3 min. læsning
Vi drænes, når vi skal opretholde facaden i det store fællesskab
Af Caroline Hartmann Bernhard, Studerer teologi,
23. april 202623. apr. 2026
Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?
”At blive tolereret betyder, at andre har beholdt deres oprindelige fordomme og forbehold overfor dig, men har (...) accepteret, at der selvfølgelig skal være plads til sådan en som dig (...) Er det vores ideal?” (s. 36-37).
Hvad betyder tolerance overfor kærlighed? Skal vi gå rundt med skyldfølelse, når nogen falder ved siden af fællesskabet?
Den skarpe samtidsanalytiker og teolog Christian Hjortkjær tager livtag med nogle af disse spørgsmål i sin fremragende bog Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig. Med sine korte 92 sider, formår Hjortkjær både at reflektere dybt over mistrivslen blandt unge, pege på konkrete løsninger på de beskrevne problematikker og udfordre læseren.
Hjortkjær peger på at unges mistrivsel blandt andet udløses af tårnhøje, destruktive inklusionsidealer. Unge kæmper benhårdt for store, åbne, tolerante fællesskaber, med plads til en mangfoldighed af mennesker, ja, helst med løfte om dannelse af livslange venskaber til alle. På den anden side af idealerne er virkeligheden dog: at nogle få mennesker uundgåeligt falder igennem. Vi skuffes over og drænes af fællesskabet og dets uopfyldelige idealer.
Alle har brug for små, intime, livgivende fællesskaber.
Ifølge Hjortkjær har alle brug for små, intime, livgivende fællesskaber. Små fællesskaber med færre idealer, hvor vi i højere grad anerkendes og ses som mennesker. Hjortkjærs løsning er at give fuld frihed for klikerne og stoppe tvunget inklusion.
Jeg blev særligt udfordret af et citat, hvor jeg virkelig synes, Hjortkjær rammer hovedet på sømmet:
”Vi bliver nødt til at være ærlige overfor hinanden: De tre-fem personer (...) føler de sig (...) i dybere forstand anerkendt eller elsket i det store fællesskab? Får de faktisk dannet venskaber, de kan tage med sig? Eller føler de sig netop kun tolereret? (...) Men tolerance er jo ikke venskab og slet ikke fortrolighed, ærlighed eller nærvær” (s. 36).
Vi tolerer måske andre med vores floskler om, at ”alle er velkomne”, men kalder Jesus os ikke til mere end tolerance, når han siger, at vi både skal tjene, hjælpe og elske hinanden, ligesom han har gjort for os? Kan vi så acceptere at nogle falder igen?
Vi må gerne trække os, når vi har brug for det. For ved at trække os kan vi acceptere og ære vores menneskelige begrænsninger.
Christian rammer hovedet på sømmet med sin analyse af, at vi drænes, når vi skal opretholde facaden i det store fællesskab. Derfor må vi gerne trække os, når vi har brug for det. For ved at trække os, kan vi acceptere og ære vores menneskelige begrænsninger. Jeg synes, Hjortkjær, sætter denne balance enestående på spidsen. Kort sagt: Der er ingen undskyldning. Køb bogen, drik en kop kaffe, så er den læst, og få så vendt bogens tanker med en makker i et livgivende, lille fællesskab.
Jeg vil give den her bog 5 ud af 6 stjerner. To ting har jeg at udsætte på den: Den er for kort, og der er for få løsninger. Men Rom blev jo heller ej bygget på én dag.
Køb bogen Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig af Christian Hjortkjær her.
Udforsk mere
Find mere indhold6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
PRIS: Drømmen om penge og økonomisk frihed forførte Martin. Hvordan balancerer vi mellem kristenliv og investering i en verden, hvor grådighed regerer, og hvor kærligheden til penge er roden til ufattelig meget ondt?
Af Martin Falch Rasmussen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
2. juni 20262. jun. 2026
1 min. læsning
Hvorfor slipper onde mennesker nogle gange tilsyneladende afsted med det?
Af Troels Nymann
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
3. december 20253. dec. 2025
3 min. læsning
ANDAGT: Jesus giver liv i overflod. Hvad betyder det?
Af Kristina Eskildsen Overgaard
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
PRIS: Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
21. maj 202621. maj 2026
4 min. læsning
Vidste du, at C. S. Lewis skrev en science fiction-trilogi? Første bind undersøger på fantasifuld vis, hvad der sker i mødet med rumvæsener og jordboere, mellem godt og ondt.
Af Andreas Offersgaard Christensen
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
PRIS: I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.
Af Emil Børty Nielsen











