3 min. læsning
Podcasten lever op til sit navn
Af Emilie Vium Olesen
Af Liv Strandkvist, Studerer retorik,
4. marts 20204. mar. 2020
Det er af mange årsager spændende at lytte med til Eftertankes langsomme nedbrydning af den nordiske blufærdighed.
"Det handler om, at vi skal tænke sammen. Vi har ikke nogen intention om at overbevise nogen om noget som helst. Vi vil bare gerne have en åben snak - også om nogle ting, vi ikke normalt snakker så meget om." Sådan introducerer Jacob Munk, som er en af podcastens tre værter, pilot-episoden af Eftertanke.
Bag mikrofonerne, ofte med et glas rødvin ved hånden, sidder Jacob Munk, Martin Vase og Troels Nymann. Jacob har en bachelor i litteraturhistorie og religionsvidenskab, og han læser nu teologi. Martin har en bachelor i fysik med tilvalg i filosofi og læser nu videnskabsstudier, og Troels læser litteraturhistorie med tilvalg i religionsvidenskab. Desuden er de - som de selv så præcist pointerer i det introducerende afsnit - alle "unge, cis-kønnede, hvide mænd, der er lutherske kristne" og medlemmer af den danske folkekirke.
Man kunne måske få den tanke, at de var både elitære og kedelige som resultat af deres ensformige profiler, men det er langt fra sandheden. De tre unge mænd forholder sig yderst nuanceret til emner som både sex, veganisme, feminisme, videnskab og etik, og uanset hvad de bevæger sig ud i, er samtalen spændende og relevant. Undervejs inddrager de relevante tænkere, forfattere, teorier og statistikker som en naturlig del af deres refleksioner. Her afsløres værternes nørdede side, men det er utvivlsomt en stor del af podcastens charme. Samtalerne er intelligente, og de tre værter er i den grad både jordnære og nærværende, hvilket gør podcasten både spændende og hyggelig på samme tid.
En kerne i podcasten er en stærk personlig og rummelig tro, og deres meget konkrete tilgang til troen kommer til udtryk, når der for eksempel drages paralleller mellem Gandalf og Jesus. Generelt er der en ret fin vekslen i samtalen, som hurtigt kan gå fra store filosofiske overvejelser om eksistens, mirakler og gudsbeviser til meget hverdagsagtige tanker om veganske alternativer til kødpålæg. Som et ekstra drys glimmer over podcasten, læser værterne nogle gange op fra egne digte og juleeventyr, og der bliver sågar beatboxet og rappet i introen på et tidspunkt.
Det er af mange årsager spændende at lytte med til Eftertankes langsomme nedbrydning af den nordiske blufærdighed. Samtalen er personlig, men ikke privat, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når de for eksempel i andet afsnit, der handler om sex, "tager den kærlige behandling under kærlig behandling," som Troels så fint formulerer det.
Eftertankes styrke som podcast er kombinationen af en bred vifte af faglig viden, en god håndfuld personlig karisma og værternes vedvarende trang til at stille spørgsmål, tænke efter og reflektere videre. Podcasten lever op til sit navn, og den holder, hvad den lover - den giver i sandhed stof til eftertanke.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Klima”.
Udforsk mere
Find mere indhold4. marts 20254. mar. 2025
3 min. læsning
Underskud. Vi har spurgt tre ledere, hvad de savner fokus på i kristne fællesskaber.
Af Bodil Skjøtt og 2 andre
30. september 202530. sep. 2025
6 min. læsning
Netflix-hittet "Adolescence" minder mig om, at vi bør tale lige så meget om skærmens fortællinger, som vi taler om skærmtid. Skærmens fortællinger kan være livsfarlige – men de kan også være livsvigtige.
Af Lærke Højlund Wibe Søes
4. juni 20254. jun. 2025
7 min. læsning
I skyggen af dåb og nadver står en vigtig kirkelig handling, der ofte overses: Skriftemålet. Heri kan man, ifølge Flemming Baatz, modtage syndsforladelse på en håndgribelig måde. Men hvorfor ikke bare bekende sin synd for Gud? Hvorfor rode andre ind i det?
Af Flemming Baatz Kristensen
4. marts 20254. mar. 2025
5 min. læsning
Bibelen er fuld af fortællinger om undere, som synes at bryde med vores fornuft. Skal man som kristen slå hjernen fra for at kunne rumme Bibelens beretninger? Filosofistuderende Sara Fonnesbæk Jalk argumenterer for, at det at tro på mirakler ikke sker på bekostning af fornuften.
Af Sara Fonnesbæk Jalk
2. november 20252. nov. 2025
1 min. læsning
Snyd og bedrag. Slægten, der skal bære løfterne til Abraham, viser sig at være lidt dysfunktionel.
Af Mads Due
30. september 202530. sep. 2025
7 min. læsning
Situationen i Gaza udvikler sig dag for dag. Bodil Skjøtt giver en kort indføring i en kompleks konflikt og kommer med sit bud på, hvordan vi kan forholde os til den.
Af Bodil Skjøtt
12. oktober 202512. okt. 2025
1 min. læsning
Gud bryder ind, kalder en umulig kandidat og sætter en ny begyndelse i gang. En episode om at gå — når man ikke kender målet — og om den velsignelse, der følger efter.
Af Mads Due
26. oktober 202526. okt. 2025
2 min. læsning
Abrahams vandring med Gud tager en voldsdom drejning.
Af Mads Due
6. december 20246. dec. 2024
9 min. læsning
Kender du det her? Du har hørt en formaning, der var sand, og den ramte et ømt punkt, der fortjente et prik. Du ved, at du har et problem, men alligevel er din automatreaktion at fejlsøge formaningen for at finde en udvej. Det kender vi i redaktionen, og netop derfor bringer vi en artikel, som ikke stryger os med hårene. Prikket er ubehageligt, men vi tror, at det er godt og sundt for os.
Af Klaus Laursen
30. september 202530. sep. 2025
5 min. læsning
Hvad sker der i de næsten 400 år mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, og hvorfor beskriver Bibelen ikke denne periode? Henrik Nymann Eriksen giver et historisk og politisk overblik over dette bibelske “mellemrum”.
Af Henrik Nymann Eriksen
4. juni 20254. jun. 2025
8 min. læsning
Klaus Vibe undersøger dette spørgsmål gennem en nærlæsning af Romerbrevets første kapitel. Nogle mener, at alle mennesker kan kende Gud gennem skaberværket, men hvad mener Paulus egentlig?
Af Klaus Vibe
4. marts 20254. mar. 2025
3 min. læsning
Bogen prompter meget tænkning, så selvom den er kort, kan du godt forvente at stoppe op flere gange undervejs for at tænke videre. Og det er meget godt, for selvom McLaughlin er skarp, er dette ikke spørgsmål, man kan sluge på så korte kapitler.
Af Stefan Lumholdt Pedersen











