Evangeliet i faste rammer

På de første par sider af Peter Nissens Med Gud til faste sidder man lidt med det indtryk, at vi nok må efterspørge en længere udgave af denne bog, for Peter Nissen har egentlig ikke plads til det, han har at sige. De små refleksioner fungerer helt fint, men man får også vækket en appetit, som rækker ud over, hvad bogen har at tilbyde. Evangeliet fylder i bogen, og den indeholder derfor en grundforståelse for troen i sig selv, i god luthersk stil. Den giver en god indgang til konceptet om at faste, fordi det sættes i forbindelse til troslivet på det helt overordnede plan og dermed giver mulighed for, at vi kan lære, hvordan en mere ukendt praksis som faste kan se ud i kristenlivet i dag.

Jeg bliver desuden taknemmelig over, at bogen bliver mere konkret i sine fastetips end bare den efterhånden klichekårede, men selvfølgelige stadig værdifulde, ”fast fra din mobiltelefon”. Her gives nemlig flere overordnede bud på, hvad vi kan faste fra og hvorfor. Fasten udvides altså fra blot at være det at droppe noget i en periode til en større overvejelse om, hvad vi udelader, og hvad det gør ved os. Ingen refleksion over fasten kan lade sig gøre uden Esajas’ Bog kapitel 58, så den passage tager bogen selvfølgelig også frem og overvejer hermed, hvilken slags faste Gud egentlig ønsker. Det er her, Peter Nissen kalder fasten en ‘renselse’. Heri kan måske ligge en fare for, at vi tror, fasten gør os til bedre mennesker, og så kan vi blive skuffede, når det ikke altid sker. Men her må vi huske på, hvad han også skriver førhen, at fastens mål ikke er selvforbedring men Gud. Gud er idéen med fasten, og der lægges i bogen også vægt på, hvordan fasten måske endda kan være en hvile med Gud – en måde at finde ro hos ham på.

Hvert af bogens fem afsnit slutter med spørgsmål til individuel refleksion, og spørgsmålene åbner godt op for, at man kan lade sin faste forme ud fra, hvordan ens trosliv ser ud. For eksempel lyder et af spørgsmålene: ‘’Hvor er du i dit liv med Gud?’’, og et andet: ‘’Hvad minder Gud dig om at arbejde med?’’. Gennem refleksionen kan bogen blive en god kompagnon til fastetiden, hvor man måske kan give sig selv rum til at lære Gud bedre at kende.

For at vende tilbage til tanken om, at det med faste virker fremmed og måske sommetider som en for konkret praksis, giver Peter Nissen en opridsning af nogle af fastens grundtanker:

‘’Faste er ikke hængehovedtid. Det minder Jesus os om i Matt. 6,16. Men fastetiden er en besindelsestid, hvor vi kan bruge dette fokus på syndserkendelse, syndsbekendelse, kamp og afholdenhed til at huske på det grundlæggende vilkår, at vi er fortabte syndere, men at Gud griber ind med sin frelse gennem Jesus Kristus’’ (s. 47).

På den måde bliver bogen hurtigt til en teologisk grundfæstning af nogle centrale, lutherske tanker, måske mere end det bliver en bog om faste for fastens skyld. Til gengæld er bogens indhold netop så vigtigt, at den godt kan rumme det, og jeg vil anbefale den til alle, der synes, at tingene nemt kan blive lidt indviklede. Her er nemlig en meget kort og overskuelig bog, som hjælper med at udvikle noget af det igen!

Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Undskyld”.