Som en ballon

”Han døde for at stifte fred, og skænke mig retfærdighed. Han gav for mig sit blod og kød, nu har jeg liv i Jesu død.” 

Dette synger vi i sangen Alene Kristus. En tekst, som jeg synes, fint beskriver, hvad Helligånden åbenbarede for mig gennem Bibelen, Guds eget ord. Jeg fik lov at høre, at jeg uden Jesus stod syndig overfor Gud, at jeg havde fortjent den dom, der lyder over mig, og at jeg intet selv kan gøre ved det.

Midt i det mørke pegede Helligånden på Jesus, og jeg fik lov at se, at jeg er dybt afhængig af hans offer på korset. At jeg er blevet gjort retfærdig i Jesus’ død, og jeg nu kan stå hellig overfor Gud gennem Jesus. Hvilken velsignelse, at vi har fået del i det, for det har vi alle, hvis vi vil tage imod Jesus. Med det sagt har og er det stadig ikke nemt at være vedvarende i forståelsen af, hvad Jesus virkelig har gjort for mig og dig. 

Jeg kender til at være på lejre, være til lovsangsarrangementer, på bibelcamping og høre Guds ord blive forkyndt og sunget. Jeg har ikke kun tanken: ”Det var godt sagt”, men et oprigtigt ønske om at leve efter det.

Jeg ønsker, at Guds sandhed skal fylde mig helt op som en ballon. Men med min hverdag og mine bekymringer så er det, som om luften langsomt siver ud, og jeg må igen komme til Jesus. Jeg må bede ham om at fylde mig op, og det gør han med glæde. Opfyldningen sker bare ikke af sig selv, men gennem Bibelen og Helligånden. 

Men hvorfor er det egentligt så nødvendigt at leve med Guds sandhed, og hvordan gør jeg? I mit liv har det konkret været nødvendigt to steder: i mit selvbillede og i mine relationer.

Mit selvbillede

Siden jeg var helt lille, har jeg altid sammenlignet mig meget med andre. Min identitet har oftest ligget i, hvem andre syntes, jeg var. Om jeg var smuk, sød og sjov, eller dum, irriterende og uinteressant. Deri har mit selvværd også spillet en stor rolle. Måske kan du genkende den stræben efter anerkendelse, altså at lægge dit værd i, hvor sjov og nice, dine venner synes, du er.

I mødet med Guds sandhed, Guds ord om, hvem jeg er, og hvad min identitet dybest set er, har jeg oplevet en kæmpe frihed. Jeg er helt unik og underfuldt skabt i Guds billede. Hvor er det vildt, at du og jeg får lov at sige det. Gud har mig altid for øje, han ser mig, og han har skabt mig og kendt mig, endnu før jeg blev til. 

I Salmernes Bog kapitel 139, vers 13 og 16, står der: ”Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv”, og ”da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet”.

Selvom det er den realitet, vi lever i som Guds børn, må jeg være ærlig og sige, at det ikke altid slår rod hos mig. Jeg oplever stadig at tvivle på min værdi. Jeg kommer aldrig til at forstå fuldt ud, hvor højt Gud elsker mig, først den dag jeg møder ham på den nye jord.

Indtil da har jeg erfaret, at når jeg lever med Guds sandhed og læser i den, hjælper Gud mig til at se, hvor værdifuld jeg er. Her får jeg, midt i tvivlen, lov at tro på, at jeg er skabt og elsket af Gud. Det er klart den bedste medicin for mig imod et dårligt selvbillede. Så åbn din Bibel og læs i den, for der vil du se kærligheden tydeligt; at Jesus hænger på korset for dig. 

Mine relationer

Får du noget ud af dine relationer, giver de dig noget tilbage, eller er det kun dig, der plejer dem? Det er en tanke, jeg alt for ofte oplever i samfundet og i mit eget hoved. Hvis ikke det giver afkast, hvad skal jeg så bruge det til? 

I Matthæusevangeliet kapitel 20, vers 28, siger Jesus: ”Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” I mødet med Guds sandhed er jeg på mange punkter blevet ”tvunget”, med glæde, til at ændre mig fra min gamle livsstil. Et af stederne, jeg har oplevet det, er, at jeg er kaldet til at efterligne Jesus. I mine relationer kommer det her bibelvers til udtryk.

Jeg skal ligesom Jesus ikke tænke på mine egne behov og glæder, men på min næstes. I stedet for at tænke: ”Hvad kan jeg få ud af denne relation?” er jeg blevet tvunget til at tænke: ”Hvordan kan jeg bedst være noget for ham/hende?” 

Det har været og er enormt svært, og mit selviske jeg glemmer det ofte. Men hvor giver det meget i relationen med andre, at det ikke er mig, der er eller skal være i fokus. Jeg får lov at efterligne Jesus og leve i hans sandhed, også i mine relationer. Jeg tænker, at du også har oplevet glæden ved at elske din veninde eller ven og være der for dem i en svær tid.

Hvor er det dog berigende, at du får lov at tjene og give din næste, hvad du selv ønsker. Og når du fejler, kan du få lov at komme til Gud, og han lover dig, at du vil blive tilgivet. Men hvordan får man adgang til denne sandhed? Mine tre bedste råd til det kommer her:

Mine bedste råd til at leve med Guds sandhed

1. At læse i Guds sandhed (Bibelen) hver dag. Der er intet krav om hvor meget, men ligesom vi lever af fysisk mad, har vores tro også brug for åndelig føde. I Bibelen får du det mest nærende og bedste måltid, din sjæl kunne ønske sig.

2. At snakke med Gud hver dag. Når vi går i bøn til Gud, lover han at være nær. Ligesom vores relation til vores forældre eller bedste ven skal plejes ved kontakt, skal vi også pleje vores relation til Gud. Han ønsker og elsker at bruge tid med os. Det vil, ligesom din bibellæsning, være til stor gavn og velsignelse for din tro.

3. At have fællesskab med andre troende. Denne her er helt klart noget, der har betydet enormt meget for mig. Som kristne brødre og søstre får vi lov at opmuntre og trøste hinanden i troen på Gud. Hvilket kæmpe privilegium.

Find resten af Til Tro-magasinet "Sandhed" her.