3

Forventning

Distancerer vi os fra verden, hvis vi håber på Jesus?

På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.

Af Søren Aalbæk Rønn, Sognepræst ved Øster Snede Kirke, soar@km.dk

5. dec. 2023

6 min. læsning

Da jeg blev 18 år, skulle jeg have en tatovering! Det blev på overarmen, og det blev et vers fra Filipperbrevet kapitel 1, vers 21: ”Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.” Min studievejleder blev enormt bekymret for mig, da jeg en dag var på hendes kontor. Hun spurgte, om jeg da ikke var glad for at være i live? Det gik op for mig, at jeg kunne have valgt et bibelvers, som krævede mindre forklaring, og som forkyndte et tydeligere budskab. Men jeg fortrød selvfølgelig ikke – den sejr skulle min mor ikke have.


Dét, som var svært at kommunikere, var, hvordan en stærk forventning om et vidunderligt efterliv, ikke medfører en devaluering af det jordiske liv. Og det er ikke kun i mødet med ikke-kristne, jeg oplever den udfordring. Gennem mange år har jeg ofte bedt sætningen: ”Kom snart igen, Herre Jesus, og gør alting nyt, som du har lovet.” Da jeg indimellem har bedt bønnen fra en talerstol, har jeg oplevet at få reaktioner efterfølgende. Af forskellige årsager synes nogle kristne ikke om, at jeg beder sådan. For nogen handler det om, at de elsker det her liv, og har så meget, de gerne vil nå. For andre handler det om, at der stadig er mange, som mangler at lære Jesus at kende.


Kristne skal nyde og værdsætte livet

Det er en misforståelse, at en stærk forventning til Jesu snarlige genkomst nødvendigvis medfører en verdensfjendsk eller apatisk attitude. Hvis vi ser på verdenshistorien, så har mange af de mennesker, som har skabt stor forandring til det bedre, været drevet af troen på Jesus og levet i forventning til den nye jord. Jesus gør ikke denne verden betydningsløs, men giver netop denne verden, dette liv og denne dag enorm værdi. Jeg elsker mit liv her på jorden. Jeg takker Gud for mine relationer, for fodbold, for kaffe, for elefanter (fordi de er mega seje!), for min krop, for mit arbejde osv.


Hvis vi møder kristne, som kun kan tale om denne verden med negativt fortegn, så mangler de simpelthen et bibelsk blik på verden. Gud elsker verden! Og vi ser, særligt i det Gamle Testamente, at Gud finder velbehag i venskaber, fede retter, fester, erotik mellem ægtefæller og meget andet, som dette liv tilbyder. At boltre sig i Guds gode gaver i taknemlighed er en kristen dyd. Et kristent menneske bør være kendetegnet af et stort JA til Guds skaberværk, og bør være interesseret i at forbedre denne verden i stort og småt.


Håbet giver modstandskraft

Alt dette med evigheden var jeg førhen ret forlegen ved. Fordi det på en måde er absurd, og fordi jeg var bange for at få skudt i skoene, at jeg er kristen, fordi jeg er bange for at dø. Derudover er det virkelig svært at forestille sig og forholde sig konkret til. Men jeg har ikke længere problemer med at tale om mit evighedshåb. Jeg har ikke lyst til at dø. Men det er jo ikke sådan, at når jeg møder Jesus på den nye jord, så står jeg der og ærgrer mig. Jeg ved, at når jeg dør, så bliver alting godt. Og det længes jeg ærligt talt efter.


Førhen tænkte jeg, at sorg var en gæst, som vi mennesker må døje med i perioder. Men det har vist sig, at sorg er en følgesvend. En konstant. Og når jeg læser nyheder eller tænker på mennesker, jeg elsker, som kæmper og lider, så opstår bønnen af sig selv: ”Kom, Herre Jesus, og gør alting nyt!”


Et kristent menneske bør være kendetegnet af et stort JA til Guds skaberværk og bør være interesseret i at forbedre denne verden i stort og småt.


Der er frihed, håb og glæde i at bede Jesus om at komme igen. Jeg kan bevare håbet midt i det svære, fordi jeg ved, hvordan det ender. Evighedshåbet bliver en modstandskraft, som gør, at jeg kan sige med Paulus: ”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”


Dødens magttab

Døden er den ultimative fjende og vel også den ultimative frygt. Når den er pillet ud af ligningen, så ser alting anderledes lyst ud. Paulus skriver i Første Korintherbrev kapitel 15, vers 55-58:


Død, hvor er din sejr?

Død, hvor er din brod?

Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven.

Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren.

I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.


