Giver det mening at være i folkekirken?

Som årene går, får jeg større og større tillid til Bibelen. Det betyder, at Bibelens lære om Gud og vejledning til livet som kristen på samme tid både opleves som mere frisættende og mere forpligtende. Samtidig er jeg en del af Folkekirken, som tilsyneladende tager mere og mere afslappet på Bibelens ord? Denne artikel handler om de glæder og udfordringer, dette fører med sig.

Først lidt om min baggrund. Jeg voksede ikke op i et hjem med en synlig tro, men er så privilegeret, at jeg i 1972 blev inviteret med på en Påskelejr arrangeret af Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Her kom jeg, 19 år gammel, til tro på Jesus.

Efter at troen kom til mig, blev jeg klar over, at jeg ville bruge mit liv på at fortælle om Jesus, så andre også kunne få chancen for at komme til tro. Jeg tænkte, at som præst i Folkekirken ville jeg få gode muligheder for at dele troen med andre. Derfor læste jeg til præst i Århus. Efter studiets afslutning blev jeg KFS’ studentersekretær i Århus.

Næste fase blev 34 år som sognepræst i Lindehøj Kirke i Herlev. Alt var ikke enkelt i mine år i Folkekirken.

Det var ikke mindst en udfordring, når jeg fra kollegaer mødte et mere afslappet forhold til Bibelens autoritet, end det jeg kendte fra KFS. Samtidig var det enormt meningsfyldt! Ikke mindst på grund af de mange muligheder en folkekirkepræst har for at fortælle om Jesus.

I dag er jeg pensionist og bor sammen med min hustru Marie i Frederikssund, hvor vi er en del af Fjordlandskirken, en evangelisk-luthersk frimenighed med samme teologiske grundlag som Folkekirken.

Styrke i mening

Under Anden Verdenskrig tilbragte den jødiske psykiater Viktor Frankl 2½ år i koncentrationslejr. Her bemærkede han en markant forskel på medfanger med et håb og dem uden. Han fortæller om en medfange, der havde haft en drøm om, at krigen ville slutte den 30. marts. Den 29. marts tydede intet dog på, at krigen ville slutte næste dag. Så blev fangen syg og døde. Ud fra en overfladisk betragtning døde han af tyfus. Men Frankl hævder, at han døde, fordi han havde mistet håbet og meningen.

Eksemplet er voldsomt, men problematikken fundamental. Frankl peger nemlig på, at vi alle har brug for at opleve, at der er en mening med det, vi gør. Derfor er det relevant at spørge: ”Giver det mening for mig at være i Folkekirken?”

Andres accept

Det er et stort privilegium at være præst i Folkekirken med fast løn, god tjenestebolig og mange muligheder for at fortælle om Jesus. Der er dog også udfordringer forbundet med at være folkekirkepræst. Som en særlig udfordring vil jeg nævne følelsen af at stå uden for det gode selskab.

Vi længes efter accept og ønsker at ligne andre. Jeg hører for eksempel, at unge kristne i dag har svært ved at acceptere præster, der er imod, at homoseksuelle bliver gift i kirken. Jeg tror faktisk, at vi alle i dag har sværere ved dette nej end for 50 år siden. Måske skyldes en del af vores ubehag, at vi ønsker at være som de fleste, der i dag er et helt andet sted end for 50 år siden?

Med mit nej til vielse af både fraskilte og homoseksuelle tilhørte jeg mindretallet i Folkekirken. Det sværeste var dog ikke at stå ved mine holdninger blandt kollegaer. Det var langt sværere, når en fraskilt henvendte sig angående en vielse. For her berørte mit nej selve meningen med det at være præst. Kunne min afvisning betyde, at parret også afviste Jesus?

Fællesskab med ligesindede

En præstekollega drillede mig kærligt, når jeg tog til samlinger med kollegaer, som delte mine holdninger. Han sagde: ”Skal du nu igen være sammen med dem i de rigtige meningers klub.” For mig drejede det sig nu ikke primært om at være sammen med meningsfæller, men om at have fællesskab med kollegaer, jeg kunne bede med, og hvor vi sammen kunne prøve at blive klogere på, hvordan vi skal forvalte bibeltroskab i vores tid.

Hvis jeg ikke skal bukke under for ensomhed og fare vild i teologien, har jeg brug for at dele liv og tanker med ligesindede. Derfor prioriterede jeg regelmæssigt fællesskab med præster og andre, der ønsker at bygge menighed på Bibelens grund. Tak til Gud for de fællesskaber, som har styrket min tillid til Bibelen, inspireret mig til at være folkekirkepræst og hjulpet med til at bygge menighed på bibelsk grund.

Den lokale menighed
Bliver det i fremtiden sværere at være i Folkekirken for kristne, der ønsker at være tro mod Bibelen? Måske? Men der er altså mange gode folkekirkelige menigheder i Danmark med en bibeltro profil, som vil gøre Jesus kendt og tilbyder et omsorgsfuldt fællesskab med fokus på bøn, lovsang og Bibel. Så længe der i Folkekirken er frihed til at være lokalmenighed med denne profil, tror jeg på Folkekirkens muligheder.

Men vi har også brug for valg- og frimenigheder. Disse menighedsformer kan for eksempel fungere som redningsbåde for dem, der ikke har samvittighed til at være i en folkekirke, som på flere punkter følger tidsånden i stedet for Bibelen.

Konklusion
Bliv med frimodighed i Folkekirken, hvis din lokale menighed vidner om Jesus og giver hjælp til at leve livet i lydighed mod Bibelen. Bed om mod til at stå ved dine holdninger. Oplever du i din menighed et konstant pres mod at tilpasse dig mainstreamkulturen, skal du måske finde en anden menighed.

Vi har alle brug for nogen, vi kan stå sammen med. Og brug for visdom til at stå fast på vores overbevisning i kærlighed, så ingen får det indtryk, at de kun er velkomne, hvis de deler vores synspunkter. Glæd dig over, at vi ved dåb og tro på Jesus tilhører samme folk, hvad enten vi kommer i Folkekirken eller i en valg- eller frimenighed. Vi aner ikke, hvordan kirkelivet i fremtiden ser ud. Men vi ved, at Kristi kirke vil bestå. Ikke fordi, vi altid træffer de rigtige valg, men fordi Jesus lever og elsker og bevarer sit folk.

Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mening”.