3 min. læsning
En påmindelse om, at vi skal leve med både himmel og jord for øje
Af Mads Due, Ansv. redaktør, Konsulent for studenterarbejdet i Østdanmark,
2. april 20262. apr. 2026
Bonhoeffer minder os om to faldgruber: Den verdensfjerne og den himmelfjerne. Læs bogen, om ikke andet så for Kasper A. Bergholts forord.
Der er noget tilfredsstillende ved en bog, der kan læses i ét hug. Sådan en bog er Guds jord, der for nylig udkom på Forlaget Semper. Der er tale om et foredrag og to korte prædikener fra Dietrich Bonhoeffers hånd, samt et glimrende forord af Kasper A. Bergholt. Teksterne omhandler menneskets forhold til den jord, som vi er sat på.
Hovedpointen antydes allerede i titlen: Det er Guds jord, vi er sat på. Der er altså en åndelig overbygning på det, vi umiddelbart ser og erfarer. Samtidig er det Guds jord, og derfor nytter det ikke noget at stirre sig blind på himlen. For livet leves her, på jorden. Det er denne jord, Gud en dag vil nyskabe.
Dietrich Bonhoeffers historie vil være kendt for mange. Især hans Efterfølgelse, der beskriver en radikal kristendom samt forskellen på billig og dyr nåde, er bredt læst. Den tyske teolog, der blev henrettet i Nazitysklands sidste dage, finder i teksterne i Guds jord en ny modstilling. Der er tale om en overåndelige pietisme kontra en liberalteologi, der har glemt Gud.
Fordi teksterne er præget af vanlig tysk præcision og mættethed, er udgivelsen suppleret et forord, hvori Kasper A. Bergholt indfører læseren i bogens tema og begreber. Alene dette forord gør bogen læsværdig. Heri beskriver Bergholt bl.a. hvordan idealet ikke er en 50/50-balance mellem himmel og jord. Nej, idealet er svingning:
"Så der er altså en svingning, vi skal have sat i gang. En svingning mellem idealisme og realisme, mellem Guds ansvar og vores ansvar. Det er ikke en balance, for en balance er noget statisk. En svingning er derimod dynamisk." (s. 19)
Vi er altid på vej. Evigt mindes vi om, at der mangler lidt. Enten idealisme eller realisme. Sådan bør det være, ifølge Bergholt.
For mig at se er den vigtigste tekst foredraget over bønnen "komme dit rige" fra Fadervor. Efter at have læst denne, bliver prædikenerne - begge over Kolossenerbrevet 3,1-4 - noget gentagende. Guds rige bryder ifølge Bonhoeffer frem på jorden som under og orden:
"Underet og ordenen, det er de to former, hvori Guds rige fremtræder på jorden, hvori det deler sig. Underet som sønderbrydelsen af enhver orden, og ordenen som opretholdelsen med tanke på underet. Men også underet fuldstændig tilsløret i ordenens verden, og ordenen fuldstændig tilbageholdt i sin begrænsning på grund af underet. Den form, hvori Guds rige viser sig som under, kalder vi kirken; den form, hvori Guds rige viser sig som orden, kalder vi staten." (s. 30-31)
Sådan er Guds rige til stede i verden, ifølge Bonhoeffer: Som kirke og stat.
Bogens styrke er påmindelsen om at leve med både himmel og jord for øje. Svagheden er, at teksterne - trods deres korte længde - kan opleves noget repetitive, særligt de to prædikener.
Køb bogen Guds jord af Dietrich Bonhoeffer her.
Udforsk mere
Find mere indhold19. maj 202619. maj 2026
1 min. læsning
For Gud er alting småt.
Af Troels Nymann
23. april 202623. apr. 2026
3 min. læsning
Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?
Af Caroline Hartmann Bernhard
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
30. september 202530. sep. 2025
4 min. læsning
ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?
Af Thomas Munk Rønberg
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
9. juni 20269. jun. 2026
1 min. læsning
David får løftet om et evigt kongedømme, men hans eget hus begynder at falde fra hinanden. I sæsonens sidste afsnit samler vi trådene fra Hannahs lovsang og ser, hvordan Guds plan om den salvede konge fortsætter gennem svigt, vold, hævn og borgerkrig.
Af Troels Nymann
28. maj 202628. maj 2026
7 min. læsning
Kan Gud vejlede mig konkret, så jeg ved præcis, hvad jeg skal bruge mit liv på? Ja, men ofte er vejledningen mere indirekte. Læs artiklen og bliv klogere på Herrens veje.
Af Mathias Schultz Laursen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
12. maj 202612. maj 2026
1 min. læsning
Åh Saul altså.
Af Troels Nymann
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
PRIS: I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen











