Tiden

4 min. læsning

En latterlig Gud

Af Rasmus Boel Nielsen

11. mar. 2024

ANDAGT: Gud gør vanvittige ting. Hvad betyder det?

Andagt humor

(1. Mosebog, kapitel 18)


Måske kender du det. Der bliver sagt noget helt hen i vejret. Det er sjovt, du griner. Men det gør den anden ikke. Du ser alvoren i den andens øjne. Det går op for dig, at det ikke var for sjov. Du mærker sveden pible frem, rødmen stiger til kinderne, hvor er det pinligt! 


En gammel kvinde oplevede det. Hun var 90 og kunne ikke få børn. Hun var gift med en 100-årig mand, der havde fået et løfte af Gud, 25 år forinden. Et løfte om, at han skulle få enormt mange efterkommere. Flere end du kan tælle. Men der var et lille problem: den gamle kvinde kunne ikke få børn.


25 år er lang tid. Jeg er selv 25. Tænk at have fået et løfte af Gud. Tænk, at løftet vil opfylde en af dine største længsler – for Sara: at få et barn. Tænk dig optimismen i de første år. Tænk på den dybeste skuffelse, da hun opdagede, at hun stadig ikke kunne få børn. Hun mistede troen på, at løftet skulle opfyldes gennem hende. Måske havde hun svært ved at tro på, at Gud så hende?


25 år senere kom tre mænd forbi den lejr, hvor det gamle par, Sara og Abraham, boede. Det var i ørkenen, og det var virkelig varmt den dag. Den 100-åriges helbred og overskud var nok ikke bedre end de flestes. Alligevel mødte han gæsterne på en særlig måde. Gamle mænd på 100 år løber ikke. Specielt ikke dengang. Specielt ikke på den varmeste tid af dagen. Men det gjorde han. Han løb efter hjælpende hænder og fik arrangeret et festmåltid til de fremmede gæster. 


Der var dog noget mærkeligt over gæsterne. Mens de spiser, spørger de efter Sara – som de vel at mærke ikke kender!! Så sker der noget endnu mere mærkværdigt. En af mændene siger, at Sara om et år har født en søn!? Sara stod og lyttede på afstand, grinte for sig selv og tænkte, at det ikke gav meget mening, at en kvinde på 90 år, der aldrig havde kunnet få børn, skulle få et barn nu. Så hun lo. 


Det var for godt til at være sandt. Hvordan skulle man kunne andet end at grine? Sara kendte ikke engang den mand, der sagde det. Mon han vidste, at hun havde prøvet og prøvet og ønsket sig et barn i så forfærdeligt mange år? Det var ikke fysisk muligt – hun kunne ikke andet end at grine. 


Men så går det op for Sara, at det ikke bare er nogle almindelige mænd. Hun står overfor Gud. En Gud, der har set hende. Hun brød i hvert fald pludseligt ind i en samtale, hun ellers ikke var en del af og løj. Hun hævdede, at hun ikke havde grint. Fordi hun blev bange. Det var gået op for hende, at hendes latter var upassende.


Et år senere fødte hun en søn. 


Gud greb ind og gjorde det umulige. Sønnen skulle hedde Isak, som betyder ’han griner’. En evig påmindelse om, at Gud gjorde det umulige. 


Hvordan skal man reagere, når man får at vide, at hele universet har en skaber? At han tilmed er kommet til jorden for at give evigt liv til mennesker, som egentligt ikke vil have så meget med ham at gøre. At han endog gennemgik mere lidelse end de fleste for at frelse dem. Og at han gjorde det – af den ene grund, at han elsker dem. At han ønsker at være sammen med dem?


Guds gerninger er vanvittige. De er umulige. Ja faktisk utænkelige. 


Jeg blamer dig ikke, hvis du griner. 


Find flere Til Tro-andagter her.

Udforsk mere

Find mere indhold

1. sep. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 5/7 | "Hans trofasthed varer til evig tid..." | Hanne Terp Legarth

Denne gang skal vi læse en salme, der gentager den samme sætning igen og igen. Og med lidt hjælp fra Robin Williams og Matt Damon skal vi se lidt på, hvorfor gentagelse er så stor en del af salmerne i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

3. jul. 2026

1 min. læsning

4 anbefalinger til din ferie

TILSOMMEREN: Et album, en kyststrækning, en bog og en folkelig aktivitet. Til dig fra KFS' ansatte.

Af KFS Danmark

7. okt. 2026

4 min. læsning

Gå i kirke!

ANDAGT: Hvorfor er det vigtigt, om jeg går i kirke?

Af Mads Due

24. sep. 2026

2 min. læsning

Min Gud er kunstner

'Min Gud har lagngt hår og stritører. Min Gud er kunstner'. Sådan skriver Ida Enevoldsen i sit digt om den Gud, der lever og skaber.

Af Ida Enevoldsen

3. sep. 2026

6 min. læsning

Tør du træffe valget?

RESONANS: Hvordan kan jeg lære at tage gode beslutninger? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Rebekka Friis Rasmussen

13. aug. 2026

3 min. læsning

Hvori bunder troen? Videnskab og erfaringer

Kan videnskaben forklare alting? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for John Lennox' bog, som nu findes på dansk.

Af Jeppe Fræhr Linderød

2. jul. 2026

6 min. læsning

Hvad afslører pengene om mit forhold til Gud?

Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.

Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen

3. dec. 2025

3 min. læsning

Han vil os det godt!

ANDAGT: Jesus giver liv i overflod. Hvad betyder det?

Af Kristina Eskildsen Overgaard

30. sep. 2025

4 min. læsning

Røverne på korset

ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?

Af Thomas Munk Rønberg