3 min. læsning
Kære Søren
Af Niels Nymann Eriksen, Sogne- og indvandrerpræst i Apostelkirken på Vesterbro,
26. marts 202626. mar. 2026
KOMMENTAR: Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar Hellere eje end leje? bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.

Kære Søren Toft-Jensen
Tak for dine bemærkninger til min artikel. Det er efter min mening på sin plads med forskellige opfattelser i dette spørgsmål, og det var ikke min mening at pålægge alle andre det syn og den praksis, som jeg selv er nået frem til, men at fortælle om den rejse, jeg har været på, som har fået mig til at prioritere, som jeg gør.
Din kommentar får mig til at klargøre to punkter:
I forhold til Gud er vi forvaltere. Det vil sige, at alt, hvad vi besidder og har, lejer eller låner her på jorden, i sidste ende ikke er vores men Guds, og at vi en dag skal gøre regnskab for det alt sammen. Min pointe var ikke, at vi i forholdet til Gud var lejere. Jeg er enig i, at det ville være en forvirrende sprogbrug. Min pointe var, at når vi nu i det store perspektiv er forvaltere, så indebærer det, at intet af det, vi ejer, i grunden er vores besiddelse, og at det at leje, lease, medeje, have andel og så videre kan være måder at leve på, som hjælper os til ikke at lade os forføre af besidderfornemmelsen.
Jeg er ikke enig i, at man bliver uansvarlig af at leje, medeje, have andel eller hvad man nu kan forestille sig af måder at forholde sig til materielle goder på, som bløder op på ejerforholdet. Men ansvarligheden ændrer karakter under disse forhold. Man har direkte ansvar for det, man ejer, men i lejemålet er ansvarligheden relationel. Den ligger i forholdet mellem lejer og udlejer.
Det er ikke min hensigt at forsøge at genindføre et fattigdomsideal. Penge er som ild en kraft, der kan varme og lyse op, men som også hele tiden indebærer risikoen for at brede sig, hvor den ikke hører til, og som potentielt kan lægge alting øde – og det sker lettest, når vi bliver uopmærksomme på denne fare. Det er ingen nytte til at sætte standarder op for, hvordan andre skal indrette deres økonomi. Med min artikel har jeg villet sætte et skilt op, som man gør i tider, hvor der er tørke, hvorpå der står: Brandfare.
Læs Niels Nymann Eriksens artikel Hellere leje end eje her.
Læs Søren Toft-Jensens kommentar Hellere eje end leje? her.
Denne kommentar er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.
Udforsk mere
Find mere indhold6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Jeg kan kun give bogen min varmeste anbefaling til alle, hvad enten emnet lyder interessant eller ej – den er mere end en gennemlæsning værd.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
26. marts 202626. mar. 2026
4 min. læsning
KOMMENTAR: I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen Hellere leje end eje. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.
Af Søren Toft-Jensen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
19. maj 202619. maj 2026
1 min. læsning
For Gud er alting småt.
Af Troels Nymann
5. december 20235. dec. 2023
4 min. læsning
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Af Stefan Lumholdt Pedersen