For Paulus er den naturlige reaktion på dødens magttab at give sig helt hen i arbejdet for Herren. Og i det arbejde findes friheden, fordi vi arbejder for ham, der har al magt i himlen og på jorden. Paulus er et godt eksempel på en kristen, som lever med en forventning om Jesu snarlige genkomst, og som er alt andet end gået i stå. Hans nærforventning er en del af hans drivkraft. I den forbindelse har jeg altid fundet det ret interessant, at Paulus ikke skriver til menighederne, at de skal smide, hvad de har i hænderne, og blive omrejsende missionærer som han. Paulus er ikke alarmist. Men han opmuntrer menighederne til at lade troen og håbet give farve til hele det levede liv. På samme måde kan bevidstheden om, at Jesus kommer igen, måske give os perspektiv på vores hverdag. Når jeg som 18-årig fik dén tatovering, så handlede det i høj grad om at minde mig selv om, hvad livet grundlæggende drejer sig om. At blive mindet om Kristus fjerner selvfølgelig ikke altid sorg og smerte eller besværligheder og frustrationer, men det giver alligevel alting en anden nuance. Døden er fortsat en fjende, og jeg hader tanken om, at mine elskede skal dø. Men døden er midlertidig, og skal erstattes af liv i overflod. Nattens dage er talte.


Paulus er et godt eksempel på en kristen, som lever med en forventning om Jesu snarlige genkomst, og som er alt andet end gået i stå.


Kom, Herre Jesus! Det er den sidste bøn i Bibelen, og der-

for også oplagt at bede for os i dag. Hvis du er bekymret for,

at han kommer på et ubelejligt tidspunkt, så slap bare af. Han

kommer lige til tiden. Lad os indtil da leve i håbet og lade det

håb være en drivkraft, mens vi i taknemlighed og frihed hver

især øver os på at elske Gud og mennesker.


Kom, Herre Jesus!


Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.

Udforsk mere

Find mere indhold

31. jul. 2026

1 min. læsning

3 anbefalinger til din sidste sommermåned

TILSOMMEREN: En film, en bog og en udstilling.

Af KFS Danmark

6. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 3/7 | "Endeløs tomhed, alt er tomhed..." | Mads Due

Hvad er der tilbage, hvis alt det, vi bygger vores liv på, en dag forsvinder? Ingenting eller tomhed, som Prædikeren siger, endeløs tomhed.

Af Mads Due

28. jul. 2026

2 min. læsning

Salomo og kongerne 7/7 | "På den niende dag i den fjerde måned blev byens mur gennembrudt..." | Mads Due

Jerusalem falder. Muren brydes ned, templet tømmes, og folket føres i eksil. Vi bevæger os fra Stefan Zweigs Wien og de europæiske imperiers sammenbrud til Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr. Tab, sorg og klage, og så også håb, håbet om, at Bibelens fortælling ikke ender i ruinerne, men fortsætter på den anden side af eksilet.

Af Mads Due

25. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 4/7 | "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?..." | Hanne Terp Legarth

Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...

Af Hanne Terp Legarth

4. jun. 2025

7 min. læsning

“Hvis du ikke var kommet, havde de slået ham ihjel”

ANDAGT: Jesus siger, at vi skal tilgive. Hvad betyder det?

Af Rebecca Würtz Jespersen

30. jul. 2026

3 min. læsning

En bombe under al relativisme

Det er skønt, at så mange af Lewis’ skrifter udgives på dansk i disse år. "Menneskets afskaffelse" er ikke det længste, men måske et af de mest relevante.

Af Mads Due

26. mar. 2026

3 min. læsning

Skyld

ANDAGT: Jesus tog vores skyld. Hvad betyder det?

Af Mathias Schultz Laursen

30. sep. 2025

4 min. læsning

Røverne på korset

ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?

Af Thomas Munk Rønberg

3. jul. 2026

1 min. læsning

4 anbefalinger til din ferie

TILSOMMEREN: Et album, en kyststrækning, en bog og en folkelig aktivitet. Til dig fra KFS' ansatte.

Af KFS Danmark

12. dec. 2022

2 min. læsning

Troen, tidsånden og Guds retfærdighed

ANDAGT: Gud er retfærdig. Hvad betyder det?

Af Andreas Villumsen

11. jun. 2024

3 min. læsning

Søg først Guds rige og hans retfærdighed

ANDAGT: Søg Guds rige. Hvad betyder det?

Af Mikkel Roswall Brunnstrøm

29. sep. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 2/7 | "Den, der graver en grav, kan selv falde i den..." | Mads Due

Hvad vil det sige at være vis? Vi dykker ned i Ordsprogenes praktiske visdom, og særligt et ordsprog om at grave en grav.

Af Mads Due