
Søg
Opmuntringer til den søgende
Gud lover i Bibelen, at han er at finde for den, der søger. Men hvor og hvordan søger vi Gud? Højskolelærer Karla Lind Brixen deler perspektiver og faldgruber med dig, der leder efter Gud.
At begynde et sted
Leder du efter Gud i naturen, i lovsangen eller i kirken? Længes du efter Guds nærvær og at mærke ham tæt på? Det kan være, at du har erfaringer med at finde Gud, og at du gerne vil have flere. Det kan også være, at du aldrig rigtig har fundet ham. Måske fordi du ikke har ledt. Eller du har ledt, men det lykkedes ikke. Vi er forskellige som mennesker, og for nogle opleves det nemmere at relatere til Gud end for andre. I kristne fællesskaber kan vi møde en forventning om, at vi får erfaringer med Gud, der kan mærkes. Uanset hvilke forventninger du møder - indefra såvel som udefra - så vil jeg forsøge at pege dig i retninger, hvor det giver mening at søge Gud.
Den vigtigste bog
Lad mig melde klart ud: Jeg tror, at vi kan finde ud af, hvem Gud er, ved at læse i Bibelen. Den er Guds inspirerede ord til os. Bibelen er hverken nem eller entydig! Hvor står der meget mærkeligt i den bog! Og Gud er heldigvis ikke begrænset til en bog. I forhold til denne artikels fokus på at lede efter Gud er Bibelen meget tydelig: "Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren." (Jeremias' bog kap. 29, v. 13-14).
Jeg tror ofte, at Gud handler i vores liv, udenat vi registrerer det.
Sikke et løfte! Kan vi virkelig forvente at finde Gud, når vi søger? Det er Bibelens påstand. Det er i Bibelen, vi læser om Gud, der skaber jorden og giver sit folk herlige løfter. Vi læser om Jesus, der ofrer sit liv på korset og opstår fra de døde; og om Helligånden, der viser os vej og minder os om Guds nærvær og stærke løfter.
Ikke kun dit projekt
For mig er der meget trøst at hente i, at det ikke er et soloprojekt at finde Gud. Ifølge Bibelen leder Gud faktisk mere efter dig, end du leder efter ham. Jesus siger: "Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind" (Johannes' Åbenbaring kap. 3, v. 20). Jesus banker på hos os, men det fremgår tydeligt, at han venter på samtykke, før han braser ind.
Hvordan kan vi vide, hvornår Gud banker på? Jeg tror, det er lige så forskelligt, som vi mennesker er forskellige. Gud har skabt os med hver vores personlighed, og han kender os bedre, end vi kender os selv; og derfor ved han også, hvordan han skal møde os. Det kan være i stilhed derhjemme, i fællesskab med andre eller ude i naturen.
Pointen er her, at det går begge veje. Det er altså ikke dit ansvar alene at finde Gud - han opsøger aktivt dig! Ifølge Bibelen ønsker Gud alle menneskers frelse - altså at vi får en relation til ham og accepterer frelsen i Jesus. Det fremgår tydeligt af 1. Timotheus kap. 2, v. 4, hvor Paulus skriver: "Gud vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden".
Bibelen fortæller, at vi efter syndefaldet i udgangspunktet vender forkert i forhold til Gud og har brug for at vende om. Jesus udtrykker det sådan her i Matthæusevangeliet kap. 3, v. 18: "Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget." Sådan en omvendelse kræver, at vi får tillid til Guds ord og opgiver troen på, at vi skal klare det hele selv. Børn ved udmærket, at de ikke kan det hele selv. Det vigtigste er faktisk allerede sket: Jesus har ved sin død og opstandelse sørget for, at du kan møde Gud.
Følelsesdiktatur
I vores søgen efter et møde med Gud skal vi være opmærksomme på, at vi ikke lægger for stor vægt på vores egne oplevelser, da vores åndelige erfaringer vil være forskellige fra person til person, ligesom de vil ændre sig i løbet af den enkeltes liv. Hvis du ikke mærker Guds åndsfyldte nærvær, kan konklusionen fejlagtigt blive, at Gud slet ikke er der. På den måde kan vores følelser få alt for meget magt - over for eksempel vores trivsel, bønsliv og valg af kirke.
