Der er ikke flere bandeord. Til gengæld er der gospelkor

"I want to let you know that I am not here for your entertainment this afternoon. We are here to spread the gospel. I am a recent convert. It means I recently got saved within this year".

Der er noget passende i, at Kanye West proklamerer sin omvendelse foran tiljublende fans. Og der er faktisk også noget passende i, at, ja, Kanye West med egne ord er blevet genfødt.

Det virker næsten absurd at skulle forklare, hvem Kanye West er. Han er et fænomen. Er der nogen, der har haft et stærkere greb om populærkulturen og samtidig vist samme villighed til at gentænke sig selv igen og igen? Og gentænkning har flere gange set ham lege med det religiøse. Han lagde starten af sin karriere ud med hiphop-marchen Jesus Walks. I 2016 udgav han Ultralight Beam, der var en slags hiphop/gospel-refleksion over troen. Så man har en ide om, hvordan det kommer til at lyde, når Kanye West vil lave kirkemusik. Kristendommen har rumsteret i hans univers, men, ret skal være ret, det har afblegede numsehuller også.

Dem er der dog ikke flere af. Der er heller ikke flere bandeord. Til gengæld er der gospel- kor.

"God is King, we the soldiers / Ultrabeam out the solar", lyder det med reference til tidligere Jesus Walks og Ultralight Beam. Det virker også til, at albummet er en dialog med Kanyes diskografi. Han genfortolker sin musikalske for- tid. Selah har en militant energi, der minder om ovennævnte Jesus Walks. Der er Soulsamples og synth på de efterfølgende numre, hvilket han blev kendt for at indarbejde i sine produktioner i begyndelsen af sin karriere med Education-trilogien. Der er en vintagekvalitet over midten af albummet. Kanye-classic. Fragmentariske vokaler er bagtæppet for det egentlige beat. Det virker til, at Kanye samler tråde op, snarere end genopfinder sig selv. Og han er stadig den samme. Masser af corny punchlines, "Back when I thought the Book of Job was a job", har altid været en del af charmen. Og det er også charmerende, når han sammenligner familien/kirken med Chick-fil-a, en amerikansk fastfoodkæde, som har lukket om søndagen. Han har aldrig været en stor lyriker, og det er han heller ikke nu. Men der er en provokerende, ærlig ligefrem kvalitet ved teksterne. Kanye leverer mere direkte Jesus på dette album end det gennemsnitlige nummer i den danske salmebog. Det er meget eksplicit. Det kulminerer i det næstsidste nummer Use this Gospel, der næsten virker som en genfortolkning af hans ode til røvhullerne (bogstaveligt talt) fra 2011, Runaway. "From the concrete grew a rose" siger gæsterapper No Malice i en ufrivillig nyfortolkning af Brorson.

Kanye er stadig Kanye. Men Kanye er blevet kristen. Og det er, som om han griber efter alle de værktøjer, han har oparbejdet igennem sin karriere for at udtrykke det. Men værktøjerne er hjemsøgte af en forhistorie, en forhistorie, som han bruger og omfortolker i en musikalsk bekendelse. "Jesus Christ did the laundry".

Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Fortryllelse”.