To guldkorn om bøn fra oldkirken

Hvad er bøn, og hvordan bør man bede? Det var disse spørgsmål, der fik mig til at dykke ned i generationer af teologer og trosfællers tanker om bøn. Hvis jeg skal opsummere alt det, jeg indtil videre har læst og lært om, hvordan man søger Gud i bøn, så er det at huske, at det faktisk er Gud, der søger os.

De smukkeste og dybeste tanker om bøn kommer, efter min mening, fra de gamle kirkefædre. Dem, som ikke blot tænkte teoretisk om bøn - hvilket systematikkere i dag har tendens at fokusere på - men stræbte efter at forene teori med de praktiske implikationer og pastorale konsekvenser.

Én af disse var Origenes af Alexandria (c.185-c.254). Han var en af de første til at formulere en 'bønsteologi', som han skrev om i Vedrørende Bøn (Perí Euchês).
Alle Origenes' tanker bør dog ikke fordøjes så lethjertet, som var det bibelsk sandhed - for han var bestemt også kontroversiel! Men hans tanker kommer fra et grundigt studie af Bibelen, og han havde et dybfølt ønske om at blive vejledt af Helligånden.

For at starte en undren om bøn i vores daglige liv vil jeg fremhæve to af Origenes' pointer, som muligvis kan give os en mere frimodig tilgang til bøn. Hvordan svarer Origenes på følgende spørgsmål: Hvorfor skal vi bede, hvis Gud allerede ved, hvad der kommer til at ske, og hvad det bedste udfald vil være? Og hvordan bør man bede som kristen?

Hvorfor vi bør bede
For at forstå Origenes' vidunderlige og smukke bønsteologi, der behandler, hvorfor det stadig giver mening at bede, skal vi forstå to ting om Gud. (1) At Gud er allestedsnærværende, og (2) at han ikke er bundet af tid.

Dette betyder altså, at i hans tidsløshed, er han allestedsnærværende i forhold til vores tidsperspektiv. Gud er der i går, i dag og i morgen. Gud er i tidernes ende 'samtidig' med, at han ikke engang har skabt jorden. Derfor ved Gud, hvad der kommer til at ske i fremtiden, fordi han ser det ske foran sig i sit uendelig nu. I så fald må Gud da vide, hvad det bedste resultat vil være, og hvad du derfor bør bede for!

Og hvis du så tænker, at der derfor ikke er nogen grund til at bede "for Gud ved bedst"; så vil jeg pointere, ja, Gud ved bedst, men Gud har valgt at arbejde med os til at fremme hans rige. Ligesom en far eller mor, der inddrager barnet i madlavningen, ved, at det kommer til at gå langsommere og måske værre. Sådan har Gud valgt at arbejde med os ('synergia', se Første Korintherbrev kapitel 3, vers 9; Første Thessalonikerbrev kapitel 3, vers 2; Romerbrevet kapitel 8, vers 28). Derudover, så kan man jo lige fundere over, om ting sker fordi "Gud ved det", eller mon Gud ved det, fordi "ting sker"?

Så hvis Gud i sin tidsløshed stadig ønsker at arbejde med os, så mener jeg, at bøn bliver en samtale mellem os og Gud, hvori Gud inddrager os i 'madlavning' til at fremme hans rige. Det er denne 'synergia', der ligger til grund for Origenes' følgende pointe.

Hvordan vi bør bede
Hvordan skal vi så bede? Det har Origenes også et svar på. Origenes tager udgangspunkt i Fadervor som en skabelon til, hvordan vi bør bede, fremfor at vi 'blot' beder Fadervor - selvom det i sig selv også er godt! Han udleder fire elementer, som enhver bøn bør indeholde: opløftning af hans navn, taksigelse for alle hans velsignelser, bekendelse af vores fejl og mangler og ønske at hans vilje må ske og hans riges komme.

Et aspekt, som den opmærksomme måske synes mangler, er ønskelisten! Hvornår skal man bede om godt vejr, en god eksamen, godt helbred eller en stærkere tro? Desværre er der ikke plads til det hos Origenes. Han mente, at alt det vil være at overtræde tanken om, at 'Gud ved bedst.' Hvad nu, hvis du beder for godt vejr i morgen, men faktisk vil det være bedst, hvis det var dårligt? Derfor er det eneste, vi bør bede for, ifølge Origenes, "vort daglige brød." Altså det, som vi skal bruge i dag, så vi fortsat kan gøre hans vilje. Alt andet, helbred, vejr, eksamen, ens liv, bør man overlade til Gud, for at hans vilje kan ske i det også - for han vil os trods alt det bedste. Hans vilje for os er ment i kærlighed og er det bedste, vi kan håbe på, så hvorfor bede for andet, end at dét må ske?

Origenes mente dog, at der var forskellige former for bøn og refererer til 1. Timotheus kap. 2, v. 1: "Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser." Lidt håb for en ønskeliste er der altså. For Origenes bruger dette vers sammen med "Bed, så skal der gives jer" (Mattæusevangeliet kap. 7, v. 7) til at beskrive et ønske i bøn, såfremt det bliver efterfulgt af "men ikke som jeg vil, men som du vil."

Disse tanker om bøn fra Origenes bør ikke stresse dig til at bede 'korrekt'. Derimod er hensigten, at de skal være en hjælp og en inspiration i dit bønsliv.

Bøn er og bliver et af de vigtigste aspekter i det kristne liv. Bøn skal der til, når man læser Biblen, bøn skal der til, når man står op, og bøn skal der til, når livets prøvelser og velsignelser møder en. Alt, hvad Origenes skrev og tænkte om bøn, var i bøn, og det var igennem bøn, at han forstod bøn.

Så lad os søge Gud i bøn, det gør nemlig en forskel!

Origenes' fire elementer til bøn:

1. Opløftning af Guds navn
2. Taksigelse for Guds velsignelser
3. Bekendelse af vores fejl
4. Ønske om Guds vilje

Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Søg”.