3 min. læsning
Bibelbaseret roman kan udvide vores forståelse for teksten, men ikke stå alene
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
26. marts 202626. mar. 2026
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Måske har du set eller hørt om The Chosen. Det er en tv-serie, som dramatiserer Jesu liv og forsøger at fortælle historien med de meget direkte filmiske virkemidler, som vi alle kender og elsker. Det er som sådan et nobelt projekt at ville fortælle evangeliet, men selvom mange oplever det som enormt givende at få bredt de tekstknappe evangelietekster ud, kan det også blive forstyrrende i nogles øjne. For eksempel kan man komme til at tænke på en skuespiller, når man læser i sin bibel, eller man kan komme til at låse sig fast på en idé om, hvordan en scene så ud. På samme måde er Under solen altså også en bog, der både kan give læseren en malerisk udbredelse af gammeltestamentlige fortællinger, og samtidig kan den også blive en hindring for, hvordan vi går til bibelteksten i sin renhed.
I Første Mosebog kapitel 22 skal Abraham ofre sin søn Isak. Vi får ikke andet at vide, end at han binder ham og skal til at skære halsen over på ham. Vi må dog forvente, at Isak på en eller anden måde må have protesteret, vi ved i hvert fald, at han var gammel nok til at undre sig over, hvorfor de ikke havde taget noget offerdyr med. Under solen besvarer dette ved at indlægge protester, sveddråber, hjertebanken og tårer, og det bliver en svær passage at læse! Man mærker situationens rå realisme, og så kan vi måske godt forstå lidt bedre, hvorfor Gud somme tider i Første Mosebog bliver kaldt ”Isaks Rædsel”.
Men hvad skete der egentlig bagefter? Har Isak nogensinde kunne stole på sin far igen? Hvad vidste hans mor? Det siger Bibelen ikke noget om. Her vælger Under solen at lade Abraham og Isak holde det hele hemmeligt for Sara. Har det nogen betydning, at romanen vælger en løsning, som bibelteksten ikke giver? Jeg kan ikke umiddelbart se den store konsekvens i netop denne fortællefrihed, men man må som læser gøre sig det klart, at der er tale om digtning, som udvider og ikke uddyber. Bibelteksten i sig selv må stadig stå alene som fortolknings- og levegrundlag for enhver bibeltro kristen. Men bogen her kan udvide den empatiske forståelseshorisont og gøre det lettere at sætte sig ind i, hvordan de mennesker i Bibelen, hvis tro har givet genlyd gennem årtusinder, også var mennesker af kød og blod, med tanker, sanser og følelser.
Men forstår vi de mærkelige tekster bedre? Ikke altid. Bogen forsøger at trække en antik kultur op på bølgelængde med moderne forståelse, og det er et uhyre vanskeligt projekt. Fremmedelementerne kan komme til at virke mere fremmede, som for eksempel da Abraham og hele slægten skal omskæres, fordi den moderne klang i teksten virker til at skulle bygge lidt bro mellem kulturerne. Men omskærelse lyder stadig underligt i moderne, vestlige ører, selvom man siger, at Abraham også undrede sig. Alt i alt er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af, og at der er ting vi ved, ting vi kan gå ud fra, ting vi bør overveje, og ting vi slet ikke kan vide. Gud ved det, heldigvis.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.
Udforsk mere
Find mere indhold
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.
Af Emil Børty Nielsen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
9. april 20269. apr. 2026
9 min. læsning
Vækkelse eller ej? I Danmark har det åndelige skvulp, der blev døbt den stille vækkelse, været et nærmest uundgåeligt emne i kirkens kredse. I Til Tros første onlineartikel kan du læse om, hvordan en lignende tendens rørte på sig i 90’erne, og hvordan Nils Gunder Hansen kan hjælpe os med at sætte ord på den nye interesse for Gud.
Af Jonathan Haahr Oehlenschläger
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen