Noget værre lort

”Mens sønnen endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham.” 

(Jesus i Lukasevangeliet kapitel 15, vers 20)

I lovsangen Du gav mig tryghed synger vi i sidste vers, sidste linje: ”Jeg er ikke mer’ dit barn, du må regne mig for skarn.”

Skarn betyder afføring eller gødning, altså lort. Specielt at bruge sådan et udtryk om mennesket i en lovsang. Vi hører ikke så meget af den slags i dag. Det er mere normalt at synge om, at Gud elsker mig. Jeg er unik, underfuldt skabt og lignende. Men i denne lovsang er vi lort. Tak for kaffe!

Nu handler denne beskrivelse af mennesket som lort ikke om vores værdi. Den siger ikke, at vi ingenting er værd. Beskrivelsen går på vores valg og handlinger: Gud må regne mig for skarn, fordi jeg har handlet idiotisk.

Vi hører meget om valg og handlinger. Vi hører, at vi er herre over eget liv og har alle muligheder; derfor bør vores valg og handlinger føre os gode steder hen. Der tales ikke særlig meget om mennesket som begrænset, og da slet ikke som synder. Forventningerne til os selv er derfor høje, men måske temmelig naive.

For 19 år siden startede jeg på universitetet. Efter første semester ventede den første eksamen. Jeg havde en rigtig god mavefornemmelse. Jeg forventede et 12-tal. Sådan gik det dog ikke. Karakteren var væsentligt lavere, og jeg kan huske, hvor skuffet jeg var over mig selv. Jeg havde det faktisk helt elendigt over resultatet. Jeg fik dog talt med min underviser om afleveringen, og han gav mig nyttig feedback. 

Dét havde jeg brug for. Det gjorde stadig ondt, for det rokkede ved mit selvbillede, men hold op hvor var det vigtigt. Jeg havde brug for ærlige øjne udefra på mig selv. For ellers ville jeg leve videre i en illusion om mig selv og egne evner.

Ordene ”Jeg er ikke mer’ dit barn, du må regne mig for skarn” kommer fra et menneske, der har mistet illusionen og i stedet set virkeligheden om sig selv. Nu er der et mere ærligt og reelt billede. Ligesom min underviser hjalp mig med at få efter den første eksamen.

I modsætning til min underviser er der dog en helt anden hjælp at få fra Gud. I sangen Du gav mig tryghed synger vi også: ”Nu står du der med fremstrakte arme og byder mig velkommen hjem.”

Sangen er skrevet over lignelsen om den fortabte søn, der bliver mødt og omfavnet af sin far. Prøv at se det for dig: Den fortabte søn bevæger sig ydmygt hjemad. Megapinlig over at have haft alt og mistet alt. Han vender hjem som en fiasko. Men faren jubler, løber og omfavner ham. Og så er der fest.

Du og jeg træffer valg og gør ting, som ikke er optimale. Nogle gange ser vi endda, at det er decideret ødelæggende for andre. Gud kalder det synd. Ikke for at tryne os, men for at fjerne den ødelæggende illusion og i stedet vise os, hvor meget han elsker og tilgiver; hvordan han i sin død og opstandelse har løbet os i møde og reddet os fra skyld og fortabelse og i stedet deler alt sit med os.

Find flere Til Tro-andagter her.