3 min. læsning
KRONIK: Hvordan vi skaber 'andre' med ord
Af Signe Oehlenschläger Petersen, Studerer social- og kulturpsykologi,
5. juni 20235. jun. 2023
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Hvis du, som jeg, har gået på en skole med sportsstævner, så ved du, at enhver god slagsang enten hylder os selv eller sviner de andre til, og måske helst faktisk begge dele. Nu er jeg ikke som sådan sporty, men jeg er glad for ord, og det er måske derfor, jeg stadig husker det. Slagsangene styrkede fællesskabet, men mest i kraft af, at der var nogen at skråle den i fjæset mod.
Socialpsykologien lærer os, at det at have 'en anden' er vigtigt for sammenholdet i en given gruppe. At kunne identificere, hvem vi i hvert fald ikke er, hjælper os til at forstå vores egen sociale identitet. Othering, kalder vi det, skulle du have lyst til at slå det op.
Kan du se, hvad jeg lige gjorde? Jeg definerede mig selv som en del af en gruppe (her: socialpsykolog) og forventede, at du ikke hørte til i den. Det gjorde jeg ved hjælp af sprog. Jeg skabte et vi, og dig som udenforstående.
For det er det sprog kan – dele os op i 'dem' og 'os'. Og med det har sprog magt. Vi kategoriserer på baggrund af accenter, dialekter, ordforråd, og enhver anden indikator sproget måtte give på, om du mon hører til. Det kræver altså ikke meget at skabe et billede af mennesker som 'andre', og dermed er det her heller ikke et forsøg på at bebyrde med dårlig samvittighed, for vi, socialpsykologerne, vil jo mene, at det er meget fundamentalt for social omgang at definere sig i grupper.
Hvis du kalder nogen en gammel idiot, så bliver de det nok også – i hvert fald i dine øjne.
Dog er der talrige eksempler på unødig splittelse, skabt af sprog. Ethvert immigrationsspørgsmål kan hurtigt blive twistet til nærmest at dreje sig om noget andet end mennesker. Det samme kan folk, vi er politisk uenige med, hvor vi igennem sprog degraderer og ophøjer efter behov (tænk: klimatosser; woke; reaktionære), eller folk i andre livsfaser end os selv (ældrebyrden; de uansvarlige unge). Til tider, eller måske især, gør det sig også gældende blandt de folk, vi har nærmest i vores hverdag, hvor studiekammerater, kollegaer eller folk vi ellers støder på, falder udenfor vores umiddelbare smag, og vi føler trang til at sikre os, at andre ved, vi ikke er som dem.
Bibelen selv råder os flere gange til at være varsomme med vores sprog (eks. Jakobs Brev kapitel 1, vers 19 eller Ordsprogenes Bog kapitel 10, vers 19), og tit i erkendelsen af, at ordkan udrette skade. Jeg tror derfor ikke, at vi må underkende, hvordan splittelse til tider kommer fra ord frem for hjerter. Men netop derfor betyder det noget, hvordan vi snakker om ting, for det er med til at skabe den ramme, vi forstår det i. Hvis du kalder nogen en gammel idiot, så bliver de det nok også – i hvert fald i dine øjne.
Hvis jeg har overbevist dig, så velkommen til vi'et; til os, der kærer sig om sproget, og hvad det gør ved os. Jeg har ikke skrevet vores slagsang endnu, men det er mest bare fordi, jeg stadig er ved at overveje, om det går lidt imod pointen.
Denne kronik er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Splittelse”.
Udforsk mere
Find mere indhold
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. december 20235. dec. 2023
5 min. læsning
Kasser, klasser og kategorier. Hvor hører du til? Statskundskabsstuderende Jonatan Lippert Bjørn forklarer, hvordan det i dag er mere vanskeligt at inddele danskerne i klasser. Alligevel er vi præget af en uhjælpelig ind- og udgruppetænkning, der kan forhindre et konstruktivt møde med vores næste. Læs hvordan Jesus trækkes frem som det gode eksempel.
Af Jonatan Lippert Bjørn
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.
Af Peter Nissen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Annus Horribilis. Har du haft lyst til at gå i ét med en grå hjørnesofa? Har du været på dehydreringens rand fra tårer? Vores faste kronikskribent reflekterer over et ondt år, forventninger til livet og ønsket om kontrol.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. december 20235. dec. 2023
7 min. læsning
Er dine forventninger dine egne? Siden 00’erne har sociale mediers øgede tilstedeværelse præget os. De seneste år er bagsiden af disse mediers forretningsmodel blevet tydelig. Datalogistuderende Jeppe Fræhr Linderød tager os med ind i en verden af data og algoritmer, når han undersøger, hvordan sociale medier påvirker os, og hvad vores modsvar kan være.
Af Jeppe Fræhr Linderød
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.
Af Emil Børty Nielsen
11. juni 202411. jun. 2024
7 min. læsning
Forudsætter sand kærlighed og venskab, at vi skjuler os for hinanden? Imellem mennesker vil de fleste nok sige nej. Tværtimod. Men måske er der noget om snakken, når det gælder Gud og mennesker? Læs mere om den mystiske sammenhæng her, hvor Daniel udfolder den paradoksale vej til Gud i mørket af hans skjulthed.
Af Daniel Lønborg