Højsangen og Salmerne 6/7 | "Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren..." | Hanne Terp Legarth

Bibeltekst:

”Lovpris ham med hornets klang, lovpris ham med harpe og citer, lovpris ham med pauker og dans, lovpris ham med strengespil og fløjter, lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren!”

(Salmernes Bog kapitel 150, vers 3-6, Bibelen, Det Danske Bibelselskab, 1992)

Spørgsmål:

- Hvordan opfatter du musik og kunst, som nyttigt eller tidsspilde?

- Hvad gør fællessang ved dig?

- Hvorfor slutter Salmernes Bog med en opfordring til lovprisning?

Find resten af sæsonen her.

Lyt til Højsangen og Salmerne 6/7 | "Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren..." | Hanne Terp Legarth

Podcast

Hovedpointer:

- Lovprisning formidler Guds storhed og pragt.

- Musik og sang er ikke unyttigt, men essentielt for menneskelivet.

- Fællessang skaber tilknytning og tillid.

- Gud er altid større end vores forståelse af ham.

Citater:

”Jeg vil her i aften komme med en lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!”

(H.M. Dronning Margrethe, Nytårstalen 2017)

”Stjernebillederne selv var ikke så interessante. Dem havde jeg lært at tegne på madpapir. Dem kunne man jo lære udenad. Lyren og Cassiopeia og den slags. De var ikke sværere at tegne end kortet over Sverige. Men bag dem befandt sig det ikke-indtegnede. Kolde og klare vinternætter var stjernehimlen så tydelig og nærmest strålende klar, at stjerner lå i flerdobbelte lag over snegraven: først de velkendte stjerner, dem der kunne tegnes på madpapiret når man lå på gulvet i køknet; så det der ikke kunne tegnes. Stjernetæppet bagved, bag ved! de synlige stjerner, det var det, der ikke kunne tegnes. Det var forklaringen på at spørgsmålene var så svære, og svarene så enkle, at man næsten ikke kunne tro det. […] Der var en forskel på det der kunne tegnes, det synlige, og det der lå bagved, Guds stjernestøv. Men hvordan kunne man så forstå Gud? Det var så opslidende svært at få det hele til at hænge sammen. Det, der var bag det, der ikke kunne tegnes. Kunsten var at forstå det, der ikke kunne tegnes.”

(Per Olov Enquist, Lewis Rejse, Gyldendal, s. 25)