Sandhed 7

Sandhed

Det helt usandsynlige

SANDHED: Det er et under, at vi er til. Videnskaben kan forklare en del af vores tilblivelse, og sammen med den kristne lære vidner den om, at der står nogen bag.

Af Jens Olaf Pepke Pedersen, Ph.D. og seniorforsker ved DTU Space, jopp@pepke.dk

8. okt. 2026

5 min. læsning

Vi lever i et univers, der er usandsynligt velegnet til, at vi kan være her. Jo mere fysikken har opdaget om universets begyndelse, naturkræfterne og livets udvikling, desto tydeligere er det blevet, at meget skulle være præcist på plads, for at der kunne opstå en planet med liv.


Naturvidenskabens fortælling begynder med Big Bang for 13,8 milliarder år siden. Det var ikke en eksplosion i et allerede eksisterende rum, men begyndelsen på selve tiden og rummet. Universet udvidede sig, blev afkølet, og snart kunne de første brint- og heliumatomer dannes. Senere blev de første stjerner tændt, og i deres udvikling blev de tungere grundstoffer skabt, som vi selv består af.


Et finjusteret univers

Vi er bogstaveligt talt stjernestøv, men før støvet kunne blive til liv, forudsatte det en lang kæde af usandsynlige omstændigheder. I min bog Fra lys til liv beskriver jeg nogle af forudsætningerne: Universet skal have naturlove, der tillader stabile atomer. Den elektromagnetiske kraft skal være stærk nok til, at elektroner bindes til atomkerner, men ikke så stærk, at kemiske reaktioner bliver umulige. Den stærke kernekraft skal have en størrelse, så stjerner kan brænde længe og producere de tunge grundstoffer, men ikke så voldsomt, at de hurtigt brænder ud. Tyngdekraften skal være svag nok til, at universet ikke kollapser for tidligt, men stærk nok til, at galakser og stjerner kan dannes.


Naturvidenskabens Big Bang er ikke en sandhed, der udelukker skabelse.


Det er denne slags sammenhænge, fysikere kalder universets finjustering, for det er et univers med en forbavsende dyb orden. Flere af naturens grundlæggende konstanter kan tilsyneladende ikke ændres ret meget, uden at universet ville være blevet livløst.


Tilfældighed eller mening?

Nogle fysikere har forsøgt at forklare det med multiverser, hvor teorien er, at der findes myriader af universer, som er dannet med alle mulige naturlove og egenskaber. Vi har blot været så heldige, at vi lever i det ene, hvor tallene tilfældigvis passer med muligheden for liv. Tanken er nærmest umulig at teste og er derfor snarere filosofi end naturvidenskab. 


En anden og mere oplagt mulighed er at tage finjusteringen som et tegn på, at universet ikke er tilfældigt. Her bliver spørgsmålet om sandhed vigtigt. For naturvidenskabens Big Bang er ikke en sandhed, der udelukker skabelse. Tværtimod er det bemærkelsesværdigt, at moderne kosmologi beskriver et univers med en begyndelse, og på det punkt er der en berøring med Første Mosebog.


Man skal dog ikke læse Bibelens skabelsesberetning som en naturvidenskabelig kosmologi, for den fortæller ikke, hvordan universet udvikler sig, hvordan stjerner dannes, eller hvordan kulstof opstår i deres indre. Den fortæller noget andet, nemlig at verden er skabt, at den er god, og at den har sin oprindelse i Gud.


To slags spørgsmål

Naturvidenskaben og troen stiller derfor forskellige spørgsmål til den samme virkelighed. Naturvidenskaben undersøger, hvordan universet hænger sammen. Troen spørger, hvorfor der findes noget og ikke ingenting, og hvad det betyder, at verden er skabt.


Den moderne naturvidenskab voksede frem i en kristen kultur, hvor det er en del af troen, at verden var skabt af Gud og derfor kan undersøges med den fornuft, som Gud har udstyret mennesket med. Dermed blev det nærmest en kristen pligt at undersøge naturen som en del af skaberværket. Og fysikken hviler på den forudsætning, at naturen er ordnet, så det giver mening at lede efter naturlove.


Fra støv til ånd

Jorden blev dannet for 4,5 milliarder år siden, og livet opstod tilsyneladende lige så snart, der havde samlet sig et flydende ocean. Men intelligent liv tog meget lang tid, og i milliarder af år bestod livet kun af encellede organismer. Først sent kom komplekse dyr, planter og til sidst et væsen, der ikke bare lever i universet, men også kan forstå, at det lever i universet.


Evolutionen gør ikke mennesket mindre forunderligt. Tværtimod viser den, at vi er dybt forbundet med resten af skaberværket, fordi alt liv på Jorden har fælles historie og slægtskab.


Skabelse betyder ikke kun, at Gud engang satte det hele i gang. Det betyder, at alt, hvad der findes, i hvert øjeblik afhænger af Gud.


