3 min. læsning
Pludselig forstod jeg, hvad det vil sige at bede
Af Benedikte Støvring, studerer litteraturhistorie,
6. oktober 20236. okt. 2023
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Det er sjældent, at magasiner og dagblade bruger spalteplads på at anmelde gamle bøger, der bliver udgivet igen. Nyhedsværdien er væk, og genoptrykket taler for sig selv: Bogen er tydeligvis god nok til at kunne sælge flere eksemplarer. Så hvorfor har jeg valgt Ole Hallesbys Fra bønnens verden til anmeldelse, når den er næsten 100 år gammel og nu udkommer i sin 4. udgave?
Der er to grunde: 1) Jeg er en del af en yngre generation, som for første gang stifter bekendtskab med denne såkaldte ”klassiker” og derfor kan undersøge, om den stadig holder i dag. 2) Efter endt læsning må den siges at have forandret mit eget bønsliv radikalt.
Det stærkeste våben
Hallesbys bog fra 1927 er en tour de force om bøn. Hvad er bøn egentlig? Hvordan kan man gøre det helt praktisk? Hvad stiller vi op med tilsyneladende modstridende udsagn om bøn i Bibelen? Spørgsmålene er mange og for så vidt ikke nye. Det er Hallesbys evne til at balancere sin benhårde realisme og sin samtidige insisteren på bønnens frisættende rum, der gør bogen fremragende.
Hallesby lægger ikke fingre imellem, at vi har med verdens stærkeste våben at gøre, når det gælder bøn. Faktisk er jeg sjældent stødt på en så direkte tekst, der udpensler min indre modvilje mod bøn og de mange måder, jeg konstant misbruger bønnens gave på i det daglige. Av! Han er heller ikke bange for at tiltale sin læser ”du” og dermed komme ganske tæt på – også når det bliver ukomfortabelt. Selv i en nyoversat udgave med fodnoter til at forklare de mest gammeldags gloser, er Hallesbys tone umoderne påtrængende.
Alligevel ender Fra bønnens verden med at bevare sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset. Den konkrete kærlighed dér kan gøre noget særligt ved min hjælpeløshed, tvivl og utilstrækkelighed, så det ikke længere holder mig tilbage fra at folde hænderne, men bliver selve anledningen til at gøre det. Jeg blev på mit efterskoleophold introduceret for sætningen: ”En kristen kan ikke overleve uden bøn,” og jeg har efterfølgende lidt af kronisk dårlig samvittighed, fordi jeg hørte det som et udefrakommende krav. Hallesbys bog åbner op for, at det med tiden kan blive til et glædeligt udråb båret af erfaring: ”Jeg kan ikke overleve uden bøn.”
Guddommelig bedemakker? – Ja tak!
Jeg vil efterlade dig med en kort gengivelse af ét af Hallesbys billeder på bønnens rum. Det er et billede, jeg nu ser for mit indre blik hver gang, jeg enten bøjer eller løfter hovedet i bøn.
Dine fodtrin giver ekko i det tomme kirkerum, mens du roligt går op ad altergangen. Foran alteret sidder en skikkelse på knæ, som ser op og sender dig et smil, da du når op på siden af ham. Du knæler, og I sidder et stykke tid sammen i tryg tosomhed; nogle gange i stilhed, nogle gange i samtale, nogle gange i gråd. Efter du har rejst dig igen, bliver din bror og frelser siddende og fortsætter sin forbøn for dig.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Karakter”.
Udforsk mere
Find mere indhold
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
“Gud giver os ikke altid, hvad vi tror, vi har brug for. Men nogle gange giver han os det og mere til. Lars’ artikel er en opmuntring til, at turde bede Gud om det vi konkret har brug for. Samtidig er artiklen en opfordring til at se de gaver som Gud giver os hver dag, og de gaver som vi har fået for evigt.”
Af Lars Boje Sønderby Jensen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Jeg kan kun give bogen min varmeste anbefaling til alle, hvad enten emnet lyder interessant eller ej – den er mere end en gennemlæsning værd.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
19. maj 202619. maj 2026
1 min. læsning
For Gud er alting småt.
Af Troels Nymann
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
2. april 20262. apr. 2026
3 min. læsning
Bonhoeffer minder os om to faldgruber: Den verdensfjerne og den himmelfjerne. Læs bogen, om ikke andet så for Kasper A. Bergholts forord.
Af Mads Due
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen
