4 min. læsning
Et glædeligt gensyn med Narnia
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
5. december 20235. dec. 2023
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
C. S. Lewis er en meget anerkendt mand i kristne kredse, og med god grund. Fælles Kristendom husker jeg som en af de bedste kristne bøger, jeg har læst. Men Lewis er på verdensplan bedst kendt for Narnia, som Netflix vil skabe endnu en filmudgave af i løbet af de næste par år. Om Hesten og drengen, den tredje bog i rækken, bliver en af dem, vides endnu ikke, men det var den, jeg faldt over – og genlæste med stor fornøjelse.
For så skarp som Lewis kan være i sine teologiske værker, så får jeg mindst lige så meget, hvis ikke mere, ud af hans historier. Det satte professor Alistair McGrath også ord på, da han for nylig var i Århus for at fortælle om C. S. Lewis, hvor han blandt andet lagde stor vægt på, at Lewis var en historiefortæller. Det skinner klart igennem i Narniafortællingerne, som indeholder de tydeligste kristne allegorier, man kunne tænke sig. C. S. Lewis formåede at bruge historier til at fortælle os de vigtigste ting – som enhver stor historiefortæller kan gøre.
Hesten og drengen beretter om de to børn Shasta og Aravis’ rejse fra det sydlige Calormen mod Narnia i følgeskab med de to talende heste, Bree og Hwin. Det er en flugt fra det liv, de kommer fra, den ene på vej til at blive solgt som slave, den anden på flugt fra et tvunget ægteskab. En rejse fra slaveri til frihed, som spejler det kristne liv.
Rejsen formes undervejs af mødet med Aslan, Narnias udgave af Jesus. Det karakteristiske for Aslans indgriben er, at Shasta og Aravis ikke genkender ham som Aslan. Han forekommer derfor også frygtindgydende og kuldegysningsfremkaldende for dem, før de forstår, hvem han er, og hvad han vil. Han kommer til dem som en løve, der fører dem til at møde hinanden, og han kommer til Shasta som en kat, der giver ham tryghed og varme, og igen som en løve, der skræmmer de to heste til at ride hurtigere og få karaktererne frem i tide. Resten af historien vil jeg ikke afsløre for dem, som måske er så heldige at kunne opleve den for første gang, eller for dem, der får lyst til at genlæse denne perle.
Bogen er ikke perfekt skrevet, og historien kan en gang imellem blive lidt forudsigelig, men det bekymrer Lewis sig ikke om. Det er ikke en historie, der skal lade læseren gætte, men som snarere har det helt fint med at fortælle tingene, som de er, samtidig med at læseren er begrænset af historiens karakterer. Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Det giver mening for læseren at se rejsen fra denne vinkel, og at vi ikke får lov til at se Narnia med vante øjne, og at Aslan ikke straks ses som den herre, han virkelig er. Det er nemlig den rejse Shasta og Aravis er på, og det er den rejse, vi er på. Vi, som kalder os kristne, har set Aslan/Jesus som herre, men det sker, at vi ikke genkender ham, når han handler. Måske er der ting, han gør for os, vi ikke forstår, der giver mening en dag. Måske kan mødet med Gud også gøre ondt, når vi ikke forstår, hvorfor ting sker, som de gør. Det møde og den rejse kan man læse om i Hesten og Drengen, en af C. S. Lewis’ fantastiske historier, og jeg kan kun anbefale, at man kommer i gang!
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.
Udforsk mere
Find mere indhold4. marts 20244. mar. 2024
8 min. læsning
Hvad har inkongruens, Dave Chappelle og konspirationsteorier med hinanden at gøre? Læs med og se sammenhængen, når Lukas beskriver komikkens afgørende rolle for demokratiet. Er du enig?
Af Lukas Julius Kaarby
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Jeg kan kun give bogen min varmeste anbefaling til alle, hvad enten emnet lyder interessant eller ej – den er mere end en gennemlæsning værd.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
11. marts 202411. mar. 2024
8 min. læsning
Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.
Af Nikolaj Nørgaard Bach
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
11. oktober 202411. okt. 2024
3 min. læsning
Det synes her forfriskende og relevant med et kristent fokus på emnet, der altså ikke udelukkende handler om, hvad jeg som ung skal gøre og blive, men som også kan pege på en gudgiven værdi.
Af Victoria Rosenkvist Krohn
5. december 20235. dec. 2023
7 min. læsning
Er dine forventninger dine egne? Siden 00’erne har sociale mediers øgede tilstedeværelse præget os. De seneste år er bagsiden af disse mediers forretningsmodel blevet tydelig. Datalogistuderende Jeppe Fræhr Linderød tager os med ind i en verden af data og algoritmer, når han undersøger, hvordan sociale medier påvirker os, og hvad vores modsvar kan være.
Af Jeppe Fræhr Linderød











