Adventstiden minder os om noget endnu bedre

"Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær."

(Jakobsbrevet kapitel 5, vers 7-8)

Adventstiden er en tid, hvor vi venter. Men hvad er det egentlig, vi venter på? Noget af det, jeg venter på, er ferie, familietid, hygge og mad, som jeg ikke selv skal lave, og som derfor også er utrolig lækkert. Det er selvfølgelig alt sammen godt at vente på, men det er bare ikke det, som adventstiden ønsker,vi skal vente på. Det er i stedet ”Herrens komme” (latin, advent) vi venter på.

Vi venter på Jesus! Jesus, som kommer til vores jord, til vores verden, til os. Det lyder måske lidt som en omskrivning af juleevangeliet, og det er det sådan set også, men på samme tid er det ikke. Fordi det er rigtigt, at Jesus for 2000 år siden kom til vores jord. Fuldstændig fantastisk, og noget vi bør fejre og huske på hvert evigt eneste år. Men der er noget paradoksalt over at vente på noget, som allerede er sket. Det er nok egentlig ikke det, vi venter på. Det, som vi virkelig venter på, er, at han skal komme igen!

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad du tænker på i adventstiden. Men jeg ved, hvad jeg selv oftest tænker på: mest på juletamtam, derefter på Jesus, som kom for to tusind år siden, og sidst men også mindst på Jesus, som skal komme igen en dag og gøre alting godt. Denne fordeling af tanker synes jeg virkelig er skræmmende! Fordi, hvis jeg tænker sådan, venter jeg så overhovedet på Herrens komme? Hvis jeg skulle sætte mig selv ind i disse bibelvers fra Jakobs brev, så føler jeg mig egentlig ofte som en bondemand, der fuldstændig har glemt, at der er afgrøder i jorden. Jeg tror, det har noget af gøre med, hvorgodt jeg har det lige nu og her.

Mange af os er rigt velsignede med alle mulige gode gaver, og tak til Gud for det! Men der ligger også en fare i dette: at vi glemmer, hvad vi i virkeligheden venter på. Det er utænkeligt, at et barn glemmer, hvor fantastiske gaver der venter under juletræet, fordi det kun har øje for de mindre adventsgaver. Men er det ikke netop det, som sker for mange af os?

Vær tålmodige

Det er ikke for at være en lyseslukker, jeg skriver alt dette. Lige omvendt faktisk. Jeg ønsker, at når vi tænder julelys i denne tid, så må de være med til at minde os om, hvad vi virkelig venter på. At de må hjælpe os til at kigge frem. Frem mod et julelys, som skinner så klart og flot, at lysene i Magasin blegner. Vi har nemlig noget fantastisk at se frem til. Noget så smukt og godt, at vi slet ikke forstår det, men som vi alligevel får lov til at have en forventning til.

Lad os i denne tid, hvor vi har så meget godt, være tålmodige og vente på alt det, som skal komme, som skal blive endnu bedre!

Find flere Til Tro-andagter her.