4 min. læsning
Når livet bliver en salme
Af Benedikte Støvring, studerer litteraturhistorie,
6. marts 20236. mar. 2023
Til tider kan overvejelserne om kristendommens budskab blive for letkøbte, men på vejen er Elisabeth Gjerulff Nielsen befriende ærlig om sin egen fejlbarlighed og tvivl. Der ligger et levet liv bag hvert eneste ord.
I den større verdenshistorie fylder et menneskeliv ikke meget. Det er flygtigt; et enkelt pulsslag, der er ovre, før det knapt er begyndt. Alligevel når det ofte at indeholde en farveeksplosion af skønhed. Den sidste bog Elisabeth Gjerulff Nielsen nåede at udgive, mens hun levede, er en glimrende påmindelse om dette. Fysisk fylder den ikke mere end 90 små sider og kan være i en (stor) lomme. Men Salmen i blodet åbner et lille vindue ind til det vidunder og kaos, der kan udgøre et helt menneskeliv.
Det er ikke sikkert, navnet Elisabeth Gjerulff Nielsen ringer en klokke hos dig. Hun var en dansk sangerinde, musiker og forfatter og skrev blandt andet tekster til sange som: ”Jeg vil la´ lyset brænde” og Søs Fengers: ”Tivoli i regnvejr” i starten af 1990´erne. I oktober 2022 gik hun bort efter kort tids sygdom, men inden da var hun en betydelig fortaler for historiefortællinger og poesiens vigtighed. Salmen i blodet slår et slag for begge dele, blandt andet med melodiøse, lange sætninger og indskudte salmereferencer, der afspejler den poetiske fornemmelse for sprog, som også fyldte hendes musikalske liv. Det er ganske enkelt en fornøjelse at lade sig rive med af.
Bogen er en del af Forlaget Eksistensens serie Kristendommen ifølge…, hvor forskellige mennesker får plads til at fortælle, hvad kristendommen betyder for dem. Derfor er Salmen i blodet heller ikke tænkt som en lærebog eller en teoretisk gennemgang af forskellige trosaspekter, men derimod som en subjektiv oplevelse af troen. Til tider kan overvejelserne om kristendommens budskab blive for letkøbte, men på vejen er Elisabeth Gjerulff Nielsen befriende ærlig om sin egen fejlbarlighed og tvivl. Der ligger et levet liv bag hvert eneste ord.
Kærligheden og hjertegløden
Men hvad er så denne salme i blodet? Som sangerinde var Elisabeth Gjerulff Nielsens liv fyldt med musik, og på den ene side er Salmen i blodet derfor det oplagte billede på alt det, der har formet hende. Alle de gamle sange, oplevelser, brudte relationer og værdier, som flyder gennem hendes årer og definerer hende. På den anden side er det meget mere end det. Salmen i blodet er selve den puls, der minder os om den større, kristne verdens- fortælling, vi indgår i.
Givet denne kompleksitet holder hun sig heller ikke til at fortælle sin historie fra ende til anden, men glider ind og ud af forskellige perioder i sit liv, mennesker, hun mødte på vejen og refleksioner over tilværelsen. Alt sammen gennem de taktfaste begivenheder i det kristne liv; dåb, bryllupper, begravelser osv.. På den måde er den unge Elisabeth i konfirmationskjole optaget af to stjålne øl, der ligger gemt i et garderobeskab, mens hun som voksen forsøger at finde familiens dåbskjole til først sit eget barn og senere til sit barnebarn. Den ligger til gengæld hengemt i både familieminder og en Netto-pose på Frederiksberg.
Der præsenteres ingen afslutning, ingen løsning på de stillede spørgsmål i bogen, og salmen i blodet bliver ved med at være et billede, der ikke helt kan defineres, mens den pumper lystigt videre i vished om, at slægt skal følge slægters gang. Den bliver en impuls til samme næstekærlighed, som Elisabeth Gjerulff Nielsen sætter ord på i sangen: ”Tivoli i regnvejr”, og som kan være i samme lomme som den lille lyserøde bog næste gang, du går ud ad døren:
Et lille stykke af mit hjerte.
Som du skal ha'.
Og tage med dig ud i verden.
Og give videre af.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Vækst”.
Udforsk mere
Find mere indhold6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen











