at kende Jesus

at gøre Jesus kendt


Det er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS' studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.


Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad.

Kristentro er et liv. Et nyt - levet, levende - liv.

Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er,

er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant,

intellektuelt og personligt studentermagasin.


Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.


Redaktionen


Redaktionen på det fysiske Til Tro:

Mads Due (ansvarshavende redaktør)

Dorthea Lind Neuenschwander (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)

William Rønberg, stud.polyt.

Esther Engslund Krarup, sabbatist

Simon Buus Vigilius, stud.merc.jur.

Anna Vallentin Siebeneicher, stud.mag.

Andreas Theodor Offersgaard Christensen, stud.theol.

Silja Kofod-Frederiksen, gymnasieelev

Miriam Bak, stud.mag.

Noah Wiwe Munch, lærer


Redaktionen på det digitale Til Tro:

Mads Due (ansvarshavende redaktør)

Dorthea Lind Neuenschwander (redaktionssekretær)

Troels Nymann (hjemmesideansvarlig)


Kommissorium for Til Tro


Til Tro er

… KFS’ officielle magasin - dog alligevel primært et studentermagasin, som i hver udgivelse behandler et relevant tema i relation til kristen tro, og kun sekundært et medlemsblad med nyheder og information om og fra KFS.


Til Tro vil

… som resten af KFS ud fra et evangelisk-luthersk grundlag invitere til at kende Jesus og gøre Jesus kendt. Det gør Til Tro både ved at pege tydeligt og frimodigt på Jesus, og ved at koble evangeliet sammen med samfundet og studieverdenen.


Til Tro vil desuden arbejde for, at der er ”plads til mening” og forskellighed i KFS. Det gør vi ved at skabe debat og ved at bringe forskellige, og til tider modstridende, vinkler på de temaer, som behandles. Det betyder også, at Til Tro kan bringe artikler som ikke repræsenterer KFS´ officielle holdning.


Lederartiklen er naturligvis udtryk for KFS’ officielle holdning. I andre artikler, hvor ansatte eller bestyrelsesmedlemmer er skribenter, må det fremgå tydeligt, hvis ikke indlægget er udtryk for KFS’ officielle holdning.


Artikler, der har karakter af kirkelig eller bibelsk undervisning, er forpligtet på KFS’ tværkirkeligheds-politik, og det cleares i de enkelte tilfælde med generalsekretæren, hvis redaktionen ønsker at gøre brug af ikke-lutherske skribenter. I Til Tro fylder spændingsfeltet mellem faglighed og tro en stor del af indholdet – ligesom de strømninger og trends, der rører sig i samfundet og studenterverdenen, tages op og sættes i relation til kristen tro og tænkning. Her er det vores mål at se på både de aktuelle strømninger og den kristne tradition og tænkning med ærlighed og kærlighed. Vi bestræber os på, at den klassiske forkyndelse af Jesus som gode nyheder står tydeligt frem som en del af hvert eneste tema. Derfor skal der også altid være et bibelsk perspektiv på temaet.


Herudover har Til Tro en vigtig funktion i at bringe nyt fra KFS-hverdagen ud til medlemmer og støtter af KFS, som ikke længere er studerende.


Målgruppen for Til Tro

… er primært studerende - både dem, som tror på Gud, dem, som ikke tror på Gud og dem, som er i tvivl om, hvad de tror på. En sekundær målgruppe er de medlemmer og støtter af KFS, som udgør KFS´ bagland, men som ikke længere er studerende.


Redaktionen

… udgøres af en KFS-sekretær som ansvarshavende redaktør, KFS’ kommunikationsmedarbejder som redaktionssekretær og nyhedsredaktør samt 6-8 studerende heraf gerne mindst én gymnasieelev.


Praktisk om Til Tro

Til Tro udkommer fire gange årligt, og det udgives elektronisk efter fysisk udgivelsesdag.


Annoncering og boganmeldelser

Annoncering i Til Tro er en indtægtskilde for KFS, og derfor skal alle henvendelser om annoncering vendes med sekretariatslederen. Til Tro skal desuden i reglen anmelde Credos nyudgivelser.

CFP E26