Naturvidenskaben kan beskrive, hvordan livet har udviklet sig gennem mutation, selektion og tilpasning over enorme tidsrum. Den kan forklare mekanismerne bag evolutionen og vise, hvordan mennesket biologisk er blevet til. Men den kan ikke besvare de dybere spørgsmål om, hvorfor der overhovedet findes et univers, hvor sådanne processer kan udfolde sig, eller hvorfor stof kan blive til bevidsthed, kærlighed, kunst, moral og bøn. Vi består af stjernestøv, men vi er ikke kun støv. Vi er også ånd.


Big Bang og evolutionen er ikke en modsætning til troen. De kan tværtimod give os et større sprog for skabelsens dybde. Skabelse betyder ikke kun, at Gud engang satte det hele i gang. Det betyder, at alt, hvad der findes, i hvert øjeblik afhænger af Gud, og at naturlovene kan forstås som en del af den orden, skabelsen udfolder sig gennem.


En verden til undren

Sandheden om verden er derfor ikke mindre, men større, end vi ofte gør den til. Naturvidenskaben kan fortælle os, at vi lever på en lille planet omkring en almindelig stjerne i en almindelig galakse. Men den fortæller også, at denne lille planet kun kunne blive til, fordi universet fra begyndelsen havde egenskaber, der gjorde stjerner, kemi og liv muligt.


Universets orden, skønhed og frugtbarhed forekommer mig lettere at forstå som tegn på skabelse end som resultat af meningsløs tilfældighed. Når vi ser op mod stjernerne, ser vi ikke et bevis, der tvinger os til tro. Men vi møder en virkelighed, der inviterer os til forundring.


Og måske begynder al sand erkendelse netop dér. Ikke med skråsikkerhed, men med undren. Over at der findes noget, og at dette noget kan forstås. Over at støv kan blive levende, og over at levende støv kan spørge efter sandheden.


Find resten af Til Tro-magasinet "Sandhed" her.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. okt. 2022

3 min. læsning

Drømmen om uforgængelighed

ANDAGT: Menneskelivet er skrøbeligt. Hvad betyder det?

Af David Lautrup Skarsholm

4. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 1/7 | "Hvor er du smuk..." | Troels Nymann

Højsangen er måske ikke lige den, som man starter med, hvis man vil prøve at læse i Bibelen. Men det ville måske ikke være så dumt. Dette afsnit handler om Bibelens kærlighedsdigt, blind kærlighed, Romeo og Julie og det længselsfulde blik efter den elskede.

Af Troels Nymann

27. aug. 2026

3 min. læsning

Et andet møde med Jesus

Ja, jeg påstår, at jeg kender Jesus. Men ved jeg egentlig, HVEM han er?

Af Katrine Søndergaard

25. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 4/7 | "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?..." | Hanne Terp Legarth

Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...

Af Hanne Terp Legarth

5. jun. 2023

3 min. læsning

Kærlighedens mindset

ANDAGT: Vi skal have samme mindset som Jesus. Hvad betyder det?

Af Lærke Højlund Wibe Søes

21. jul. 2026

2 min. læsning

Salomo og kongerne 6/7 | "Da kongen hørte, hvad der stod i lovbogen, flængede han sine klæder..." | Mads Due

Banke, banke på. Josija finder lovbogen i templet og opdager, hvor langt folket er drevet væk fra Gud. Og så skal vi også møde Morten i Wittenberg og spørge, hvad sand reformation egentlig er.

Af Mads Due

4. mar. 2025

3 min. læsning

”Under” - et lille ord med stor betydning

ANDAGT: Der er forskel på loven og nåden. Hvad betyder det?

Af Torgeir Petersen

17. sep. 2026

5 min. læsning

Forstår Gud min smerte?

RESONANS: Hvad gør jeg, når livskriserne vælter ind over mit liv? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Alma Nymann Berggren

13. aug. 2026

3 min. læsning

Hvori bunder troen? Videnskab og erfaringer

Kan videnskaben forklare alting? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for John Lennox' bog, som nu findes på dansk.

Af Jeppe Fræhr Linderød

6. dec. 2024

3 min. læsning

Der er altid et men…

ANDAGT: Ordet "men" har stor betydning. Hvad betyder det i troslivet?

Af Stefan Mocanu Jensen

3. sep. 2026

6 min. læsning

Tør du træffe valget?

RESONANS: Hvordan kan jeg lære at tage gode beslutninger? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Rebekka Friis Rasmussen

1. sep. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 5/7 | "Hans trofasthed varer til evig tid..." | Hanne Terp Legarth

Denne gang skal vi læse en salme, der gentager den samme sætning igen og igen. Og med lidt hjælp fra Robin Williams og Matt Damon skal vi se lidt på, hvorfor gentagelse er så stor en del af salmerne i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth