Hvis fremtiden er filterløs, ser det rigtig lyst ud for kirken

I et af Frelst uden filters bedste afsnit påpeger de den overraskelse, det nogle gange er for dem, når drenge lytter med på samtalepodcasts som deres. Og rigtigt nok, selvom vi alle tre i Eftertanke-teamet har lyttet til adskillige podcasts, og nu også selv har produceret én i et halvt års tid, så har disse podcasts altid handlet mere om emner end om mennesker. Måske har de to piger ret i, at man som mand ubevidst har lært at tænke, at den slags ikke er passende at lytte til. Men hvem ved.

I hvert fald var det noget af en overraskelse for undertegnede første gang at høre afsnittet "Basic bitch på Brighter". Her fortæller den ene halvdel af duoen, Liv, om en samtale med en god ven, som de havde på den tværkirkelige lejr Brighter. Snakken var gået og havde skabt et rum af ærlighed og åbenhed, et rum uden filter. I denne stemning havde vennen betroet Liv, at han sommetider havde oplevet hende som "billig" på grund af hendes hang til små, venskabelige berøringer. At Liv blev såret, forstår man godt. Hvem kender ikke til oplevelsen af at få åbenbaret den hemmelighed, som andres oplevelse af én pr. definition er, og ikke bryde sig om, hvad man ser? Mon ikke netop det er selve urfrygten for et selvbevidst dyr som mennesket, der på én gang er smerteligt bevidst om sin egen væren, men samtidig ikke kan erkende sig selv som objekt?

Det var måske i mødet med denne oplevelse, at det gik op for mig, at samtalepodcasts er alt andet end ligegyldige og overfladiske. Idet vi bliver passive tilskuere til en så hudløst ærlig samtale, får vi lov til at bearbejde vores egne erfaringer, bekymringer og skuffelser, idet vi spejler os i samtalen og lader den sætte ord på oplevelser, som vi nok kunne genkende, men ikke formidle.

Det fungerer så godt, fordi de to piger, Liv og Emilie, er mestre i at analysere og fortolke deres oplevelser. F.eks. fortsætter Liv med at fortælle om, hvordan denne episode fik hende til at tænke over, hvordan hun sommetider kan føle sig fanget mellem to verdener, hvor de kirkevante anser hende for billig, og de kirkefremmede anser hende for kysk og kedelig, og spørgsmålet så melder sig: hvem er jeg i virkeligheden?

Pigernes fantastiske evne til at hæve egne erfaringer til skarpe og udfordrende refleksioner får særligt lov til at blomstre, når snakken falder på emner som køn, sex og de frikirkelige miljøer. Et godt sted at begynde på podcasten kunne være afsnittet "Barn af pinsekirken", som formår at give et unikt indblik i de dybt forskelligartede oplevelser, det kan være at vokse op i frikirken. Her aner man også den betydelige forskel, der er mellem de to værter. Emilie har en bramfri rebelskhed, idet hun revser autoriteter og institutioner, mens Liv i højere grad fastholder de positive aspekter, der også gemmer sig bag de udfordringer, de begge er enige om at pege på.

I denne kombination opstår podcastens unikke rum, der både er personligt, originalt og på højt refleksivt niveau. Hvis fremtiden er filterløs, ser det rigtig lyst ud for kirken.

Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Klima”.