KOMMENTAR: Hellere eje end leje?

I seneste nummer skriver den gode Niels Nymann Eriksen, at det er bedre at leje end at eje. Konsekvensen heraf er, at vi er en del, der skal på markedet og ha’ lidt forskelligt solgt. Og det kan man jo godt gøre – hvis der er købere, hvilket der så ikke bør være!

Først lige et par definitioner:

1. At leje: At låne noget af nogen, som har turdet investere i aktivet. Jeg betaler så for at låne det i en periode, hvorefter jeg afleverer det igen.

2. At forvalte: En forvalter har ansvar for drift, vedligehold og administration, og denne skal aflægge regnskab for sin forvaltning.

Det Nye Testamente prøver at vejlede os, når det gælder ejerskab. Og Jesus advarer ganske rigtigt mange gange imod rigdommens bedrag. Og den advarsel skal vi tage til os – jeg tror, det gælder de fleste af os, der bor i Danmark. Vi er materielt rige.

Når det gælder ejerskab, taler Det Nye Testamente flere steder om et forvalterforhold – brugen af vores materielle goder og livet generelt. Det, Gud har givet os, har vi forvalterretten og ansvaret for. Vi er forvaltere for en tid, på vegne af Gud, ikke lejere! Vi skal ikke betale for at låne det af Gud, det er noget, Gud stiller til rådighed for os, for vi er forvaltere. Og vi skal agere ansvarligt i forhold til det, Gud har betroet os. Det er ikke noget, Gud har lejet ud til os, men det er heller ikke noget, vi er ultimative ejere af.

Og her er det, jeg vil anfægte, at det altid er bedre at leje end at eje. Ganske vist er jeg enig i, at vi lever mest frit og uforpligtet, når vi blot lejer bolig, bil og meget andet. Så har vi ikke ansvaret, hvis toilettet er stoppet, eller bilen ikke vil starte.

Men er det ikke netop det, vi er kaldet til? At påtage os et ansvar. At deltage i samfundet og bære vores del af ansvaret, som også indebærer, at vi, der kan, investerer i aktiver. Dem kan vi så låne ud eller måske udleje til nogen, der ikke har muligheden eller modet til at købe.

Jeg tror, der er en meget god grund til, at Paulus i Efeserbrevet kapitel 4, vers 28 formaner menigheden til at ”slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder.” Hvorfor? Jo, ”så han har noget at give af til den, der har behov for det.” Og endnu stærkere siger Paulus det i Andet Thessalonikerbrev kapitel 3, vers 6, hvor menigheden formanes til ikke at ligge nogen til last (han kalder det at leve uordentligt).

Her er vores velfærdsmodel kontraproduktiv. Det er jo sandt, når Niels Nymann Eriksen skriver, at der ikke er nogen grund til at samle en masse ejendom sammen for at leve ansvarligt, fordi vi har så stor en social sikkerhed. Man kan så diskutere, om det er at leve ansvarligt? For her læner vi os jo op ad nogle andre og satser på, at andre kommer os til hjælp.

Og som jeg læser ovenstående vers, er det netop, hvad Paulus formaner os til ikke at gøre. Vi skal tværtimod gøre, hvad vi kan, for ikke at ligge nogen til last og endda sørge for, at vi har overskud til at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Dog skal vi ikke hjælpe dem, som ikke vil arbejde – det sidste er vel ret politisk ukorrekt.

Derfor må jeg nok erkende, at jeg ikke er enig i, at man skal tilstræbe at leje, for dermed at være uafhængig og let kunne flytte og ændre sin livssituation, selvom det er fristende og uforpligtende.

Læs Niels Nymann Eriksens artikel Hellere leje end eje her.

Læs Niels Nymann Eriksens kommentar Kære Søren her.

Denne kommentar er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.