Troen, tidsånden og Guds retfærdighed

(Markusevangeliet kapitel 9, vers 14-29)

Dette Til Tro-magasin bygger på Guds retfærdighed. For nogle kristne er Guds retfærdighed en særlig svær størrelse. Jeg tror særligt, at den tidsånd, som præger vores samtid, gør det endnu sværere at rumme Guds retfærdighed. For hvert et sted, hvor vi vender vores øjne, kan vi erfare ind i vores egen virkelighed en vis form for knugende uretfærdighed.

Samfundsmæssigt er der krig i Europa. De nationale statistikker siger, at du sikkert også har haft sygdom meget tæt ind på livet. Hvor er de gode nyheder i al den kompleksitet? De kan være svære at finde.

Jeg finder trøst i beretningen om drengen, der er besat af en uren ånd. En far kommer til Jesus med sin søn, der har været syg næsten hele sit liv grundet en ånd, som både har medført epileptiske anfald, fråden om munden, og tvunget drengen ud i selvmordsforsøg. Hans søns vilkår havde påvirket farens tilværelse og nærmest tvunget ham ud i vantro til Guds retfærdighed og forrykket hans Gudsbillede. Manden opsøger dog alli- gevel Jesus og beder om hjælp.

Måden, manden beder om hjælp på, og hvordan Jesus er overfor ham, er for mig den største hjælp, når jeg ikke kan rumme Guds retfærdighed. Manden siger; "jeg tror, hjælp min vantro." Den vantro eller omformuleret; den tvivl - faren står i, møder Jesus ham ind i. En ting er, at Jesus helbreder drengen, men at manden blev mødt ind i en virkelighed, som egentlig ikke rummede troen, ikke rummede Jesus, det er vildt. Jesus møder ham midt i hans tvivl og vantro.

Troen sameksisterer og bliver til i en verden fyldt med vantro og tvivl. Samtidig er det tegn på en gen- opretning, hvor Guds retfærdighed gør alting godt. Hvilket kan være en stor trøst, når Guds retfærdighed kan være svær at rumme.

Jesus kender og omfavner den virkelighed du er i. Han vil bare gerne være en del af den.

Find flere Til Tro-andagter her.