Letlæselig lidelseshistorie

Øhrstrøms bog om sit sygdomsforløb, indlæggelse på indlæggelse og magtesløshed overfor døden er bemærkelsesværdigt let at læse. Det skyldes både de korte kapitler og Øhrstrøms sprogbrug og positive fortællerstemme. Især medvirker den hyppige brug af humor til at give bogen en lethed, som var svær at forestille sig med emnet in mente. På s. 53 fortæller han eksempelvis, at han ser sig selv som et omvandrende gudsbevis, fordi hans barndomsbøn om at blive lige så høj som sin far og lige så tyk som sin morfar er blevet opfyldt i rigeligt mål. Her kunne jeg i hvert fald ikke lade være med at grine, selvom det for sådan en som mig stadig mest er noget, min mor kan finde på at gøre under en bog. 

Generelt leger bogen meget med genrer og formater. Fortællingen er ikke kronologisk, men synes snarere som én lang tankestrøm, der både forgrener sig ud i lyrikken og prosaen og i hvert fald ikke er bundet af hverken tid, genretræk eller almindelig logik. Jeg synes, det klæder historien. 

For selvom sproget kan være nok så smukt og begavet, så er det jo ligemeget, hvis fortællingen ikke er tilsvarende god. Det synes jeg heldigvis, den er i Øhrstrøms bog. 

Bogen er en smuk fortælling om, at Guds nærvær lyser verdens mørke op. Øhrstrøm fortæller igen og igen om, at Gud møder ham på forskellige måder gennem sit sygdomsforløb med salmer, menneskelige sendebud, billeder og tanker. I bogens sidste kapitel lukker han på smukkeste vis læseren ind i et helt konkret møde med Jesus, som han havde i begyndelsen af sin akutindlæggelse. Først på femte side af det fem siders lange kapitel opdagede jeg, at jeg lige havde læst fire sider uden et eneste punktum.  

Men. For mig kan bogen med sin positivitet, humor og fantastisk mange tegn fra Gud godt være lidt svær at relatere til, for det virker lidt, som om det aldrig blev rigtigt mørkt for Øhrstrøm. Og det gjorde det måske heller ikke, og selvfølgelig er der også en god pointe i, at det heller aldrig bliver rigtigt mørkt i vores liv, fordi Jesus allerede har overvundet døden. Men derfor kan det jo stadig godt føles anderledes. Af den grund tror jeg måske, at bogen kan være lidt svær at spejle sig i for mange, der selv gennemlever svære tider. 

Jeg synes, bogen er et meget velskrevet og rigtig smukt vidnesbyrd om, at Gud går med i det allersværeste, men jeg er i tvivl om, om den også kan være en trøst for dén, der selv kæmper og ikke kan finde Gud i mørket.

Køb bogen her.