Mødet med Gud i kunsten

Ord kan være meningsfulde, de kan sige en masse, love en masse. Men de fleste kan nok godt nikke genkendende til betydningen af “at se”. Se ordets betydning for sig. Se, at det faktisk passer. En sådan oplevelse beskriver Leif Andersen i sin bog Da jeg så Jesus smile. Her beretter han om sit møde med Jesus ved synet af et vægmaleri i Italien. Hvordan et møde med kunsten blev til et virkeligt øjeblik med Gud. Måske ikke, som du eller jeg kan forestille os, at nogle mennesker pludselig bare ser Gud stå foran sig. ”Det var bare en følelse og en sætning, som opstod i mit eget hoved: ’Velkommen hjem, Leif. Jeg har ventet på dig,’” skriver forfatteren på side 21. Det handler altså om en indre erkendelse. 

Leif Andersen fortæller om sine egne oplevelser med, hvordan kunst kan fortælle om evangeliet og måske endda give os en anden oplevelse end ved kun at læse i Bibelen. Bogen tager udgangspunkt i tre kunstværker og deres betydning. Man bliver ført fra den umiddelbare overflade og helt ned i kunstens dybde. 

I første del gennem vægmaleriet i Italien. Fremlagt med et finurligt sprog følger man forfatterens tanker og overvejelser omkring dette kunstværk, suppleret af nedslag i Bibelen, der strikker pointerne sammen og understreger vigtigheden og oprigtigheden af dem. Det handler om kunst, historie og teologi.

De tre kors på Golgata afbildet på et maleri møder læseren i den næste del af bogen. Leif Andersen beskriver, hvordan kunsten kan give os nye perspektiver på de historier, vi har hørt så mange gange før. Hvordan den samtidig alligevel aldrig helt kommer til at afspejle historien, sådan som den faktisk skete, og hvordan det var for de mennesker, der var en del af den. Flere gange i løbet af bogen trækker Leif Andersen på sine egne erfaringer som teolog og tidligere underviser på Børkop Højskole og inddrager nogle af de tanker og pointer, han gennem sin tid har erhvervet sig. 

Sidste del af bogen omhandler to malerier, der viser opstandelsen og pinsen – to helt centrale begivenheder for den kristne tro. Der sættes fokus på detaljegraden i værkerne, som fortæller en hel historie. 

Gennem hele bogen bruger forfatteren korte og præcise formuleringer til at få fremlagt sine pointer i et overskueligt format, der gør det let at gå til teksten. I tråd med hele pointen om faktisk at se evangeliet i kunsten er der flere illustrationer undervejs. Det er en bog, som jeg vil vove at påstå, at alle kan læse. Og jeg lover, at hvis du bare har en rolig eftermiddag, så kan du nå langt i den og måske blive helt færdig. Man bliver inviteret til selv at se kunsten, fordybe sig i den og forholde sig til den. Måske kan den fortælle os mere, end vi lige går og tror.

Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Overflod”.