3 min. læsning
Meningen i endeløs tomhed
Af David Skovbjerg, Studerer teologi,
11. oktober 202411. okt. 2024
ANDAGT: Alt er tomhed. Hvad betyder det?

”Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed.”
(Prædikerens Bog kapitel 1, vers 2)
Vi lever i en verden, der udvikler sig i en rasende fart. Mulighederne for mennesket bliver større og større. Vi kan gøre ting, vi aldrig har kunnet gøre før. Vi kan kurere sygdomme, der før var stærkt dødelige. Vi kan transportere os rundt i verden, og vi kan nå den anden side af jorden på få sekunder gennem et lille apparat, vi kalder en telefon. Vi kan skabe krig og smerte. Vi kan redde liv og gøre godt.
Ind i denne række af muligheder, mennesket hver dag stilles over for, er du. Du skal navigere i et net af forskellige veje, og du skal finde en mening i dette liv. Du skal finde svaret på, hvem du er, og hvad du gerne vil. Er du rød eller blå? Går du op i sport eller bøger? Vi lever i et narrativ, hvor du skal finde din mening i dig selv; hvad du mener og gør. Der stilles hele tiden krav til, at du har en mening, og at du lever dit liv fuldt ud og skaber det bedste liv for dig selv. Og det skal gøres i en rasende fart. Bibelen tilbyder et alternativ til dette.
Mine indledende ord kommer fra Bibelen, nærmere bestemt Prædikerens Bog. Prædikeren var rig, klog og havde forstand på verden. Han levede livet, som han selv ville, og udnyttede sine muligheder til at skabe sig et stort navn. Han beskrives i Bibelen som en konge, der havde stor visdom, og mange tænker ham til at være Kong Salomo; en mand med store muligheder, visdom og rigdom.
Trods sine muligheder indleder han med ordene om tomhed. Ordet, der bruges om tomhed, kan også bruges som et pust. Det er noget, der kort eksisterer, og derefter er det væk. Det kan også kaldes forgængelighed. Vi kan let fare vild i denne verdens muligheder og krav på mening. Der finder jeg trøst i prædikerens ord om tomhed, som fortæller mig, at denne verdens muligheder er som et pust fra vinden. For når alt det forgængelige forsvinder, da står Jesus stadig tilbage.
Jesus er Bibelens uforgængelige alternativ til os. Han er ikke som et pust, der forsvinder, han er evig, og han er klar til fællesskab med os. Han siger ikke, at jeg skal finde min mening i mig selv, han tilbyder fællesskabet med ham som min mening. Jeg skal ikke vinde en forgængelig verden, fordi Kristus allerede har vundet mig en evighed.
Vi kan få lov til at navigere i denne jordiske verden med Jesus som vores kompas; bruge hans ord over for alle de valg og spørgsmål, vi får i dette liv. Det er en let løsning, og samtidig er den så umådelig svær at leve med. Så mind dig selv om det. Fællesskabet med Jesus er nok, han forsvinder ikke. Vores muligheder her på jorden er vigtige, men de kan ikke bane vejen til Paradis. Så start med spørgsmål om Jesus, og lad ham være grundlaget for navigationen i resten af dit liv. I alle de mulige valg, du bliver stillet overfor, må du huske og glædes over muligheden for en evighed med Jesus.
Find flere Til Tro-andagter her.
Udforsk mere
Find mere indhold6. august 20266. aug. 2026
7 min. læsning
Skaberværk, grænser, lovsang og håb. Salme 104 rummer det hele. Simon udfolder den særlige salme, der bliver ved med at åbne sig for ham.
Af Simon Nymann Berggren
23. juni 202623. jun. 2026
2 min. læsning
I denne episode bevæger vi os fra Babylons ziggurater og Etemenaki til Israels tempel og spørger, hvad det betyder, at den Gud, der er alle steder, vælger at være nær på ét bestemt sted.
Af Mads Due
17. september 202617. sep. 2026
5 min. læsning
RESONANS: Hvad gør jeg, når livskriserne vælter ind over mit liv? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.
Af Alma Nymann Berggren
4. august 20264. aug. 2026
1 min. læsning
Højsangen er måske ikke lige den, som man starter med, hvis man vil prøve at læse i Bibelen. Men det ville måske ikke være så dumt. Dette afsnit handler om Bibelens kærlighedsdigt, blind kærlighed, Romeo og Julie og det længselsfulde blik efter den elskede.
Af Troels Nymann
25. august 202625. aug. 2026
1 min. læsning
Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...
Af Hanne Terp Legarth
6. juni 20226. jun. 2022
3 min. læsning
ANDAGT: Du skal ære dine forældre. Hvad betyder det?
Af Jakob Valdemar Olsen
30. september 202530. sep. 2025
4 min. læsning
ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?
Af Thomas Munk Rønberg
8. september 20268. sep. 2026
3 min. læsning
En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.
Af Hanne Terp Legarth
24. september 202624. sep. 2026
2 min. læsning
'Min Gud har lagngt hår og stritører. Min Gud er kunstner'. Sådan skriver Ida Enevoldsen i sit digt om den Gud, der lever og skaber.
Af Ida Enevoldsen








