
Søg
Studievenner, stjernetegn og store spørgsmål
Kan dine studievenners interesse for, om du er krebs i stjernetegn, blive afsæt for en god samtale om tro og åndelighed? Studerende på religionsvidenskab, Alma, deler sine erfaringer fra samtaler med åndeligt nysgerrige studievenner, hvor tillid og fællesskab gerne må komme før de kritiske spørgsmål.
En eftermiddag i efterårssolen efter forelæsning spørger min nye studieveninde mig, hvilket stjernetegn jeg har. Jeg tager en tår af min øl og siger: 'Jeg er ret sikker på, at jeg er krebs, for jeg er født i juli'. En god snak over bordet om stjernetegn, som en del af de omkringsiddende har som en integreret del af deres syn på sig selv og deres personlighed. Jeg lytter, men afslører også min uvidenhed i de spørgsmål, jeg stiller. Pludselig går det op for mig, hvor meget det minder om en personlighedsteori, jeg selv har været optaget af, der hedder Enneagrammet.
Gentagende har jeg den slags oplevelser af åndelig genkendelse i mødet med mine studievenner på religionsvidenskab. Jeg har for eksempel fået et særligt venskab på mit studie med én, der kalder sig spirituel og har været optaget af det holistiske og alternative behandlinger. Gud er et begreb, vi begge har kunnet forholde os til, og vi har haft snakke om udfordringer ved både det kirkelige og spirituelle miljø. I den relation har jeg oplevet, at vi begge er på vandring i det åndelige, og at vores studie påvirker og giver os nye perspektiver på denne vandring. Det er en relation, der har betydet utroligt meget for min tilgang til samtale om åndelighed. Jeg vil selv gerne fortælle men kun, hvis jeg er i samtale med én, der er oprigtigt nysgerrig på min tro.
Troende studerende
I studiet af religion på universitetet er vi optaget af én ting: mennesker. For mennesker skaber religion, og religion skaber mennesker. Præmissen er, at religion opstår, hvor mennesker mødes, interagerer, ritualiserer, skriver ned og samtaler om verden. Omvendt former det religiøse fællesskab mennesker til et bestemt livssyn og levevis, som det for eksempel ses i mit liv, hvor jeg har været så heldig at vokse op med forældre, der lever et liv i tillid til en åndelig virkelighed.
Jeg vil selv gerne fortælle men kun, hvis jeg er i samtale med én, der er oprigtigt nysgerrig på min tro.
Mit livssyn er påvirket af Bibelens tanker om verden, og derfor tror jeg, at Gud findes uafhængigt af mennesker, men det er altså ikke Ham, vi undersøger på religionsvidenskab, da Han desværre ikke er til at proppe ind i videnskabelige metoder. Her lever jeg i spændingsfeltet mellem en faglighed, hvor Gud ikke kan få opmærksomhed, og så et liv, hvor Gud og det åndelige definerer og påvirker mine valg.
Det faglige blik
I den sociologiske del af studiet kigger vi blandt andet på, hvordan menneskers religiøsitet har udviklet sig. Tidligere var man overbevist om, at sekulariseringen ville blive den store sejrherre, og at religion langsomt ville forsvinde fra et samfund som Danmark. Med tiden er billedet blevet nuanceret, så man i dag snakker om, at menneskers religiøsitet ikke er forsvundet, men i høj grad har ændret karakter.
Her spiller individualisering en rolle, idet de fleste i dag er optagede af den personlige erfaring og overbevisning i modsætning til autoriteters og institutioners dogmer og definition af den religiøse udfoldelse. For nogle betyder det, at det religiøse helt lægges på hylden. For andre betyder udviklingen en vandring væk fra det teologisk- og organisatorisk etablerede og hen imod en åndelighed, der inspireres af mange religiøse praksisser og udfolder sig i det private og i fællesskaber, der ikke tilslutter sig en bestemt religion.
Den personlige samtale
Jeg studerer med mennesker, der synes religion er spændende, og det har fra starten givet mig en frimodighed til at tage åndelige og eksistentielle spørgsmål op, velvidende at det for nogle måske kun er en faglig interesse. Her er jeg ofte blevet overrasket. Mange af mine samtaler på studiet udtrykker netop en personlig optagethed af det, som er større end os selv. Det åndelige betyder ofte noget særligt, og derfor er det en sårbar ting pludselig at befinde sig i en samtale om tro, åndelige øvelser, møder med Gud og hvad der er meningsfuldt for én.
Her har jeg oplevet, at når jeg tager mod til mig og skaber et rum for åndelig samtale ved enten selv at være ærlig eller ved at spørge, er der mange, der forsigtigt træder skridt ind i 'rummet' med mig for også at dele, hvad der betyder noget for dem.
Jeg begyndte hurtigt at overveje, hvad det var for nogle samtaler, jeg gerne ville invitere mennesker ind i. Her blev det vigtigt at have samhørighed og fællesskab i fokus. I et samfund, der på overfladen umiddelbart fremstår meget sekulariseret og uåndeligt vil mange gerne spejles og anerkendes i deres (måske skjulte) åndelige længsel. Ved at bruge ord som, at jeg er 'troende' eller sige at 'det åndelige betyder noget for mig', har jeg forsøgt at skabe fælles fodfæste med mennesker, før vi er gået dybere ind i, hvad vores åndelige virkeligheder går ud på.
Et vigtigt aspekt er ikke at tage troen fra folk, før de selv har fået lov at sætte ord på den.
Jeg fik senere på studiet en relation med én, der fortalte mig, at hun også troede på Gud. Sammen var vi til KFS' samtaleaftener 'Perspektiv', hvor jeg nød at høre hendes tanker om livet og kristendommen, selvom de ofte var anderledes end mine.
At lade sig udfordre
Tilbage i efterårssolen sidder jeg i samtale om noget, der i min forståelse er meget langt fra min egen åndelighed. Jeg oplever, at det kan være en udfordring ikke at lade sig skræmme og ville forsvare sig, når noget fremmed pludselig lyder som noget, jeg kan genkende, og her er det også vigtigt at holde fast i sin egen overbevisning, men samtidig lade sig udfordre.
Jeg tror ikke på, at ens personlighed er bestemt af ens fødselstidspunkt, men jeg oplevede en samhørighed med de her mennesker. En fælles længsel efter at kende sig selv og være forbundet til noget større, og derfor var oplevelsen lærerig for mig. Jeg er ikke selv optaget af stjernetegn, men jeg er optaget af, at vi er forbundet med det åndelige og naturen, og dermed er der grobund for gode snakke med mennesker, der synes, det er interessant, at jeg er "krebs". Det handler ikke om, at jeg ikke må være kritisk overfor andres åndelighed, men i stedet lade de gode kritiske spørgsmål få plads, når der er en tillid og et fællesskab opbygget. Med det som udgangspunkt bliver vi alle bedre lyttere, er jeg overbevist om.
Et vigtigt aspekt er ikke at tage troen fra folk, før de selv har fået lov at sætte ord på den. Det husker jeg som et vigtigt princip fra et seminar på en Påskelejr: Vi må ikke tage troen fra folk ved at dele op i kristne og ikke-kristne. Det er op til den enkelte at afgøre, hvad de vil kalde deres åndelighed.
En tredje oplevelse havde jeg en dag, da én af mine medstuderende trak mig til side og spurgte, om hun måtte komme med i kirke. Vi havde ikke haft samtaler om tro, men hun vidste, at det betød noget for mig, da jeg i mange sammenhænge havde været åben omkring det. Sammen tog vi i kirke, og det betød helt tydeligt noget for hende, selvom vi ikke snakkede særligt om det efterfølgende.
Jeg glæder mig over at opleve fællesskab med mennesker, hvis tro og kristendom ser forskellig ud fra mig, og det at lade venskaber og sårbare snakke være udgangspunktet, oplever jeg, hjælper mennesker til at forfølge deres længsel i stedet for at pakke den væk i det private.
Optaget af Jesus
For mig er al åndelig længsel interessant og værd at lytte til, og samtidig mener jeg, at den historiske person, Jesus fra Nazaret, er noget særligt og kommer med en særlig åndelig virkelighed til os mennesker. Det er der overraskende mange, der er enige med mig i. Nogle allerede inden en god snak, og andre erkender det gennem en af de samtaler, hvor jeg tager mod til mig og fortæller, hvorfor jeg synes, at Jesus er værd at undersøge og invitere ind i sit liv.
Relationen til ham og den måde, han møder mennesker, er i fokus fremfor kristne dogmer og argumenter for, om Gud eksisterer. For mennesker, der allerede er optaget af det åndelige, er det ikke underligt at høre, at Jesus betyder noget for mig i dag, men for mange, der tager afstand til etableret religion, kan det være nyt at høre, at man ikke behøver sige 'ja og amen' til alt kirken og kristen teologi rummer for at være optaget af Ham. Det kan være et frit rum, hvor Han kan få lov at være den, han er i vidnesbyrdet, i teksterne og i den ånd, som jeg tror, han selv vil møde mennesker med.
Det tager også lidt presset fra mine skuldre, da jeg ikke skal overbevise nogen, men i stedet fortælle, hvorfor jeg er fascineret af den vidunderlige åndelige virkelighed, som Gud bringer os i Jesus Kristus.
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Søg”.
Udforsk mere
Find mere indhold11. marts 202411. mar. 2024
8 min. læsning
Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.
Af Nikolaj Nørgaard Bach
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
19. marts 202619. mar. 2026
5 min. læsning
For mange er lovsangen en vigtig del af deres tro. For andre kan den næsten synes diffus eller ligegyldig. Bør vi lovsynge, og hvad gør lovsang ved os?
Af Mads Due
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
KOMMENTAR: Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar Hellere eje end leje? bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.
Af Niels Nymann Eriksen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Danmark er ikke polariseret ifølge Mogens S. Mogensen – endnu. Læs med om, hvad der splitter os fra hinanden, og hvad kirken kan gøre for at samle os. Er du enig?
Af Mogens S. Mogensen
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.
Af Peter Nissen
5. december 20235. dec. 2023
4 min. læsning
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
KRONIK: Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.
Af Christian Thusholt Jacobsen











