Anmeldelse

4 min. læsning

Et glædeligt gensyn med Narnia

Af Stefan Lumholdt Pedersen

5. dec. 2023

Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.

C. S. Lewis er en meget anerkendt mand i kristne kredse, og med god grund. Fælles Kristendom husker jeg som en af de bedste kristne bøger, jeg har læst. Men Lewis er på verdensplan bedst kendt for Narnia, som Netflix vil skabe endnu en filmudgave af i løbet af de næste par år. Om Hesten og drengen, den tredje bog i rækken, bliver en af dem, vides endnu ikke, men det var den, jeg faldt over – og genlæste med stor fornøjelse.


For så skarp som Lewis kan være i sine teologiske værker, så får jeg mindst lige så meget, hvis ikke mere, ud af hans historier. Det satte professor Alistair McGrath også ord på, da han for nylig var i Århus for at fortælle om C. S. Lewis, hvor han blandt andet lagde stor vægt på, at Lewis var en historiefortæller. Det skinner klart igennem i Narniafortællingerne, som indeholder de tydeligste kristne allegorier, man kunne tænke sig. C. S. Lewis formåede at bruge historier til at fortælle os de vigtigste ting – som enhver stor historiefortæller kan gøre.


Hesten og drengen beretter om de to børn Shasta og Aravis’ rejse fra det sydlige Calormen mod Narnia i følgeskab med de to talende heste, Bree og Hwin. Det er en flugt fra det liv, de kommer fra, den ene på vej til at blive solgt som slave, den anden på flugt fra et tvunget ægteskab. En rejse fra slaveri til frihed, som spejler det kristne liv.


Rejsen formes undervejs af mødet med Aslan, Narnias udgave af Jesus. Det karakteristiske for Aslans indgriben er, at Shasta og Aravis ikke genkender ham som Aslan. Han forekommer derfor også frygtindgydende og kuldegysningsfremkaldende for dem, før de forstår, hvem han er, og hvad han vil. Han kommer til dem som en løve, der fører dem til at møde hinanden, og han kommer til Shasta som en kat, der giver ham tryghed og varme, og igen som en løve, der skræmmer de to heste til at ride hurtigere og få karaktererne frem i tide. Resten af historien vil jeg ikke afsløre for dem, som måske er så heldige at kunne opleve den for første gang, eller for dem, der får lyst til at genlæse denne perle.


Bogen er ikke perfekt skrevet, og historien kan en gang imellem blive lidt forudsigelig, men det bekymrer Lewis sig ikke om. Det er ikke en historie, der skal lade læseren gætte, men som snarere har det helt fint med at fortælle tingene, som de er, samtidig med at læseren er begrænset af historiens karakterer. Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.


Det giver mening for læseren at se rejsen fra denne vinkel, og at vi ikke får lov til at se Narnia med vante øjne, og at Aslan ikke straks ses som den herre, han virkelig er. Det er nemlig den rejse Shasta og Aravis er på, og det er den rejse, vi er på. Vi, som kalder os kristne, har set Aslan/Jesus som herre, men det sker, at vi ikke genkender ham, når han handler. Måske er der ting, han gør for os, vi ikke forstår, der giver mening en dag. Måske kan mødet med Gud også gøre ondt, når vi ikke forstår, hvorfor ting sker, som de gør. Det møde og den rejse kan man læse om i Hesten og Drengen, en af C. S. Lewis’ fantastiske historier, og jeg kan kun anbefale, at man kommer i gang!


Køb bogen her.


Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. dec. 2023

7 min. læsning

Skabt i algoritmens billede

Er dine forventninger dine egne? Siden 00’erne har sociale mediers øgede tilstedeværelse præget os. De seneste år er bagsiden af disse mediers forretningsmodel blevet tydelig. Datalogistuderende Jeppe Fræhr Linderød tager os med ind i en verden af data og algoritmer, når han undersøger, hvordan sociale medier påvirker os, og hvad vores modsvar kan være.

Af Jeppe Fræhr Linderød

6. okt. 2023

6 min. læsning

Jael - Den overraskende heltinde

Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.

Af Louise Høgild Pedersen

26. mar. 2026

5 min. læsning

Kirke og kolde kontanter

I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.

Af Hans Erik Sørensen

26. mar. 2026

6 min. læsning

Gud er der allerede

Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.

Af Signe Due

5. jun. 2023

8 min. læsning

Kirke og LGBT+ - to uforenelige størrelser?

Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.

Af Peter Nissen

6. okt. 2023

6 min. læsning

Hvad E=mc2 lærer os om Gud

Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.

Af Simon Holm Stark

26. mar. 2026

6 min. læsning

Den gudfrygtige stjerneinvestor

Drømmen om penge og økonomisk frihed forførte Martin. Hvordan balancerer vi mellem kristenliv og investering i en verden, hvor grådighed regerer, og hvor kærligheden til penge er roden til ufattelig meget ondt?

Af Martin Falch Rasmussen

26. mar. 2026

5 min. læsning

De kristne skal kendes på deres ... andagtstid?

Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.

Af Christian Thusholt Jacobsen

6. mar. 2023

4 min. læsning

En mening om meninger

Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.

Af Signe Oehlenschläger Petersen

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 1/2: For frimenighed

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Peter Leif Mostrup Hansen

4. mar. 2024

8 min. læsning

Er kristendommen en spændetrøje?

Den kristne tro anklages ofte for at begrænse menneskets frihed, forværre livskvaliteten og være utroligt kedelig til fester. To teologistuderende undersøger, hvad sand frihed egentlig er, hvor den moderne kritik kommer fra, og om den har noget på sig.

Af Andreas Østergaard Jacobsen og 1 anden

5. jun. 2023

3 min. læsning

Kan man være religiøs ateist?

Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.

Af Emil Børty Nielsen