Kronik: Trendsættercirkus

#89CC04 er farvekoden på en grøn farve, der vækker minder om slim i en Nickelodeon-serie. Indrammet i et kvadrat og påsat en tekst i skrifttypen Arial har du albummet >brat<, udgivet af britiske Charli XCX i forsommeren 2024. Albummet bragte anti- og hyperpop til Danmark. Musikgenrer, der ellers havde været forbeholdt undergrunden.

Aner du ikke, hvad jeg taler om, har du ikke haft en brat-summer og har undgået den brat-ification, som selv 59-årige vicepræsident Kamala Harris har været igennem. Mens mandligeartister som Kendrick Lamar og Drake gjorde traditionelle man-deting og havde en beef, var kvinderne i branchen brat. Ud overlyrik og musik er brat en bestemt æstetik, hvor det er okay at væreuforskammet selvisk, hvor grim og lækker går hånd i hånd, og dit kald i livet er hedonistisk selvudfoldelse (se videoen til nummeret ”360”).

Hvis du lige er faldet ned fra et kokosnøddetræ og først nu hører om fænomenet, så er det allerede på vej ud. Der er brat-fatique, blandt andet fordi brands som Duolingo og Flixbus kæmpede om at brat-markedsføre sig bedst. Ligesom Charles Dickens’ Ebenezer Scrooge har brat-girls en frygt for at finde værdi i dét, der er mainstream.

Senere leverede TikTok’eren Jools Lebron et humoristisk modsvar til brat. På sarkastisk vis beskriver hun sig selv som ”very demure” og ”very mindful”. Med det mener hun, at når hun går på arbejde, er det med ordentlig makeup, og når hun går i byen, kommer hun tidligt hjem. Demure er egentligt et ældre udtryk med undertrykkende konnotationer om andægtighed. Men som transkvinde brugte Lebron ordet på en subversiv måde, hun tog ejerskab og gjorde det frigørende. Hun koblede ikke ordet til søm- melig, men mindful. Det kunne hun, fordi hun havde en ironisk distance til ordet, men også fordi der er en reel kritik af brat-fænomenet.

Brat var kun overfladisk frigørende, og det blev et nyt, krævende ideal. For hvem kan egentligt se godt ud i et dirty-girl look? Kun få personer, kroppe og sind passer ind i æstetikken – og hvad så med resten? Mens det var brat at være ligeglad med omverdenen, blev det nu moderne at være demure og mindful over for andre – tiltrængt for fællesskaberne, der ikke ligefrem higer efter mere individualisme.

Men demure-trenden frigør sig ikke fra det moderne, individualiserende kald. Der er stadig en snært af at skulle finde sig selv og være sig selv. Og det digitale rum gør, at dette selv også konstant skal kommunikeres. Uden TikTok var der ingen demure-trend.

Jeg vil ikke afslutte teksten med at teologisere over, hvordan en kristen æstetik er bedre med et kald, der ikke afhænger af omskiftelige trends. Men jeg vil gerne opmuntre dig til at tage alt, hvad du synes er sjovt og godt i disse trends – for de er sjove – men med vished om, at de hurtigt går over og, ud over at have bagsider, heller ikke giver dig dit egentlige purpose in life. 

Denne kronik er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Kald”.