsk realisme. Det vil sige, at der er moralske fakta, der gør moralske udsagn sande. For eksempel; ”liv er godt” og ”du må ikke torturere for sjov.” At være religiøs er altså dybest set at være moralsk realist.
Moralsk realisme hænger dog ikke nødvendigvis sammen med troen på en Gud, hvilket gør det muligt at være religiøs ateist. Denne påstand hviler på en skarp skelnen mellem er og bør, fakta og værdi. Filosoffen David Hume har berømt hævdet, at man ikke kan slutte fra er til bør. Derfor kan man ikke slutte fra Guds eksistens til eksistensen af moralske værdier. Dworkin går desværre ikke i dialog med nogle af de kristne filosoffer, som for eksempel William Lane Craig, der hævder, at moralsk realisme forudsætter Guds eksistens. Han giver heller ikke nogen metafysisk forklaring på, hvad disse moralske realiter er, hvorfor de eksisterer, og hvorfor de gør krav på vores liv. Han antager blot deres eksistens, da det er vores umiddelbare erfaring. Han sniger sig således uden om de sværeste spørgsmål.
Det andet essay handler om universets skønhed. Hans hovedargument er, at fysikken viser universets skønhed, når det afslører de simple ligninger (for eksempel E=mc2), der former det. Han håber således, at en endelig forklaring af universet, en Theory Of Everything, vil afsløre universets grundlæggende enhed og skønhed, og at det ikke kunne have været anderledes. Dermed ”løser” han fintuningproblemet. Det universers, der med nødvendighed må eksistere, er også et, der er fintunet til liv. Han forklarer dog ikke, hvorfor dette nødvendigvis må være tilfældet. Dermed indeholder hans ateistiske argumentation et stort hul, som den teistiske tænker ikke har.
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme. Han tager gudstanken seriøst og går i dialog med flere moderne gudsargumenter. Dette viser, at filosofisk teisme (gudstro) stadig tages alvorligt inden for akademisk filosofi. Det er dog ærgerligt, at han ikke går i dialog med nogen af de nutidige kristne filosoffer som Alvin Plantinga, Nicholas Wolterstorff eller Robert Adams, der har arbejdet indgående med disse spørgsmål.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Splittelse”.
Udforsk mere
Find mere indhold5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
4. marts 20244. mar. 2024
8 min. læsning
Hvad har inkongruens, Dave Chappelle og konspirationsteorier med hinanden at gøre? Læs med og se sammenhængen, når Lukas beskriver komikkens afgørende rolle for demokratiet. Er du enig?
Af Lukas Julius Kaarby
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Danmark er ikke polariseret ifølge Mogens S. Mogensen – endnu. Læs med om, hvad der splitter os fra hinanden, og hvad kirken kan gøre for at samle os. Er du enig?
Af Mogens S. Mogensen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.
Af Søren Aalbæk Rønn
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose











