3 min. læsning
Når nogen skal tilgives, er begge parter ofre
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
11. marts 202411. mar. 2024
Cancel culture er ikke vejen frem, siger Keller, der i stedet peger på ’forsoningens vej’.
Kære læser, du har brug for tilgivelse! Det tør jeg godt sige, og det glæder mig. For det er et behov, der er med til at forene os som mennesker. I efteråret læste vi på mit studie en tekst af sydafrikanske Antjie Krog, som omhandlede efterspillet af apartheid-regimet. Hvad skulle man gøre ved alle de forfærdelige ting, der var gjort? Hvem var de skyldige, og hvordan kommer man som samfund videre? Også Timothy Keller fremhæver i sin bog Tilgivelse den sydafrikanske biskop Desmond Tutu, som foreslog, at sandheden skulle frem – og så skulle der tilgives!
Det er hårdt, men nødvendigt at tilgive. Keller beskriver det som en måde at tage prisen på sig selv og bruger som eksempel, hvis nogen smadrer en lampe i dit hjem. Siger du: ”Det skal du ikke tænke på!”, tager du også selv prisen for den smadrede lampe. Enten i form af at betale for en ny eller ved at leve uden det lys, den giver. Keller giver mange praktiske trin undervejs og hele vejen igennem følges som en rød tråd Jesu ord om tilgivelse, særligt med afsæt i Matthæusevangeliet kapitel 5 og 18. Med udgangspunkt i det viser Keller, at tilgivelse er at følge i Jesu fodspor – at tage en pris på sig, som andre burde betale.
At se på synden i sig selv er skræmmende og lammende. Ja, kong David sygner hen ved tanken om sin synd (salme 38). Noget af det essentielle ved tilgivelsen er derfor også genoprettelsens mulighed. Selvom Keller med rette bruger mest tid på de forurettede, er her også en vigtig stemme ind i den skyldiges liv. Det er ondskaben, vi er kaldet til at overvinde, ikke de mennesker, hvori ondskaben udmønter sig. Offer og skyldig er stadig lige som mennesker, selvom synden skaber en form for ubalance.
Kellers kulturanalytiske evner viser sig tydeligt, når han med afsæt i vores moderne samfund fremlægger en bedre forståelse af tilgivelsen. Cancel culture er ikke vejen frem, siger Keller, der i stedet peger på ’forsoningens vej’. Det afholder ham dog ikke fra at rette kritik mod kirker, som har ignoreret krænkelser og genindsat mennesker i magtfulde positioner uden at tage højde for deres svigt. Den tilgivelse, som Keller er fortaler for, er ikke blind over for retfærdighed og konsekvenser. Det er en anerkendelse af, at en uretfærdighed har fundet sted, men uden hævn, idet offer og skyldig begge må gå igennem den hårde proces, tilgivelsen er.
Med ord, som minder mig om Ole Børuds fornøjeligt groovy sang "Talk to my lawyer", giver Keller den evangeliske frihed i Kristus en konkret gyldighed ind i skyldfø- lelsen: ”Du er dækket af din advokat!” Med Jesus som stedfortræder i dommen får tilgivelsen mening i alle dens former. Her er der frihed i at tilgive, fordi vi selv har mødt genoprettelsen hos Jesus. Det kan vi få lov til at give videre til hinanden – men sam- tidig vide, at den menneskelige tilgivelse aldrig bliver som Guds.
Jeg blev selv ramt af læsningen, som synder. Kun i Jesu blod er der tilgivelse – og mere til, der er håb! Håb for Paulus, der selv i sit virkes højdepunkt kalder sig ”den værste af alle kristne” og for Peter, som efter sit svigt bliver genindsat som kirkens fundament. I Jesus er der et liv efter skyldfølelsen, efter synden. Både for den krænkede og krænkeren.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Humor”.
Udforsk mere
Find mere indhold
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due
26. marts 202626. mar. 2026
4 min. læsning
KOMMENTAR: I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen Hellere leje end eje. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.
Af Søren Toft-Jensen
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.
Af Peter Nissen
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
9. april 20269. apr. 2026
9 min. læsning
Vækkelse eller ej? I Danmark har det åndelige skvulp, der blev døbt den stille vækkelse, været et nærmest uundgåeligt emne i kirkens kredse. I Til Tros første onlineartikel kan du læse om, hvordan en lignende tendens rørte på sig i 90’erne, og hvordan Nils Gunder Hansen kan hjælpe os med at sætte ord på den nye interesse for Gud.
Af Jonathan Haahr Oehlenschläger
6. oktober 20236. okt. 2023
8 min. læsning
Tag med Kathrine Kofoed-Frederiksen på en rejse ind i litteraturen og fiktionens forunderlige univers, hvor Jesus-glimtene pibler frem med saft, kraft og berigende nuancer til Bibelens beskrivelser af Jesus.
Af Kathrine Kofod-Frederiksen
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
“Gud giver os ikke altid, hvad vi tror, vi har brug for. Men nogle gange giver han os det og mere til. Lars’ artikel er en opmuntring til, at turde bede Gud om det vi konkret har brug for. Samtidig er artiklen en opfordring til at se de gaver som Gud giver os hver dag, og de gaver som vi har fået for evigt.”
Af Lars Boje Sønderby Jensen
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
KRONIK: Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.
Af Christian Thusholt Jacobsen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen