
Splittelse
Tal med hinanden om skilsmisse
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Mine forældre gik fra hinanden, da jeg var 13 år gammel. Jeg er ikke defineret af, at mine forældre ikke er sammen. Men det er en væsentlig del af både min historie og min nutid. En skilsmisse går jo ikke over, men har vedvarende konsekvenser. Selvom livet kan være vidunderligt, også for den hvis forældre er skilt, så vil familien i én forstand altid være splittet. Det er meningen, at forældre til et barn skal blive sammen og danne fælles front både i opdragelse og omsorg. Heri ligger ingen værdidom overfor de forældre, som ikke formåede at blive sammen. Jeg forestiller mig, at også skilte forældre er enige.
Mit ærinde er at tilbyde refleksioner og råd – både til den som har haft skilsmisse inde på livet, og den som ikke har. For der er nemlig også noget at lære for den udenforstående, som jo med sikkerhed har relationer til børn af skilte forældre. Min egen fortælling udgør en del af bagtæppet, men jeg vil gerne sige noget generelt om, hvordan en skilsmisse kan opleves, og hvilke konsekvenser den kan have. Der vil dog være stor forskel fra familie til familie og fra søskende til søskende. Mine erfaringer er mine egne, mens mine fire ældre søskende har haft andre erfaringer både i forbindelse med skilsmissen og i de sidste 20 år.
Det sker jo for så mange
Forleden skete noget, som jeg så ofte har oplevet. I en samtale fortæller en ung mand mig om nogle forhold, som gør ondt, men slutter så med at sige: ”men der er jo mange, der har det værre end mig.” Som om sorgen skulle blive mindre berettiget af det. Sagen er bare, at det jo ikke hjælper mig det mindste, at andre har det værre end mig. Jeg oplever, at fordi skilsmisser er almindelige, føler mange unge, at det ikke er legitimt at kalde det en krise, hvis deres forældre skal skilles eller er skilt. Men du er vigtig, og der er intet forkert i at sørge og klage over dine forældres skilsmisse, om så samtlige ægteskaber i Danmark gik i opløsning. Ifølge blandt andet en undersøgelse fra VIVE påvirker skilsmisser børns trivsel negativt, for eksempel ved øgede helbredsproblemer, risikoadfærd eller ved manglende følelsesmæssig tilpasning, psykisk mistrivsel og ensomhed. De konkluderer derudover,
Fordi skilsmisser er almindelige, føler mange unge, at det ikke er legitimt at kalde det en krise. at skilsmisseramte børn føler sig mindre elsket af deres forældre.
Rollefordeling
Når dine forældre bliver skilt, så er det også en livskrise for dem. Derfor har du formentligt oplevet, at dine forældre har været pressede og måske ladet det gå ud over dig. Mange tager derfor et medansvar for deres forældres skilsmisse. Det må du ikke gøre. Det er aldrig børnenes skyld, at forældre bliver skilt. Selvom dine forældre lider under en skilsmisse, så er de også ansvarlige. Børnene derimod er udelukkende ofre og bærer intet ansvar. Det gælder også de krævende børn. Nogle ægteskaber bliver stærkere i modgang, mens andre går i opløsning. Ikke alene skal du ikke tage ansvar for dine forældres skilsmisse, du skal heller ikke placere ansvar. Det er ikke din opgave at vurdere, hvem af dine forældre, der er den skyldige eller mest skyldige.
Det er ikke din opgave at vurdere, hvem af dine forældre, der er den skyldigeeller mest skyldige
Også i tilfælde, hvor den ene forælder selv tager skylden på sig. Du skal nemlig have lov til at være barn af begge dine forældre. Uden at dømme dem. Uden at tage parti. Det kan ske, at en forælder bagtaler den anden, at dine forældre vil have dig til at mægle mellem dem, eller vil bruge din skulder til at græde ud ved, men intet af det skal du indvilge i. Der skal du sige fra. Den slags falder uden for din opgave som deres barn. Dit problem er, at dine forældre er skilt, og alt det som det medfører. Dine forældres problemer skal de ikke lægge på dig. Der sker ofte det i forbindelse med en skilsmisse, at børnene kommer til at agere forældre for deres forældre, men det må ikke ske. Det kan lyde kynisk, og selvfølgelig skal dine forældre have hjælp – bare ikke af dig.
Tal om det
Det er ikke nemt at tale med andre om interne stridigheder i familien. Jeg kender i hvert fald følelsen af, at jeg svigter min families tillid. Jeg har da også mødt flere KFS’ere, som aldrig har talt med nogen om deres forældres skilsmisse eller om tingenes tilstand i familien. Men vi er simpelthen nødt til det. Hvis du har søskende, så skal du tale med dem om det.
Som den yngste i min søskendeflok har jeg haft ubeskrivelig glæde af, at mine søskende har støttet mig og lyttet til mig. Og vi har stået sammen, også hvis vores forældre har været urimelige. Derudover vil jeg anbefale, at man allierer sig med forældres venner, forældres søskende eller bedsteforældre. For eksempel hvis dine forældre ikke har styr på førnævnte rollefordeling. Det er ikke nemt at sige fra over for sine forældre, men bed en af dine forældres nære relationer om hjælp.
Til dig, som er ven med et barn af skilte forældre;Spørg! Spørg ind til det – også mange år efter skilsmissen.
Du må gerne kræve noget af dem, som elsker dine forældre. De ønsker heller ikke, at du skal stå alene med det. Tal også med dine venner om, hvordan du har det. Sig også det, som kan være pinligt. Det er ikke at svigte dine forældre. Det er afgørende for din trivsel og for din fremtid.
Og til dig, som er ven med et barn af skilte forældre; Spørg! Spørg ind til det – også mange år efter skilsmissen. Højtider og mærkedage er særligt svære, så her kan du være opmærksom på at spørge ind. Jeg kender voksne fra skilsmissehjem, som ikke holder fødselsdag, sørger for at arbejde i julen og som ikke glæder sig til sit eget bryllup. En skilsmisse er ikke så meget en begivenhed som et tilværelsesvilkår. Mit bedste råd i alle forhold, som involverer sorg, er at spørge: ”Vil du gerne, at jeg spørger ind, eller vil du helst selv bringe det på bane?” Dermed viser du omsorg og respekt, og du åbner muligheden for, at din ven kan ventilere sine følelser.
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Splittelse”.
Udforsk mere
Find mere indhold6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
4. marts 20244. mar. 2024
6 min. læsning
Selvironi er ikke på listen over Åndens frugt. Er der alligevel noget at hente for os? Hvis vi spørger sognepræst Thomas Frovin, er svaret ja. Med reference til Evagrius Eneboeren plæderer Frovin for, at selvironi og munterhed er stolthedens modgift.
Af Thomas Frovin
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
Ville du sige ja til en opgave, hvis du forventede at få et bedre tilbud senere? Færre unge forpligter sig til faste opgaver i kristne fællesskaber. Studerende Anders Højgaard og Julie Najbjerg har i deres frivillige arbejde begge oplevet frygten for at gå glip af bedre muligheder andre steder. Læs med og se om du er enig i deres diagnose, og om du har ideer til en løsning.
Af Anders Højgaard og 1 anden
5. december 20235. dec. 2023
4 min. læsning
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
4. marts 20244. mar. 2024
8 min. læsning
Hvad har inkongruens, Dave Chappelle og konspirationsteorier med hinanden at gøre? Læs med og se sammenhængen, når Lukas beskriver komikkens afgørende rolle for demokratiet. Er du enig?
Af Lukas Julius Kaarby
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
11. marts 202411. mar. 2024
8 min. læsning
Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.
Af Nikolaj Nørgaard Bach
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
Af Benedikte Støvring
11. juni 202411. jun. 2024
3 min. læsning
Haugland holder husandagt med en personlig stemme og et næsten fortællende greb om sig.
Af Stefan Lumholdt Pedersen











