3 min. læsning
'Fem minutter ved køkkenbordet' står i vejen for sig selv
Af Benedikte Støvring, studerer litteraturhistorie,
5. juni 20235. jun. 2023
Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
”Det ta'r kun fem minutter”
Børge Haahr Andersen, tidligere rektor på Dansk Bibel Institut i København, har lavet en klar ramme for sin nye andagtsbog. Alle årets 365 dage skal have et bibelvers og en kort refleksion, der kan læses på fem minutter. Desværre kan de fem minutter allerede blive brugt på at slå bibelversene op i forskellige bibelversioner fra 1931, 1992 og 2020. Hvorfor bogens redaktør har valgt kun at henvise til versene i stedet for at skrive dem ind i sin fulde længde ligger hen i det uvisse.
Selve refleksionerne er også mærket af det korte format, der ikke levner meget plads til at udfolde en pointe, men nogle af afsnittene formår alligevel at blive til relevante indspark i en travl hverdag. Det sker især, når Andersen bruger relevante livserfaringer som for eksempel et stærkt vidnesbyrd om livets skønhed fra hans gamle studiekammerat, som får en særlig tyngde af, at kammeraten står midt i en kamp mod alvorlig kræft. Her bliver det levede livs erfaringer til hjælpsomme veje for os andre ind i evangeliets lys.
Der er ikke plads no…
Det er dog ikke altid relevante erfaringer, Andersen trækker på, når han skal sætte sig selv i scene som skribent, og flere gange ville kapitlernes pointer sagtens have kunnet stå for sig selv uden en personlig iscenesættelse. Det virker ikke relevant, at Andersen skulle have en særlig indsigt i, hvordan vi skal forvalte naturen ud fra sin kortvarige fortid som kaninavler. Mens nogle informationer virker unødvendige, bliver andre personlige erfaringer decideret intime, som datterens diabetessygdom og morens demenssygdom, hvoraf sidstnævnte bliver brugt som forbillede i et afsnit om at leve i nuet. ”Det formåede min mor (at leve i nuet, red.)”, virker som en yderst positiv formulering i omtalen af en invaliderende sygdom, der fratager mennesker muligheden for at huske og for at koble nutiden til fortiden. Men oplevelser er selvfølgelig forskellige, min pointe er blot, at alle nok ikke vil kunne spejle sig i Andersens oplevelser.
Det fører os tilbage til kapitlernes pladsmangel som bogens største benspænd. For selvom det kan være svært at nå målet om fem minutter efter at have slået bibelvers op, har fem minutters-reglen også sat sit mærke på de enkelte afsnit, hvad enten det er i upræcise for-muleringer eller halve argumenter. Der er ikke plads nok, og nogle pointer kræver af gode grunde både plads og nuancer. Det forbavser mig, at evolutionsteoriens tilhængere i milliontal kan blive fejet ad banen med denne ene sætning: ”Men disse teorier fortaber sig i et fortidigt mørke og handler faktisk om noget, vi ikke ved noget om.” Måske er der nogen, der mener at vide noget om denne fortid, siden diskussionerne om evolutionsteori og kristendom stadig lever i bedste velgående?
Ved fysiske bøger har forfatteren ikke mulighed for at uddybe eller nuancere sine formuleringer, som man kan i en samtale, hvilket sætter højere krav til et endnu mere tydeligt og klart sprog. Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Splittelse”.
Udforsk mere
Find mere indhold5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Danmark er ikke polariseret ifølge Mogens S. Mogensen – endnu. Læs med om, hvad der splitter os fra hinanden, og hvad kirken kan gøre for at samle os. Er du enig?
Af Mogens S. Mogensen
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
Ville du sige ja til en opgave, hvis du forventede at få et bedre tilbud senere? Færre unge forpligter sig til faste opgaver i kristne fællesskaber. Studerende Anders Højgaard og Julie Najbjerg har i deres frivillige arbejde begge oplevet frygten for at gå glip af bedre muligheder andre steder. Læs med og se om du er enig i deres diagnose, og om du har ideer til en løsning.
Af Anders Højgaard og 1 anden
11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
4. marts 20244. mar. 2024
9 min. læsning
Paulus prædiker så længe, at stakkels Eutykos overmandes af søvn, falder ud af vinduet fra anden sal og dør, for da at blive genoplivet af en ivrig apostel, som ufortrødent fortsætter sin prædiken til den lyse morgen. Det komiske er svært at overse her, men ofte misser vi faktisk humoren i Bibelen. Troels Nymann forklarer hvorfor og oversætter med et smil den antikke humor til os moderne læsere.
Af Troels Nymann
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
11. juni 202411. jun. 2024
7 min. læsning
Forudsætter sand kærlighed og venskab, at vi skjuler os for hinanden? Imellem mennesker vil de fleste nok sige nej. Tværtimod. Men måske er der noget om snakken, når det gælder Gud og mennesker? Læs mere om den mystiske sammenhæng her, hvor Daniel udfolder den paradoksale vej til Gud i mørket af hans skjulthed.
Af Daniel Lønborg
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen











