Tre ting, kristne studerende har brug for i dag

Bodil Skjøtt, tidligere generalsekretær i Israelsmissionen

Vi har som kirke og disciple af Jesus i dag til opgave både at proklamere OG demonstrere, hvem og hvad vi er disciple af. Da Johannes Døberen i sit fængsel blev i tvivl om, hvorvidt Jesus var Messias, gav Jesus ham ikke en prædiken, men pegede på hvor man kunne se Guds rige: ”Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige” (Matthæusevangeliet kapitel 11, vers 5-6).

Mennesker i dag længes ikke efter flere ord. Hverken fra politikere eller kirkeledere. Tilliden er brudt, for ord og handling stemmer ofte ikke overens. De længes efter at se, mærke og opleve, hvad vi mener, når vi beder: “Komme dit rige – ske din vilje”. Det skal vi demonstrere, overalt hvor vi færdes. Guds vilje sker ikke først og fremmest, når vi “går i kirke”, men når vi “er kirke”. Vi skal opmuntre og udfordre hinanden til at “tegne” Guds rige og være en duft af Kristus, så vi demonstrerer den invitation, Salmernes Bog kapitel 34, vers 9, udtrykker: “Smag og se, at Herren er god”.

Søren Rønn, sognepræst i Øster Snede Kirke

Det er svært at svare på, hvad kristne studerende har brug for mere af, da de jo er forskellige. Nogle KFS’ere åbner aldrig en Bibel. Så er det nok mit forslag at få lavet om på det. Kendskab til Bibelens indhold er afgørende for alle, som gerne vil følge Jesus Kristus. Hvor skal jeg ellers opdage, hvem han er? Hvad skal ellers forankre min tro? Ét er fornødent, siger Jesus. Andre KFS’ere har både en åben Bibel og en kalender fyldt med kirkelige aktiviteter. Til dem vil jeg måske foreslå at komme lidt mere ud. Engagér dig i en forening eller i en bogklub på dit studie eller i fællesspisning på kollegiet eller noget fjerde. Vi er sendt til vores medmennesker.

Til alle KFS’ere vil jeg foreslå en medvandrer. Vi har brug for at slå følgeskab med et menneske, som vi lukker helt ind. Derind, hvor det gør nas. En, der opmuntrer og udfordrer os, så vi bedre kan leve det liv, vi er kaldet og sendt til at leve.

Emil Rindom Nørholm, præst i København Vineyard

Jeg tror, at unge har brug for mere undervisning i, hvad kirken er. Det er mit indtryk, at mange kristne tænker, at de fint kan klare sig uden personlig tilknytning til en lokal kirke – hvilket måske bunder i en manglende indsigt i, hvad kirken er, og hvorfor det er livsnødvendigt at være en del af et levende kristent fællesskab.

Dertil har vi brug for en undervisning, som løfter kirken højt. En undervisning, som kan løfte skæppen af lysestagen og børste støvet af de fine bygninger og forklare unge, hvad Jesus mener, når han kalder kirken for “jordens salt” og “verdens lys” (Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 13-16).

Vi har alle brug for kirken. Vi har brug for kirken til at blive formet i Jesu billede, for uden den er vi overladt til os selv og den til tider tilfældige indflydelse, der kommer fra andre sociale fællesskaber. Og Guds kirke har en plads til dig, til din menneskelighed, dit kald og din rejse.

Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Under”.