3 min. læsning
Bibelbaseret roman kan udvide vores forståelse for teksten, men ikke stå alene
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
26. marts 202626. mar. 2026
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Måske har du set eller hørt om The Chosen. Det er en tv-serie, som dramatiserer Jesu liv og forsøger at fortælle historien med de meget direkte filmiske virkemidler, som vi alle kender og elsker. Det er som sådan et nobelt projekt at ville fortælle evangeliet, men selvom mange oplever det som enormt givende at få bredt de tekstknappe evangelietekster ud, kan det også blive forstyrrende i nogles øjne. For eksempel kan man komme til at tænke på en skuespiller, når man læser i sin bibel, eller man kan komme til at låse sig fast på en idé om, hvordan en scene så ud. På samme måde er Under solen altså også en bog, der både kan give læseren en malerisk udbredelse af gammeltestamentlige fortællinger, og samtidig kan den også blive en hindring for, hvordan vi går til bibelteksten i sin renhed.
I Første Mosebog kapitel 22 skal Abraham ofre sin søn Isak. Vi får ikke andet at vide, end at han binder ham og skal til at skære halsen over på ham. Vi må dog forvente, at Isak på en eller anden måde må have protesteret, vi ved i hvert fald, at han var gammel nok til at undre sig over, hvorfor de ikke havde taget noget offerdyr med. Under solen besvarer dette ved at indlægge protester, sveddråber, hjertebanken og tårer, og det bliver en svær passage at læse! Man mærker situationens rå realisme, og så kan vi måske godt forstå lidt bedre, hvorfor Gud somme tider i Første Mosebog bliver kaldt ”Isaks Rædsel”.
Men hvad skete der egentlig bagefter? Har Isak nogensinde kunne stole på sin far igen? Hvad vidste hans mor? Det siger Bibelen ikke noget om. Her vælger Under solen at lade Abraham og Isak holde det hele hemmeligt for Sara. Har det nogen betydning, at romanen vælger en løsning, som bibelteksten ikke giver? Jeg kan ikke umiddelbart se den store konsekvens i netop denne fortællefrihed, men man må som læser gøre sig det klart, at der er tale om digtning, som udvider og ikke uddyber. Bibelteksten i sig selv må stadig stå alene som fortolknings- og levegrundlag for enhver bibeltro kristen. Men bogen her kan udvide den empatiske forståelseshorisont og gøre det lettere at sætte sig ind i, hvordan de mennesker i Bibelen, hvis tro har givet genlyd gennem årtusinder, også var mennesker af kød og blod, med tanker, sanser og følelser.
Men forstår vi de mærkelige tekster bedre? Ikke altid. Bogen forsøger at trække en antik kultur op på bølgelængde med moderne forståelse, og det er et uhyre vanskeligt projekt. Fremmedelementerne kan komme til at virke mere fremmede, som for eksempel da Abraham og hele slægten skal omskæres, fordi den moderne klang i teksten virker til at skulle bygge lidt bro mellem kulturerne. Men omskærelse lyder stadig underligt i moderne, vestlige ører, selvom man siger, at Abraham også undrede sig. Alt i alt er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af, og at der er ting vi ved, ting vi kan gå ud fra, ting vi bør overveje, og ting vi slet ikke kan vide. Gud ved det, heldigvis.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.
Udforsk mere
Find mere indhold
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
KOMMENTAR: Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar Hellere eje end leje? bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.
Af Niels Nymann Eriksen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Jeg kan kun give bogen min varmeste anbefaling til alle, hvad enten emnet lyder interessant eller ej – den er mere end en gennemlæsning værd.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
23. april 202623. apr. 2026
3 min. læsning
Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?
Af Caroline Hartmann Bernhard
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. oktober 20236. okt. 2023
8 min. læsning
Tag med Kathrine Kofoed-Frederiksen på en rejse ind i litteraturen og fiktionens forunderlige univers, hvor Jesus-glimtene pibler frem med saft, kraft og berigende nuancer til Bibelens beskrivelser af Jesus.
Af Kathrine Kofod-Frederiksen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen