Ham, vi er kaldet til at følge

En vej jeg ikke kender

Og så var der det med at følge Jesus. Forestil dig, at du skal planlægge en ferie. Hvad er vigtigst for dig: hvem du rejser med – eller hvor rejsen går hen? Som mennesker er vi ret forskellige. Nogle drømmer om at komme til Island eller Argentina, og så handler det bare om at finde de bedste rejsekammerater. For andre er det omvendt. Om det er Fyn eller Fuerteventura er ikke så vigtigt, bare jeg er sammen med dem, jeg holder af.

Livet minder mest om det sidste. Hvor vejen fører os hen, ved vi ikke. Der er selvfølgelig mange ting, vi kan planlægge og beslutte. Skal jeg læse i Aalborg eller Oxford? Vil jeg giftes med min kæreste, eller skal vi slå op? Er det vigtigt for mig med et velbetalt job, eller er der andre ting, som er mere værdifulde for mig? 

Nogle ting kan vi planlægge, andre ting sker bare. Kæresten slår op, før jeg selv træffer en beslutning. Jeg kan kun tage min uddannelse i Aalborg. Og så videre.

Spørgsmålet til livets rejse er altså: Er der nogen at rejse med?

Og her kommer han ind i billedet igen, Jesus. For troen er ikke bare en søndagsoptankning af guddommelig goodwill i stil med: »Nu har jeg fået lidt Jesus til gudstjeneste i dag, så går det nok til næste søndag.« Troen er et helt liv. Jesus sagde »Følg mig!« til sine disciple. Og det samme siger han til os.

O.k., men vi kan jo ikke se ham, så hvad betyder det at følge Jesus? Jeg har ikke noget klokkeklart svar på det spørgsmål, for i virkeligheden er det også noget, vi lærer hen ad vejen. Men jeg vil alligevel komme med et par konkrete indspil:

1. Det betyder, at der er noget, vi må give slip på.

Ikke alle livsvalg er mulige. Jesus kalder os til at værne om verden, om ægteskabet, om andre mennesker. I praksis kan det for eksempel betyde, at vi bruger jordens ressourcer med omtanke, og at vi må forholde os kritisk til materialisme. Det betyder også, at sex er noget særligt, som man kun deler med den, man er gift med. Jesus er på livets side, og det samme må vi være.

2. Det betyder, at vi er kaldet til at være noget for andre.

Jesus fortalte lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet kapitel 10, vers 23-37). Der var både en præst og en tempeltjener, som gik forbi en såret mand. De havde snuden i sporet på tempelstien. At følge Jesus handler om at se den, der er lige ved siden af. På studiet, på arbejdspladsen. Nogle gange er det dejligt og ligetil, andre gange er det besværligt. Det handler også om det fællesskab, der er mellem Jesus-troende. Her er vi på en særlig måde ansvarlige for at gøre godt og være opmærksomme på hinanden. Også på dem, der ikke umiddelbart er nære venner.

3. Først og sidst betyder det, at vi må være tæt på Jesus.

Det er jo svært at følge én, man har mistet af syne. Jesus kan vi normalt ikke se med almindelige øjne. Men gennem Bibelen, nadveren, det kristne fællesskab, bøn og sang møder vi ham. Glæd dig, og sug til dig, når du bliver opbygget og styrket i troen. Del også det svære med Jesus og med andre kristne. At være kristen er at tage imod det liv, som Jesus giver. Og dernæst handler det om at møde andre. »Vi elsker, fordi han elskede os først,« skriver Johannes (Første Johannesbrev kapitel 4, vers 19). Kærligheden kommer ikke fra os selv. Den kommer fra Gud, for Gud er kærlighed. Hans kærlighed er som en kilde, der flyder over. Hold dig tæt på den kilde, drik af den, og del med andre.

Undervejs med mesteren

Gennem denne lille bog har vi fokuseret på Jesus fra forskellige perspektiver. Vi har undersøgt, om Jesus kan regnes for en historisk person (tjek!). Vi har set på, hvilken Jesus vi møder i Det Nye Testamente. Og til sidst har vi fokuseret på, hvordan Jesus også er tæt på os i nutiden.

Det med at kende og forstå Jesus er en rejse for livet. Det involverer os med krop, tanker og følelser. Når vi er alene og i mødet med andre. Det er en rejse, der overgår alle andre rejser. Og nogle gange går turen gennem et vildnis, vi ikke kan gennemskue.

Der er meget mere at sige, end hvad denne lille bog kan rumme. Alligevel stopper jeg her. For nu skal du have tid til selv at tænke efter og måske tale med andre. Jeg har lavet fem spørgsmål, du kan stille dig selv eller dele med nogen. Jeg håber, de kan være en hjælp på din fortsatte vandring.

»Jesus er min bedste ven,« sang pigen på gyngen. Det er stadig min sang. Den har i tidens løb fået nye klange. Dybere og mere sammensatte klange. Men det er stadig ham, jeg beder til, søger, tror og håber på. Det er ham, jeg følger. Ét skridt ad gangen.

Spørgsmål til refleksion og samtale

1. Hvilken forskel gør det, om Jesus er en virkelig eller fiktiv person?

2. Hvilken person fra Det Nye Testamente kunne du tænke dig at møde? Hvad ville du gerne spørge ham/hende om?

3. Har du oplevet mirakler, eller kender du nogen, som har?

4. Er der en person eller begivenhed, som har haft særlig betydning for din tro?

5. Hvad betyder det for dig, at Jesus siger: »Følg mig«?

Dette er et uddrag af bogen Jesus af Oline Bøndergaard Kobbersmed.

Bogen er en del af KFS' resonans-serie. Køb bogen her.