3 min. læsning
Man skal være villig til at grave dybt for at finde guld
Af Benedikte Støvring, studerer litteraturhistorie,
11. marts 202411. mar. 2024
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Timerne, hvor Jesus bliver dømt til døden, ført ud til Golgata og hængt op på et kors, er uendeligt lange. 18 sider for at være helt nøjagtig. Det er i hvert fald længden i Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman over Det Nye Testamente, hvor tiden på magisk vis går i stå, da Jesus er i gang med at skrive verdenshistorien, som kulminerer med ordene: ”Det er fuldbragt”. De 18 sider giver tid til at se Jesus i øjnene og se, hvordan de kniber sig sammen i smerte for hvert søm, der bliver tvunget gennem hans krop. Det er fantastisk levende og lige præcis grunden til, at jeg elsker historiske romaner. Men det kommer desværre alt for sent.
Op til påskedagene går det nemlig tjuhej afsted for Marstrand-Jørgensen med disciple, der efterlader alt derhjemme, raskmeldte syge og en kometkarriere uden sidestykke. Ingen kan kede sig undervejs, når Jesu tre år i felten bliver jappet igennem, og jeg var glad for, at jeg kendte historiens hovedtræk, så jeg havde noget at holde fast i. Der bliver ikke brugt meget tid på at male personerne frem, og vi skifter hurtigt mellem scenerne uden at have en rød tråd til at holde dem sammen. Hvert nedslag i Jesu liv får så at sige fyldt visuelle billeder på, men at kalde det en roman er at strække kategorien, der i forvejen er meterbred. Det havde krævet dobbelt så meget plads og større kunstneriske armbevægelser. Og langt flere fravalg.
Så snart jeg lod være med at irritere mig over den vildledende roman-betegnelse på forsiden, kunne jeg dog glæde mig over, hvad Marstrand-Jørgensen til gengæld lykkedes med. Hun vakte Jesus til live. Hver søndag har jeg nemlig en helt ufattelig evne til at glemme klichéen over dem alle: Jesus var et menneske. Så simpelt og dog så komplekst. Jeg fatter det ikke. Man har kunnet mærke hans hjerte banke, hvis man gav ham et varmt kram.
Det er den åbenbaring om historiers virkelighed, som historiske romaner plejer at give mig, når de vækker Kleopatra og Napoleon til live i min bevidsthed og giver dem kød og blod. De var virkelige mennesker. Derfor var det også det, jeg havde håbet på, da én af Danmarks største forfattere af historiske romaner gav sig i kast med Jesu liv og virke. Men det kommer kun i få glimt, som da hun tager sig tid til at dvæle ved korset. I resten af ”romanen” er Marstrand-Jørgensens ønske om, at vi når igennem alt fra fødsel til død et uheldigt benspænd, som hun har givet sig selv. Marstrand Jørgensens fortælling kan dermed fylde nogle huller ud, men anbefal den ikke til din ven fra klassen, der tror, at påske er en vikingehøjtid og som tror, at Jesus var buddhist.
Læs i stedet bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt. Hvis du ligesom jeg oplever, at sorte bogstaver på en hvid side kan blive til en verden af farver, og hvis du stadig kan mærke en bog helt fysisk i kroppen flere år efter, at du har læst den. For dig vil Marstrand Jørgensens bog i glimt lade Jesus træde helt tæt på i sin mest menneskelige guddommelighed, og DET er en god nyhed. Du skal bare have en god portion tålmodighed undervejs.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Humor”.
Udforsk mere
Find mere indhold4. marts 20244. mar. 2024
6 min. læsning
Selvironi er ikke på listen over Åndens frugt. Er der alligevel noget at hente for os? Hvis vi spørger sognepræst Thomas Frovin, er svaret ja. Med reference til Evagrius Eneboeren plæderer Frovin for, at selvironi og munterhed er stolthedens modgift.
Af Thomas Frovin
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Praise er at plante frø, danse af begejstring og synge Velsignelsen i Tivoli og på Christiania. Emilie Hauge og Maria Würtz giver indblik i vejen til gospelfællesskabets succes.
Af Emilie Hauge og 1 anden
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Fra lys til liv er en god bog, hvis man er nysgerrig på samspillet mellem de to aspekter, og dens længde gør den overskuelig at komme igennem.
Af Clara Lind Neuenschwander
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen
4. marts 20244. mar. 2024
8 min. læsning
Hvad har inkongruens, Dave Chappelle og konspirationsteorier med hinanden at gøre? Læs med og se sammenhængen, når Lukas beskriver komikkens afgørende rolle for demokratiet. Er du enig?
Af Lukas Julius Kaarby
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due











