Hvad er bøn? I ’Bed frimodigt’ får du det korte svar – men ikke det skarpeste

Korte bøger om bøn er ikke det sværeste at finde. Det er som om, emnet bøn ikke kan udtømmes. Så hvorfor er det, vi skal bruge tid på lige præcis denne lille bog om bøn?

Jeg tænkte, jeg ville bruge denne anmeldelse til at opridse noget af det, bøn IKKE er ifølge Michael Reeves. Så må du tage stilling til, om det gør dig nysgerrig på at høre, hvad bøn så kan være! Bøn er ikke:

Større selvtilstrækkelighed – Reeves gør klart, at der ingen målestok er for, hvornår du har bedt nok til, at du kan føle succes i forholdet til Gud. Det er slet ikke, hvad bøn handler om. Bøn er ikke, at du kan få mere i dig selv, men mere i Gud.

Et redskab til at få, hvad vi vil have – Bøn former os, så Guds vilje bliver vores. I Kolossenserbrevet beder Paulus om, at læserne må lære Guds vilje at kende. Det er en stor del af bønsfællesskabet med Gud, at vi tuner ind på, hvad han vil, i ste- det for, hvad vi vil.

Et fromhedstegn – I fællesskabet og i bønnen skal der ingen konkurrence være. Det viser Jesus os blandt andet, når han taler om farisæeren og tolderen, der begge går til templet for at bede, farisæeren for at fremhæve sig selv, mens tolderen blot overgiver sig til Gud –og netop her skænkes retfærdighed. Bønnen er ikke et sted, hvor vi kan sammenligne os med andre, hverken på godt eller ondt.

En tung pligt – Vi hører tit, at det er godt og vigtigt at bede, men det kan også let blive til en pligtfølelse, hvis ikke vi selv har motivation for det, og det kan være svært at komme ind i den gode vane. Men bøn er ikke kun en vane, det er en relation, vi plejer. Nøjagtigt som når vi taler med vores familie og venner fra tid til anden for at holde relationen ved lige.

Bogen skal ikke klandres for det, den giver, men det må blot siges at være én i en lang række bøger om emnet bøn. Det er ikke den skarpeste gennemgang af emnet, du kan finde, for det er en meget kort bog, men til gengæld kan den ret let læses igen, og du kan derfor bruge den som en god påmindelse eller måske til at tage temperaturen på dit gudsforhold.

Jeg vil fremhæve den del af bogen, der gjorde mest indtryk på mig, hvilket er da Reeves citerer Martin Luther som et eksempel på en vigtig person i kirkehistorien, der også oplevede, at bønslivet var udfordrende:

"Din ros og dine høje tanker om mig er beskæmmende, for sandheden er, at jeg sid- der her som en doven tåbe, beder kun lidt, kerer mig ikke om Guds kirke … Kort sagt: Jeg burde være ivrig i ånden, men er i stedet ivrig i kødet - liderlig, doven og dvask som jeg er … Der er allerede gået en uge, uden at jeg har skrevet noget som helst, og jeg har hverken bedt eller studeret; det skyldes dels kødets fristelser, dels at jeg plages af andre byrder."

Det er en stor trøst for mig, at vi får lov at møde den her ærlighed fra en som Luther, hvis navn vi alle kender i dag. For bøn kan være en svær disciplin, men den er et livsnødvendigt udtryk for troen.

Køb bogen her.

Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Kald”.