Det kan være en stor lettelse at blive opmærksom på, at troen er båret af det, som Jesus allerede har gjort for mig.
Følelser er vigtige pejlemærker for, hvordan vi har det, og vi skal bruge dem aktivt til at navigere i livet. Men følelser har ikke altid ret. Gud er der, også selvom du ikke kan mærke ham. Barnedåben er et eksempel på en åndelig og identitetsskabende virkelighed, hvor Gud handler, uden at vi nødvendigvis registrerer det. Jeg var få måneder gammel, da jeg blev døbt, og jeg husker intet fra den dag. Men Gud har knyttet sine løfter til dåben om, at den dag blev jeg hans barn, og derfor kan jeg roligt tilslutte mig det.
Jeg tror ofte, at Gud handler i vores liv, uden at vi registrerer det. Jeg tror, at vi i virkeligheden bliver båret af Gud og andre mennesker på mange af de vigtigste områder i vores liv - for eksempel overleverede værdier, kærlig opdragelse, tilgivelse, tro og empati. Det kan være en stor lettelse at blive opmærksom på, at troen ikke afhænger af mine følelsesmæssige oplevelser, min tjeneste for Gud eller mine mere eller mindre helhjertede forsøg på at finde ham, men at troen er båret af det, som Jesus allerede har gjort for mig. Og at troen kan styrkes af Guds løfter, som jeg kan læse i Bibelen eller blive mindet om i bøn eller af andre kristne.
Vi vil så gerne kontrollere vores liv, vores tro og vores gud; opleve og føle det rigtige. Men i virkeligheden har vi brug for at overgive magten til Gud, som er meget større end os og helt uden for vores kontrol.
Når du leder efter Gud
1. Find Guds løfter til dig i Bibelen og hold ham fast på dem. Det gør David ofte i Salmernes Bog. Lad dig inspirere af hans tilgang.
2. Søg ikke de gode følelser, de er flygtige; men søg Gud, der står fast i alle livets udsving.
3. Væbn dig med tålmodighed og udholdenhed. Ørkenvandringer er et gentagende tema i Bibelen, så det kan tage tid at komme derhen, hvor du gerne vil. Guds veje kan til tider opleves som omveje.
4. Hvil i, at uanset hvor du er, og hvordan du har det, så er du set, kendt og elsket af Gud. Overgiv derfor trygt din afmagt til ham.
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Søg”.
Udforsk mere
Find mere indhold5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.
Af Peter Nissen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
Ville du sige ja til en opgave, hvis du forventede at få et bedre tilbud senere? Færre unge forpligter sig til faste opgaver i kristne fællesskaber. Studerende Anders Højgaard og Julie Najbjerg har i deres frivillige arbejde begge oplevet frygten for at gå glip af bedre muligheder andre steder. Læs med og se om du er enig i deres diagnose, og om du har ideer til en løsning.
Af Anders Højgaard og 1 anden
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
“At følge Jesus indebærer afkald og lidelse” Sandt eller falsk? Redaktionen svarer “sandt.” Vi har lært at svare rigtigt, men vi er usikre på, om det nu også er gået helt op for os. Derfor har vi spurgt valgmenighedspræst Hans-Christian Vindum Pettersson om at prikke til vores måske misforståede forventninger til livet i fodsporene af Jesus.
Af Hans-Christian Vindum Pettersson
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Praise er at plante frø, danse af begejstring og synge Velsignelsen i Tivoli og på Christiania. Emilie Hauge og Maria Würtz giver indblik i vejen til gospelfællesskabets succes.
Af Emilie Hauge og 1 anden
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
19. marts 202619. mar. 2026
5 min. læsning
For mange er lovsangen en vigtig del af deres tro. For andre kan den næsten synes diffus eller ligegyldig. Bør vi lovsynge, og hvad gør lovsang ved os?
Af Mads Due
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch











