3 min. læsning
En essayistisk betragtning af Første Mosebog
Af Clara Lind Neuenschwander, Studerer bioteknologi,
30. september 202530. sep. 2025
Marilynne Robinson fører læseren igennem Første Mosebog fra skabelsen og frem til Josefs død. Den første bog i Bibelen bliver taget op til revision og set som det, den er – en fortælling, der kommer fra Gud og er nedfældet af mennesker.
Forestil dig, at du åbner din Bibel. Vender siderne, til du når det første kapitel. Der, hvor det hele startede, den fortælling, der stadig den dag i dag har så stor betydning for os.
I bogen Fra begyndelsen fører forfatter Marilynne Robinson læseren igennem Første Mosebog fra skabelsen og frem til Josefs død. Den første bog i Bibelen bliver taget op til revision og set som det, den er – en fortælling, der kommer fra Gud og er nedfældet af mennesker. Hvordan skal den forstås i forhold til de mennesker, der har skrevet den, og i forhold til de tekster, der findes fra samme periode? Robinson fortolker, forklarer og fremlægger nye perspektiver på de gamle tekster i en stil, der inviterer læseren med helt ind i hendes tankerække. Om Første Mosebog, der omhandler den verden, Gud har skabt, og den plads, han har givet mennesket i den – som den centrale del af hans skaberværk. Og om, hvordan forsynet er Guds vilje, der påvirker beretningernes fremdrift trods de fejlbarlige mennesker, den støder på undervejs.
Bogen lykkes med at dykke ned i indholdet og formuleringen af teksterne samtidig med, at den trækker sig væk og forholder sig til det tidspunkt og de kontekster, hvor fortællingerne er blevet nedfældet. Hendes budskab er, at vi må tro på, at teksterne er skrevet med en mening. Formålet med Første Mosebog er, at den skal fortælle os, hvem Gud er, og hvem vi som mennesker er i forhold til Gud.
Gennem lange argumentatoriske og reflekterende sætninger maler forfatteren sine pointer frem og er ikke bange for at bruge atypiske ord og formuleringer. I tråd med Robinsons essayistiske tilgang er bogen ikke inddelt i kapitler og kun få afsnit, mens den glidende fører læseren fra den ene fortælling i Første Mosebog og videre til den næste. Stilen kan for den øvede læser virke fængende og sætte egne tanker i gang, men bogen kan til tider også få en til at tabe pusten lidt. De lange sætninger og formuleringer kan godt være udfordrende at give sig i kast med, men hvis man bliver hængende og giver bogen den tid, den fortjener, kan man få meget ud af Robinsons tanker om den første bog i Bibelen.
Hvis man ønsker at blive endnu klogere på helheden af den tekst, der beskriver, hvordan det hele startede, og hvem vi er som mennesker, så er denne bog et godt udgangspunkt. Det er spændende og interessant læsning, lige meget om man i forvejen kender Første Mosebog til fingerspidserne, eller om det er længe siden, man sidst har åbnet sin Bibel.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mellemrum”.
Udforsk mere
Find mere indhold30. september 202530. sep. 2025
6 min. læsning
Netflix-hittet "Adolescence" minder mig om, at vi bør tale lige så meget om skærmens fortællinger, som vi taler om skærmtid. Skærmens fortællinger kan være livsfarlige – men de kan også være livsvigtige.
Af Lærke Højlund Wibe Søes
30. september 202530. sep. 2025
5 min. læsning
Hvad sker der i de næsten 400 år mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, og hvorfor beskriver Bibelen ikke denne periode? Henrik Nymann Eriksen giver et historisk og politisk overblik over dette bibelske “mellemrum”.
Af Henrik Nymann Eriksen
4. marts 20254. mar. 2025
3 min. læsning
KFS’ nyudgivne antologi taler ind i dette emne ved at sætte både de personlige oplevelser og teologiske spørgsmål på dagsordenen.
Af Victoria Rosenkvist Krohn
30. september 202530. sep. 2025
3 min. læsning
Ordrigdom opstår med mellemrum. Hvad kan mere end ord? Læs med, når Jørn Henrik Olsen grubler over samtaler, pauser og …
Af Jørn Henrik Olsen
4. marts 20254. mar. 2025
3 min. læsning
Bogen prompter meget tænkning, så selvom den er kort, kan du godt forvente at stoppe op flere gange undervejs for at tænke videre. Og det er meget godt, for selvom McLaughlin er skarp, er dette ikke spørgsmål, man kan sluge på så korte kapitler.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
20. oktober 202520. okt. 2025
1 min. læsning
Abraham ser stjerner - på den gode måde - og vi skal alle sammen lære at se lidt udover os selv. Gud giver også et mærkeligt tegn, der skal afhjælpe Abrahams tvivl.
Af Mads Due
4. marts 20254. mar. 2025
6 min. læsning
Det kan være svært at tale om tro i dagens Danmark. Selv i de kristne fællesskaber glider samtalen hurtigt hen på de lette emner. Inge Ramskov Kiel Hermanns efterspørger flere samtaler om tro - at vi tør være nysgerrige på hinanden og stille de lidt dybere spørgsmål.
Af Inge Ramskov Kiel Hermanns
4. marts 20204. mar. 2020
3 min. læsning
Det var måske i mødet med denne oplevelse, at det gik op for mig, at samtalepodcasts er alt andet end ligegyldige og overfladiske.
Af Jacob Munk og 2 andre
4. marts 20254. mar. 2025
5 min. læsning
Bibelen er fuld af fortællinger om undere, som synes at bryde med vores fornuft. Skal man som kristen slå hjernen fra for at kunne rumme Bibelens beretninger? Filosofistuderende Sara Fonnesbæk Jalk argumenterer for, at det at tro på mirakler ikke sker på bekostning af fornuften.
Af Sara Fonnesbæk Jalk
6. december 20246. dec. 2024
8 min. læsning
“Mens vi boede i Hillerød, besøgte jeg moskeen i Ishøj. Da folk spurgte, hvor jeg kom fra og jeg fortalte, at jeg boede i Hillerød, blev det hele temmelig akavet, for hvad lavede jeg så der?” Anker fortæller her forhistorien til en afgørende flytning til Ishøj med det mål at bo blandt muslimer og dele Jesus med dem.
Af Anker Nielsen
2. november 20252. nov. 2025
1 min. læsning
Snyd og bedrag. Slægten, der skal bære løfterne til Abraham, viser sig at være lidt dysfunktionel.
Af Mads Due
4. juni 20254. jun. 2025
8 min. læsning
Klaus Vibe undersøger dette spørgsmål gennem en nærlæsning af Romerbrevets første kapitel. Nogle mener, at alle mennesker kan kende Gud gennem skaberværket, men hvad mener Paulus egentlig?
Af Klaus Vibe











