4 min. læsning
Guds børn er en broget flok
Af Lisa Rom Boye, Netværkskonsulent,
6. marts 20236. mar. 2023
ANDAGT: Zakæus møder Jesus. Hvad betyder det?

"Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«"
(Lukasevangeliet kapitel 19, vers 1-10)
Hvad er det med den lille Zakæus? Han er åbenbart lille af vækst, men går rundt med en stor titel – ikke bare tolder men overtolder – og måske også et stort ego. Jeg forestiller mig sådan en smart type, der har spankuleret stolt rundt i byen, fyldt med en følelse af magt, tydeligvis kun i kraft af, at han samarbejdede med den meget stærke besættelsesmagt, Romerriget. Sådan en type, der kender nogen og derfor ved, at han er urørlig, og gør en dyd ud af at fortælle andre folk det.
En dag kommer Jesus igennem byen. Udenfor porten har han lige givet en blind mand synet tilbage, og folk er ellevilde med det. Folkeskaren jubler over Jesus og følger ham ind i byen. De flokkes om ham, manden, der kan helbrede blinde. Zakæus, den lille, trælse type hører, at der sker noget. En anden vigtig mand er i byen, men der er åbenbart ikke nogen i skaren, der er interesserede i at lukke Zakæus foran, så han kan se noget. Han må stå bagved og hoppe for at se noget. Og det er ikke sagen for en mand med stor titel og lavt selvværd.
Men måske fik nysgerrigheden alligevel fat i ham, så han bider al skam i sig og begynder at løbe foran og klatrer op i et træ for, i skjul af de tætte blade, at få et glimt af manden.
Og så går der ren clickbait i historien – du gætter aldrig, hvad der skete! Jesus, der blev hyldet af byen og burde besøge vigtige, religiøse ledere, vælger at invitere sig selv på middag hos den mindst populære mand i byen. Lige foran alle de folk, der hyldede ham. Det må have været et kæmpe slag i ansigtet på dem. Den irriterende type, de forsøgte at holde udenfor, bliver nu fremhævet af Jesus.
Hvad betyder det, at ”Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte”?
Hvem er fortabt i fortællingen, og hvem har brug for frelse? Jesus har en dagsorden, der vender op og ned på vores forestillinger. Han går ud og leder efter dem, vi i vores fællesskaber ikke synes passer ind. Det er ikke bare i den her tekst. Det er overalt. Læs igennem evangelierne. Hvem er det, Jesus hænger ud med?
I Kristian Leths fremragende podcast, Bibelen Leth fortalt, taler Leth og medvært, Lauge Hendriksen, om fåret, der blev væk, og sønnen, der var fortabt. Lauge Hendriksen spørger, om Gud bedre kan lide det ene får fremfor de 99, eller den fortabte søn fremfor den ældste – og her kan vi tilføje – kan Gud bedre lide Zakæus end de folk, der hyldede ham for det mirakel, han havde udført udenfor bymuren? Men, som Leth så fint forklarer, så er det en helt forkert måde at læse teksten på. Det handler om, at Gud hele tiden er ved at række ud til nogle andre end dig. Gud er hele tiden ved at række ud til flere, end vi forstår – til alle dem, der må gemme sig i træer, fordi vi ikke vil lukke dem ind foran.
Jesus vil fortælle folkeskaren, at der er plads til flere i fællesskabet. At Guds børn er en broget skare, og at det ikke er os, der definerer, hvem der må have fællesskab med ham.
Find flere Til Tro-andagter her.
Udforsk mere
Find mere indhold6. august 20266. aug. 2026
7 min. læsning
Skaberværk, grænser, lovsang og håb. Salme 104 rummer det hele. Simon udfolder den særlige salme, der bliver ved med at åbne sig for ham.
Af Simon Nymann Berggren
12. december 202212. dec. 2022
2 min. læsning
ANDAGT: Gud er retfærdig. Hvad betyder det?
Af Andreas Villumsen
17. september 202617. sep. 2026
6 min. læsning
RESONANS: Hvad gør jeg, når livskriserne vælter ind over mit liv? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.
Af Alma Nymann Berggren
4. august 20264. aug. 2026
1 min. læsning
Højsangen er måske ikke lige den, som man starter med, hvis man vil prøve at læse i Bibelen. Men det ville måske ikke være så dumt. Dette afsnit handler om Bibelens kærlighedsdigt, blind kærlighed, Romeo og Julie og det længselsfulde blik efter den elskede.
Af Troels Nymann
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
ANDAGT: Vi skal have samme mindset som Jesus. Hvad betyder det?
Af Lærke Højlund Wibe Søes
25. august 202625. aug. 2026
1 min. læsning
Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...
Af Hanne Terp Legarth
20. august 202620. aug. 2026
6 min. læsning
I foråret fik jeg lov til at bruge min specialeperiode på at dykke ned i samtidsanalyser og interviews med ærlige gymnasieelever om præstation, trivsel og kreativitet. Afslutningen på min specialeproces faldt poetisk sammen med eksamensperiode og studentertid og understregede emnernes relevans. I artiklen her vil jeg fortælle lidt om det, jeg har lært om præstationskulturen, og sætte det i relation til kristendommen og min personlige tro på en nådig Gud.
Af Johanna Sonne Sørensen
14. juli 202614. jul. 2026
2 min. læsning
I denne episode bevæger vi os fra Fukushima og naturens voldsomme kræfter til kampen mellem Elias og Ba’al-profeterne på Karmels bjerg. Vi får noget ekstremt vejr, afgudsdyrkelse, profetisk mod, Guds suverænitet, og så møder vi Elias, der peger frem mod Johannes Døber og den Gud, der selv træder ind i historien.
Af Mads Due
2. juli 20262. jul. 2026
6 min. læsning
Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.
Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen








