4 min. læsning
Gud, hvor jeg savner … dig!
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
30. september 202530. sep. 2025
Noget af det, som efterlader det største indtryk, er håbet. Det håb, som en sygdomsramt dreng har om at blive rask, og om at tilbringe en evighed uden sygdom, men også håbet i de små ting, og i det daglige.
Jeg har sjældent læst bøger om sorg. En af grundene er måske, at jeg ikke har oplevet sorgen så nært, som de fleste forfattere til bøgerne har, og jeg derfor ikke har troet, at jeg kunne relatere godt nok. Men ved en gennemlæsning af Jakob Søe Esmarchs Gud, hvor jeg savner ham!, måtte jeg alligevel sande, at refleksioner over sorg ikke kun kan give mening for dem, som netop har mistet en nær ven eller et familiemedlem. I bogen fortæller Esmarch om, hvordan hans ældste søn Simon som blot 9-årig fik konstateret kræft, og om hvordan Simon og familien måtte se sygdommen tage mere og mere fra dem, indtil den til sidst også tog livet. Men bogen er ikke en beretning fra en tragedieramt familie med det formål at fortælle en ulykkelig historie. I stedet vidner hele bogen om en kamp, ikke kun mod en ondsindet tumor, men på mange måder også mod en god Gud. Læserne lukkes nemlig ind i Esmarchs tanker og følelser omkring situationen, selvom han ofte oplever den som meningsløs.
Man kan ikke intellektualisere den situation, familien Esmarch har stået i. Derfor er bogens følelsesmæssige ærlighed et frisk pust. Det er ikke en bog, der akademiserer sorgen, men en som giver plads til alle de følelser, der ligger i vores spørgsmål til Gud. Det er nemlig ikke filosofi omkring, hvordan Gud i teorien kan være god, når verden er ond. Nej, Esmarchs bog er et fremragende eksempel på den ærlige længsel efter Gud midt i lidelsen, også den meningsløse. Og i det møde åbner bogen op for at se på den lidende Gud, som ikke kun står hævet over mennesker i sin retfærdighed og suverænitet, men som også hænger på et kors eller beder en ængstelig bøn i Getsemane have.
På side 98 skriver Esmarch: ‘’Det giver mening for kvinden at lide, når hun gør det som et kærlighedens offer for sin søn. Når den her mor – og andre med hende – oplever belastning, afsavn og bekymring, fordi det barn, hun elsker, er alvorligt syg, så er hendes kærlighed i familie med Kristi kærlighed. Kristus led og ofrede sig, fordi han elskede. Kristi kærlighed er en lidende kærlighed. Jeg aner, at der er noget mere i det her: Mennesker kan søge at følge Kristus ind i lidelsen. I lidelsen kan ligge en oplevelse af fællesskab med Gud selv – en oplevelse, som kan få en åndelig betydning med stor dybde’’. Bogen veksler mellem dybe refleksioner som denne og stærke anekdoter fra perioden.
Gennem bogen får man malet et billede af Esmarchs søn Simon som en frisk og glad dreng, men noget af det, som efterlader det største indtryk, er håbet. Det håb, som en sygdomsramt dreng har om at blive rask, og om at tilbringe en evighed uden sygdom, men også håbet i de små ting, og i det daglige. På et tidspunkt i bogen fortælles der om en aftenbøn, hvor Simon en dag siger: ‘’Tak Gud, fordi jeg har haft et godt 10. leveår’’ (s. 257). Vidnesbyrdet om den umiddelbare taknemmelighed for, hvad der er muligt, og hvad der er godt, midt i smerten over alt det, der ikke er godt, er enormt stærkt. Og bogen lader Simons vidnesbyrd stå flot i lyset af Esmarchs egen tvivl og frustration, som skaber en større forundring over ideen om håb og livsglæde.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mellemrum”.
Udforsk mere
Find mere indhold
11. juni 202411. jun. 2024
6 min. læsning
Gud lover i Bibelen, at han er at finde for den, der søger. Men hvor og hvordan søger vi Gud? Højskolelærer Karla Lind Brixen deler perspektiver og faldgruber med dig, der leder efter Gud.
Af Karla Lind Brixen
11. marts 202411. mar. 2024
8 min. læsning
Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.
Af Nikolaj Nørgaard Bach
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
11. juni 202411. jun. 2024
3 min. læsning
Bogens titel er et påbud, men ikke et provokerende et af slagsen.
Af Victoria Rosenkvist Krohn
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
“Gud giver os ikke altid, hvad vi tror, vi har brug for. Men nogle gange giver han os det og mere til. Lars’ artikel er en opmuntring til, at turde bede Gud om det vi konkret har brug for. Samtidig er artiklen en opfordring til at se de gaver som Gud giver os hver dag, og de gaver som vi har fået for evigt.”
Af Lars Boje Sønderby Jensen
11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.
Af Søren Aalbæk Rønn
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn