
Pris
Kirke og kolde kontanter
I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Driften af en frikirke er for mange et hjertesagsspørgsmål snarere end et økonomisk projekt. Men uanset om en kirke ligger i et lejet industrilokale, en ombygget skolebygning eller en traditionel kirkesal, er økonomien en uundgåelig og central del af det daglige arbejde. I Danmark står frikirker uden for folkekirkens finansieringsstruktur og modtager derfor ikke automatisk skattekroner gennem kirkeskatten. Det betyder, at driftsomkostninger, lønninger og sociale aktiviteter primært hviler på frivillige gaver, kollekter og egne indtægtsgenererende aktiviteter. Men hvad koster det egentlig at drive en frikirke? Og hvilke områder sluger de fleste ressourcer?
Tag over hovedet
For de fleste frikirker er lokaler den største faste omkostning. Hvor folkekirken ejer mange af sine bygninger gennem den historiske arv og statslig støtte, må frikirker som regel selv købe eller leje lokaler til blandt andet gudstjenester, kontorer og børneaktiviteter.
Et mindre lejemål i en provinsby kan ligge på 8.000 til 20.000 kroner om måneden.
I større byer, især København, kan et passende lokale koste 30.000 til 70.000 kroner om måneden eller mere. Københavnerkirken lejer sig ind i Bethesda-bygningen og falder fint ind under ovenstående kategori.
For kirker, der ønsker at eje deres bygninger, kommer udgifter til lån, afdrag, ejendomsskatter og vedligehold. Det kan være en langtidsinvestering, men kræver en solid økonomisk base og ofte betydelige donationer eller kapitalindsamlinger.
Driften af en frikirke er for mange et hjertesagsspørgsmål snarere end et økonomisk projekt.
Lønninger og personale
En frikirke drives ofte af en blanding af ansatte og frivillige. Nogle kirker har kun en deltidspræst, mens andre har fuldtidsansatte præster, administratorer, børnekoordinatorer, musikere eller tekniske medarbejdere.
En gennemsnitlig præsteløn i en frikirke kan ligge på 25.000 til 40.000 kroner om måneden, afhængigt af erfaringsniveau og kirkens økonomi. Til det kommer sociale omkostninger som pension, feriepenge og arbejdsgiverafgifter.
Hvis kirken har flere ansatte, kan lønudgifterne hurtigt blive den næststørste – eller i nogle tilfælde den absolut største – udgiftspost efter lokaler. Det gælder også Københavnerkirken, som har to fuldtidsansatte præster foruden en økonomimedarbejder med 10 timer om ugen.
Levende gudstjenester
Moderne frikirker lægger ofte vægt på lyd, lys og musikproduktion som en del af deres gudstjenestekultur. Det betyder, at der kan være væsentlige udgifter til lydanlæg med mere.
Også lys, projektorer og skærme er i dag en naturlig del af inventaret i en moderne kirke. Dertil kommer streamingudstyr, som ikke mindst under corona-nedlukningerne fik stor betydning for mange kirker og hjemmeseere..
I etablerede kirker kan dette løbe op i hundredtusindvis af kroner over tid, mens mindre kirker ofte starter med basisudstyr til mellem 20.000 og 50.000 kroner.
Aktiviteter i kirke og samfund
Frikirker fungerer ofte som lokale fællesskabscentre og bruger midler og lægger vægt på tilbud som børne- og ungdomsarbejde foruden forskelligt hjælpearbejde.
Sociale projekter som fx fællesspisning er Københavnerkirken involveret i sammen med to andre kirker i det indre København. Ud over det driver Københavnerkirken velbesøgte Alphakurser i Herstedvester Fængsel.
Mange aktiviteter drives af frivillige, hvilket reducerer udgifterne, men der er stadig omkostninger til materialer, forplejning, transport og koordinering. Dette kan udgøre alt fra 5.000 til 50.000 kroner om måneden, afhængigt af kirkens størrelse og ambitionsniveau.
Administration og drift
Som enhver organisation har frikirker daglige driftsomkostninger til forsikringer, regnskab, revision, kontorudstyr og it-løsninger. Hvis man ejer sine bygninger, er der også udgifter til ikke bare indvendig men også udvendig vedligehold. Under alle omstændigheder skal der også gøres rent – selv om det godt kan udføres af frivillige.
Selv for mindre kirker kan disse poster samlet udgøre 50.000 til 150.000 kroner årligt.
For mange menigheder er økonomien ikke blot tal – det er også udtryk for fællesskabets villighed til at investere i det åndelige og sociale liv, de ønsker at skabe.
Hvor kommer pengene fra?
Uden kirkeskat er frivillighedskulturen afgørende. De vigtigste indtægtskilder er:
1. Frivillige gaver
De fleste frikirker er 100 procent afhængige af donationer. Mange medlemmer giver fast via tiende eller månedlig støtte. Gaverne varierer meget – fra nogle få hundrede kroner om måneden pr. medlem til langt mere, afhængigt af kultur og engagement.
2. Fondsstøtte og sponsorer
Nogle kirker søger fonde til sociale eller kulturelle projekter. Der findes dog meget begrænsede muligheder for egentlig driftsstøtte.
3. Udlejning og egne aktiviteter
Kirkesale og kirkens andre lokaler kan i nogle tilfælde blive en endog rigtig god indtægtskilde, da de kan lejes ud til bryllupper, koncerter, kurser med mere.
Kirkerne kan også selv arrangere events, som kan bidrage til driften.
Et økonomisk fællesskab
Det koster ofte mellem 500.000 og flere millioner kroner om året at drive en frikirke, afhængigt af størrelse, ambitionsniveau og placering. Men for mange menigheder er økonomien ikke blot tal – det er også udtryk for fællesskabets villighed til at investere i det åndelige og sociale liv, de ønsker at skabe.
Frikirker bygger på en kultur, hvor medlemmerne tager ansvar for både det praktiske og økonomiske fundament. Når økonomien fungerer, muliggør det ikke blot gudstjenester om søndagen, men også et bredt spektrum af fællesskabsaktiviteter, støtte til sårbare og et positivt kulturelt bidrag til lokalsamfundet.
Derfor skal der herfra lyde en kraftig opfordring til at støtte din lokale frikirke, som er fuldstændig afhængig af gavmilde troende – for at nå de mål, som vi alle ønsker!
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.
Udforsk mere
Find mere indhold6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Annus Horribilis. Har du haft lyst til at gå i ét med en grå hjørnesofa? Har du været på dehydreringens rand fra tårer? Vores faste kronikskribent reflekterer over et ondt år, forventninger til livet og ønsket om kontrol.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. oktober 20236. okt. 2023
8 min. læsning
Tag med Kathrine Kofoed-Frederiksen på en rejse ind i litteraturen og fiktionens forunderlige univers, hvor Jesus-glimtene pibler frem med saft, kraft og berigende nuancer til Bibelens beskrivelser af Jesus.
Af Kathrine Kofod-Frederiksen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
26. marts 202626. mar. 2026
4 min. læsning
KOMMENTAR: I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen Hellere leje end eje. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.
Af Søren Toft-Jensen
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Drømmen om penge og økonomisk frihed forførte Martin. Hvordan balancerer vi mellem kristenliv og investering i en verden, hvor grådighed regerer, og hvor kærligheden til penge er roden til ufattelig meget ondt?
Af Martin Falch Rasmussen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
28. april 202628. apr. 2026
1 min. læsning
Hvad har en gammel tysk filosofby til fælles med det gamle israelitiske monarki?
Af Troels Nymann











